Michael Camphausen
Michael er herudover tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet som associeret forsker i reguleringen af og tilsynet med de finansielle virksomheder.
Han har netop opnået den juridiske ph.d.-grad for sin afhandling om reguleringen af pengeinstitutternes tilladelse, eneret og aktivitetsområde.
Michael er den første i landet, som af Justitsministeriet fik tilladelse til at opretholde advokathvervet sideløbende med ph.d.-forskningen ved universitetet.
Han har tidligere været gæsteforsker ved Copenhagen Business School og visiting researcher ved New York University Law School.
Han er forfatter til flere bankretlige artikler i både fagtidsskrifter og fagbøger og har i en lang årrække undervist advokater, revisorer, studerende m.fl. i bank- og finansieringsret samt formueret.
Seneste bog:
"PENGEINSTITUTTER - TILLADELSE, ENERET & VIRKSOMHEDSOMRÅDE"
1. udg., 2011, Karnov Group, 717 sider.
Læs mere om bogen her
E-mail: mca@jur.ku.dk
Forbrugerombudsmanden har mistet tålmodigheden med Jyske Bank. Det omvendte er sikkert også tilfældet.
Hvorom alting er, så har Forbrugerombudsmanden netop meddelt, at han nu vil stævne Jyske Bank med hensyn til bankens pligt til udlevering af oplysninger og med hensyn til den meget omtalte rådgivningssag om Hedgeforeningen Jyske Invest, hvori flere af bankens kunder har investeret med store tab til følge. Sagen om udlevering af oplysninger udspringer netop af rådgivningssagen.
Så nu viser Forbrugerombudsmanden altså for alvor tænder, jf. min tidligere blog om bankkundernes nye vagthund – bidsk eller tandløs. Men Jyske Bank synes faktisk ikke skræmt – og måske med god grund.
Læs mere om problemstillingen med hensyn til udlevering af oplysninger i denne artikel i Berlingske, hvor nogle af mine synspunkter fremgår. Sagen er nemlig ikke så lige til, som den umiddelbar fremstår. Forbrugerombudsmanden har en god pointe, men det har Jyske Banks altså også. Og det bliver derfor interessant at få en domstolsafgørelse på det uprøvede men meget relevante spørgsmål om samspillet mellem to regelsæt, der som her støder sammen, nemlig reglerne i markedsføringsloven og reglerne i banklovgivningen.
Problemstillingen vedrører, som jeg umiddlebart ser den, ikke så meget spørgsmålet om Jyske Banks pligt som sådan til at udlevere oplysninger til Forbrugerombudsmanden (markedsføringsloven). I så henseende er reguleringen forholdsvis klar. Problemstillingen går mere på spørgsmålet om Forbrugerombudsmandens ret til at bruge og videregive de modtagne oplysninger (banklovgivningen). Og i netop denne henseende er reguleringen uklar.
Nu hvor Forbrugerombudsmanden har fået mulighed for at anlægge retssag vedrørende bankernes handlinger, som strider med reglerne om god skik – herunder anlægge retssag om erstatning mv. – et det da givet, at Forbrugerombudsmanden skal kunne kræve udlevering af oplysninger med henblik på at vurdere mulighederne for at anlægge en sådan retssag og med henblik på at afgrænse en sådan retssag (og når først retssagen er anlagt, så stopper antageligvis denne mulighed for at kræve udlevering af oplysninger).
Omvendt er det dog ikke givet, at Forbrugerombudsmanden i et videre omfang kan gøre brug af de udleverede oplysninger. Og dermed er det ikke klart, i hvilket omfang Forbrugerombudsmanden kan bruge oplysningerne og videregive disse til andre, som ikke er omfattet af den konkrete sag, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge.
Det er faktisk ej heller klart, i hvilket omfang Forbrugerombudsmanden kan bruge oplysningerne og videregive disse til netop den person (bankkunde), der er omfattet af den konkrete sag, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge. For hvis først den person og hans advokat bliver bekendt med oplysningerne, ja så har man jo ikke længere kontrol over oplysningerne. Det er jo umuligt at forestille sig, at eksempelvis advokaten vil kunne undgå at drage nytte af oplysningerne til gavn for andre personer (bankkunder), som advokaten samtidig repræsenterer i lignende sager mod samme bank, og hvilke andre personers sager Forbrugerombudsmanden ikke agter selv at anlægge retssag om.
Alt dette kan synes meget (lov)teknisk og som Jyske Banks (advokat)tekniske forsøg på forhale sagen. Men faktum er, at reguleringen ikke er tilstrækkelig klar på området. Og det er faktisk første gang, at den nye regulering skal prøves af.
Man var hurtig til at indføre den nye ovennævnte mulighed for Forbrugerombudsmanden. Det skete som et led i det politiske kompromis omkring den såkaldte Kreditpakke (også kaldet Bankpakke II). Men fordi lovgivningen herom skulle hurtigt på plads, gik det måske lidt for hurtigt med udformingen af netop den bestemmelse, som hjemler Forbrugerombudsmanden den omhandlede mulighed. Man har med andre ord slet ikke nået at tænke nærmere over reguleringens uklarhed, herunder det uklare samspil mellem flere regelsæt.
Men da der velsagtens ikke kan være tvivl om, at der er tale om en regulering, som er indgribende over for den, som skal udlevere oplysningerne, dvs. banken, og da der samtidig ikke er tvivl om, at reguleringen bryder med de fundementale principper om fortrolige bankoplysninger, tavshedspligt mv., ja så bør den uklare regulering vel alt andet lige fortolkes så indskrænkende og snævert som muligt og altså på en måde, som er mindst indgribende for banken.
Og hvis man ikke kan lide den fortolkning, så må lovgiver gøre reguleringen mere klar, eller en domstol må fastslå en anden fortolkning. Man kan synes om Jyske Banks håndtering af sagen, som man vil – men jeg kan da godt forstå, hvis Jyske Bank ikke vil stå på mål for en uklar regulering. Hvorfor skal det være Jyske Bank, som skal bære risikoen i så henseende?
I denne forbindelse tænker jeg fortsat kun på delsagen om udlevering af oplysninger. Selve rådgivningssagen har jeg ikke hermed taget stilling til – det må afvente en anden blog (i mellemtiden kan jeg henvise til min tidligere blog om “giftige” bankprodukter).
Læs hele Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse fra i dag og bedøm selv.
Hvis du følger linket til pressemeddelelsen, kan du i øvrigt også læse Forbrugerombudsmandens seneste svar til Jyske Banks advokat. I brevet henviser Forbrugerombudsmanden bl.a. til en e-mail, som Forbrugerombudsmanden sendte til Forbrugerrådet i november måned sidste år. Denne e-mail er dog ikke offentliggjort samtidig med Forbrugerombudsmandens offentliggørelse af brevet til Jyske Banks advokat.
Det kan være, at e-mailen er uden betydning for sagen. Men det kan også være, at e-mailen viser, at der blev videregivet oplysninger fra Forbrugerombudsmanden til Forbrugerrådet. Jeg skal ikke unødigt starte en konspirationsteori; men det kunne da være interessant også at få indblik i denne e-mail, således at offentligheden selv kan tage stilling til, i hvilket omfang Forbrugerombudsmanden har videregivet oplysninger til andre…
12. marts 2010 kl. 14:47
Siden ovenstående er der nu også kommet denne artikel i Berlingske om Jyske Bank og Folketingets Ombudsmand (ikke at forveksle med Forbrugerombudsmanden):
http://www.business.dk/finans/folketingets-ombudsmand-giver-jyske-bank-juridisk-afklapsning
Når man læser artiklen, bør man lige huske på, at Folketingets Ombudsmand ikke har realitetsbehandlet sagen om udlevering af oplysninger. Han har kun afvist at gå ind i sagen af formelle grunde.
12. marts 2010 kl. 17:41
Jamen ombudsmanden afviser da altid. Det er ikke en nyhed. Hvorfor har vi i det hele taget den institution?
Jeg kan ikke komme i tanke om en konkret sag, hvor man kan sige, at Ombudsmandsinstitutionen har grebet ind effektivt over for fejl i bureaukratiet – måske tilmed hjulpet borgerne?
13. marts 2010 kl. 12:58
Sømand VS bankmand
En søofficer har lært på officersskolen, at skulle hans skib komme i vanskeligheder, skal han redde kvinder og børn først, herefter mændene, så mandskabet, og til allersidst sig selv.
Redningsfolk har forklaret,hvordan de har haft svært ved at få officerer til at forlade deres skibe, efter at disse var ved at synke, hvordan de har måtte trække deres signal pistol for at sætte den for hovedet af en kaptajn, for at få denne til at forlade skibet. Kaptajnen var ikke sikker på, at han havde gjort alt, hvad der stod i hans magt for at redde skibet.
En bankmand, rang af direktør, er som gazellen på savannen.
Den løber, fordi den ser en løve.
Den løber, fordi den tror den ser en løve.
Den løber, fordi den ser det høje græs bevæge sig i vinden.
Den løber, fordi de andre gazeller løber uden at vide hvorfor.
En bankmand tager æren for ting, som han ikke har indflydelse på, og benægter fejl med den største selvfølgelighed.
Havde en bankmand været en sømand, rang af officer, havde personen højst sandsynligt fået ordre på at skyde sig selv, for at opret holde en vis standard inden for officer rækkerne.