Bankpakke 4 tager nu (omsider) form

Lanceringen af Bankpakke 4 

I dagens avis kan JP i en stort anlagt artikel berette om indholdet af den længe ventede Bankpakke 4, som på den ene side skal rette op på de uheldige konsekvenser, som den udskældte Bankpakke 3 har ført med sig i lyset af de seneste bankkrak, og som på den anden side skal supplere Bankpakke 3 ved at stille flere tiltrængte hjælperedskaber og instrumenter til rådighed for sektoren til håndtering af usunde banker.

Timingen af JP’s artikel er ingenlunde tilfældig. For det er netop i dag, at den politiske forligskreds bag de hidtidige bankpakker skal mødes for at diskutere det udkast til en sådan Bankpakke 4, som embedsmandsværket i både departementet og sektoren tilsyneladende i fællesskab på ministerens vegne har strikket sammen bag hidtil hermetisk lukkede døre i de seneste uger (således at der ikke i offentligheden gik for megen præmatur valgkamp i den, hvad angår de altid kontroversielle banker og den fortsatte statslige redning af disse som oplagt yndlingsaversion).

For et par måneder siden skrev jeg som bekendt her på bloggen i forbindelse med nogle udtalelser om Bankpakke 3, at:  

“Bloggen følger naturligvis op, når vi ved mere om, hvilken retning ministeren og forligskredsen vælger at gå. Der er vel tre mulige retninger (og måske et par kombinationer heraf): en ændring af Bankpakke 3 og/eller en forlængelse af Bankpakke 2 og/eller en lancering af Bankpakke 4. Først udsendte ministeren klart afvisende signaler. Det er nu afløst af mere imødekommende signaler. Men vi venter stadig på noget mere håndgribeligt og operationelt.”

Indholdet af Bankpakke 4 

Og nu ser ventetiden altså ud til at være slut med dagens lancering af Bankpakke 4, som netop skal betragtes i sammenhæng med Bankpakke 3 og i et vist omfang også Bankpakke 2. Elementerne i Bankpakke 4 skulle således være følgende (med sædvanligt forbehold for, at jeg endnu ikke selv har set ministerens nye udkast og derfor må basere denne blog på JP’s oplysninger):

(1) Ordningen med den individuelle statsgaranti under Bankpakke 2 forlænges ikke som sådan for alle de i ordningen deltagende banker. Også selv om disse bankers eksistentielle funding er baseret på disse garantier, som udløber efter tre års varighed. I stedet indføres en ny garantiordning, hvorefter staten garanterer likviditeten i forbindelse med sunde bankers overtagelse af andre sunde og knap så sunde banker, således at lån og finansiering, der forfalder ved fusion / ejerskifte og inden for en vis årrække kan refinansieres med staten som garant. Der er med andre ord tale om en form for likviditetspakke, der skal understøtte en konsolidering i sektoren, og hvor en fremtidig statsgaranti er forbeholdt de banker, som medvirker hertil. Ordningen skal virke forebyggende i modsætning til de forskellige løsninger med overtagelse af døde eller halvdøde banker, som virker mere helbredende.

(2) Den statslige afviklingsordning under Bankpakke 3 (og ditto medgiftsordning under Bankpakke 3+) for nødlidende banker bevares men suppleres af en ny ordning, hvorefter usunde og halvdøde banker, som dog endnu ikke er konstateret decideret nødlidende og afviklingsmodne, kan gøres mere attraktive for sunde banker at overtage inden en sådan statslig afvikling. Dette sker ved, at den usunde del af sådanne banker – de livstruende engagementer – kan overgå til Finansiel Stabilitet allerede på dette tidligere tidspunkt, således at den sunde og fortsat levende del kan fusioneres ind i sunde, overtagende banker. Der er med andre ord tale om en opdeling af usunde banker i den velkendte røde og grønne del, som hidtil har forudsat, at en bank i sit hele var erklæret nødlidende og heldød for derefter at blive overtaget af Finansiel Stabilitet og først på dette sene tidspunkt blive delt op i rød og grøn. Dette skal således understøtte private sektorløsninger i stedet for statslige afviklingsløsninger.

(3) De systemisk vigtige banker herhjemme, der betragtes som for store og vigtige til at gå ned / krakke (too big to fail), skal identificeres og udpeges, således at disse banker igen får reel adgang til billigere funding på de internationale lånemarkeder baseret på en bedre kreditrating hos de internationale kreditvurderingsbureauer. Der er således tale om at sende et signal til disse magtfulde ratingbureauer og lånemarkeder om, at de største danske banker fortsat skal anses som systemisk vigtige trods indførelsen og trods opretholdelsen af afviklingsordningen under Bankpakke 3. Det var netop ibrugtagningen af Bankpakke 3 i forbindelse med Amagerbankens krak først på året, som fik Moody’s til at sænke ratingen af de største banker under henvisning til, at denne ibrugtagning af Bankpakke 3 var udtryk for en reduktion af den systemiske støtte til bankerne.

Løsninger efter Bankpakke 4 

Som jeg udtaler til JP i ovennævnte artikel indebærer Bankpakke 4 (som nævnt baseret på JP’s oplysninger herom), at der samlet set – dvs. når Bankpakke 4 sammenholdes med Bankpakke 3 – bliver tale om tre principielle og komplementerende løsningsmuligheder, for så vidt angår håndteringen af aktuelle og potentielle kriseramte banker:

(1) Der vil være den velkendte løsning i form af den statslige afviklingsordning i forhold til en bank, som er erklæret nødlidende og overtaget i dens helhed af Finansiel Stabilitet. Der er ingen samtidig privat sektorløsning på nær medgiftsordningen. Det er den sene løsningsmulighed i hele forløbet, der som ovenfor nævnt virker mere helbredende end forebyggende.

(2) Der vil være den nye mellemløsning i form af den statslige overtagelse af den usunde, røde del af en bank, som endnu ikke er erklæret for nødlidende og derfor ikke som sådan er overtaget af Finansiel Stabilitet til afvikling på nær den usunde, røde del. Der er samtidig en privat sektorløsning med hensyn til den sunde, grønne del af den levedygtige bank. Det er den mellemkommende løsningsmulighed i hele forløbet, der vil virke kombineret forebyggende og helbredende.

(3) Der vil være den nye likviditetsløsning i form af den statslige garantiordning i forhold til en bank, som ikke nødvendigvis er usund, nødlidende eller lignende, og hvor der ikke er tale om hel eller delvis overtagelse af banken i regi Finansiel Stabilitet. Der er i stedet tale om en privat sektorløsning, hvor en anden levedygtig bank overtager hele banken og fortsætter driften heraf. Det er den tidlige løsningsmulighed i hele forløbet, der vil virke mere forebyggende (konsoliderende) end helbredende.

Især den ovennævnte mellemløsning vil være en principiel nyskabelse, som vil ændre Finansiel Stabilitets nuværende rolle således, at statens afviklingsselskab bliver involveret på et tidligere tidspunkt i processen end hidtil, dvs. før en bank er krakket og overgået til netop Finansiel Stabilitet. Forslaget i så henseende kan eventuelt anskues som en fremrykket version af medgiftsordningen, hvis nuværende svaghed som beskrevet tidligere her på bloggen er, at den ikke er løsrevet fra selve Bankpakke 3 afviklingsreglerne. Dermed har medgiftsordningen i dag vanskeligt ved overhovedet at komme i spil i forhold til en privat sektorløsning.

I tilknytning til disse løsningsmuligheder er der så det særskilte spørgsmål om udpegningen af de systemisk vigtige banker, som tilsvarende vil være en væsentlig nyskabelse herhjemme. Ifølge JP skal der nedsættes et særudvalg, der skal undersøge dette nærmere. Så i lige denne henseende må vi altså vente lidt endnu med at spekulere videre om virkningerne. Men i denne sammenhæng må man blot erindre, en sådan udpegning formentlig kun kan afhjælpe fundingproblemerne for netop de største banker. Derimod vil udpegningen ikke i sig selv løse sådanne problemer for de små og mellemstore banker, der i dag ikke kan funde sig uden statsgaranti.

Og i samme forbindelse må man også erindre, at sundheden og ikke størrelsen af en bank i princippet bør være afgørende – også i relation til spørgsmålet om redning (eller det modsatte) af kriseramte banker. Og en udpegning af systemisk vigtige banker må ej heller indebære, at staten samtidig – direkte eller indirekte – tager stilling til, hvor mange banker der skal være plads til herhjemme og/eller den størrelsesmæssige sammensætning af bankerne herhjemme. Det må fortsat være op til markedet at afgøre.

Indpakningen af Bankpakke 4

Vil en sådan Bankpakke 4 forhindre bankkrak fremover, spurgte JP mig om. Nej da, svarede jeg, men det er jo heller ikke meningen. Det handler ikke om at eliminere risikoen herfor men at minimere risikoen. Og så handler det om at opstille de ovennævnte alternative løsningsmuligheder til et almindeligt bankkrak, således at afviklingsordningen under Bankpakke 3 ikke står alene.

Et altafgørende element i enhver bankpakke er selvsagt finansieringen heraf. Hvordan selve konstruktionen er strikket sammen i ministerens udkast til den nye Bankpakke 4 er jeg dog ikke bekendt med i skrivende stund. Men mon ikke det igen bliver bankerne selv, som i sidste ende skal finansiere de dele af Bankpakke 4, hvor staten umiddelbart påtager sig en økonomisk risiko. Sådan har det jo også været hidtil, selv om folkemyten som bekendt siger andet og forveksler bankpakker med gavepakker.

Om man så kan overbevise forligskredsen og offentligheden om, at det er bankerne – og altså ikke skatteyderne – som i sidste ende kommer til at betale for den nye Bankpakke 4, herunder for statens nye likviditetsgarantier samt statens nye overtagelse af usunde engagementer, må tiden vise.

Indholdet af Bankpakke 4 er naturligvis det vigtigste, dvs. de nye hjælperedskaber og instrumenter til redning af banker og til konsolidering i sektoren som ovenfor beskrevet. Men det er således også vigtigt, at Bankpakke 4 bliver pakket rigtigt ind, så at sige (således at der ikke lige pludselig igen går politisk valgkamp i den, og det hele falder til jorden).

Bank & Blog følger naturligvis op og følger med i den fortsatte proces med hensyn til Bankpakke 4 – og så må vi i mellemtiden håbe, at ovenstående ikke rammer helt forbi, hvad angår beskrivelsen af det tilsyneladende indhold af den nye, længe ventede og tiltrængte bankpakke. For jeg synes faktisk, at det ser ganske fornuftigt ud (og det stemmer da også fint med mine forventninger til en ny bankpakke som fremført i Berlingske Business for godt en uge siden).

Er du enig / uenig? Hvad bør en ny bankpakke indeholde / ikke indeholde? Deltag gerne i debatten nedenfor.

32 responses to “Bankpakke 4 tager nu (omsider) form

  1. Aviserne her til morgen er præget af dagens vigtige møde i forligskredsen om en Bankpakke 4.

    JP har faktisk en uddybende artikel – dvs. udover den JP artikel, som ovennævnte blog er baseret på og henviser til – som kan læses i sin helhed på FinansWatch (kræver registrering):

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2512131.ece

    Berlingske har en artikel om landbrugets behov for og input til en ny bankpakke:

    http://www.business.dk/finans/landbruget-staten-maa-hjaelpe-banker

    Politiken har en artikel om en større medgift i forbindelse med den nye bankpakke, som tilsyneladende ikke er blevet lagt på online (endnu).

    Og Børsen har en artikel om, at en ny bankpakke hurtigt skal på plads, som tilsyneladende ej heller er blevet lagt på online (endnu).

    Ministeren holder efter sigende pressemøde kl. 10.30 om den nye bankpakke og forhandlingerne herom. Så skulle vi alle gerne bagefter være mere kloge på det nærmere indhold af pakken og den politiske enighed/uenighed herom i forligskredsen.

  2. Ved at man kan sende dårlige lån over i et afviklingsselskab under Staten, fritages aktionærerne for tab ligesom ledelsen “går fri”. Det kan ikke være rigtigt, at skattyderne skal sikre aktionærerne og tage det tab, som de egentlgi skulle bære.

    Med hensyn til de store banker. Skal Danske Bank igen have statshjælp bør de tvinges til at sælge alle deres udenlandske aktiviteter fra ligesom EU i sin tid tvang Credit Lyonnias til at gøre det. Hvorfor skal vi være garant for irske bankkunder.

    Endelig burde man begrænse bankprodukter, der beregningsmæssigt kun kan håndteres ved anvendelse af finansielt soft ware fra SimCorp. Programmerne er sikkert gode nok, men i forbindelse med risikostyring i en bank, er jeg ikke sikker på, at personalet i virkeligheden har styr på det. Mange bankprodukter er unødvendige – f.eks. spekulationsfinansiering i fonde osv.

  3. Uanset hvad, så vil regningen, som bankerne angiveligt selv kommer til at betale, blive sendt direkte videre til kunderne ikke sandt. Og kunderne er mig bekendt også skatteyderne.

  4. Jeg forstår INTET. Bankvirksomhed er et liberalt erhverv og alligevel får de støtte af staten. Mig bekendt har staten ikke lavet nogle “murermesterpakker”, tømrermesterpakker” etc.
    Er der nogen som kan forklare, hvorfor bankerne skal have støtte ?

  5. @Peter Lang

    Fuldstændig enig. Det er en farce, intet mindre.

    Hvordan værdisætter man iøvrigt aktier i en “privat” virksomhed, som af staten er ophøjet til status “systemisk for stor til at gå ned” ??? Jeg forstår heller INTET.

  6. MC, Tak for en som altid grundig forklaring af hvad der foregår. Du skriver:
    “Om man så kan overbevise forligskredsen og offentligheden om, at det er bankerne – og altså ikke skatteyderne – som i sidste ende kommer til at betale for den nye Bankpakke 4 […] må tiden vise.”

    Én ting er jo hvad politikerne kan overbevise skatteyderne om – men hvad er den reelle effekt af mellemløsningen? Som jeg forstår det, når en bank vælter under de nuværende regler så bliver aktionærerne “wiped out” (sådan som de “skal”) og FS overtager en håndfuld aktiver hvoraf nogle er sunde og nogle er usunde. Med det nye forslag vil FS kun sidde tilbage med de usunde aktiver, når Danske Bank et. al. har sat sig ned og valgt de gode aktiver ud. Er det ikke det som Paul Krugman ville kalde “Lemon Socialism” – dvs. gevinsterne er privatiserede, men tabene er “socialiserede” i den forstand at samfundet hænger på dem. Og vil det ikke, udover at være urimeligt, skabe (yderligere) moral hazard problemer?

  7. Hvis en bank afvikles under en bankpakke på en pæn måde, så bliver bestyrelsen og direktionen samt ledende kredit- og spekulationsmedarbejdere ikke stillet til ansvar.

    De har derfor ikke noget incitament til at passe bedre på banken, da risikovillighed belønnes med enten bonus eller gylden fratrædelsesordning eller skygge-direktørstilling i den overtagne bank.

    Årsagen til bankkrak er i de fleste tilfælde at finde hos de ledende medarbejdere. Det er derfor bedre, at forbedre mulighederne for at retsforfølge disse eller omstøde/annullere deres overnormale profit.

  8. Camphausen: Det væsentligste i det jeg ser offentliggjort vedr. Bankpakke 4 (er jeg den eneste, der ved det ord får associationer om en politiidentifikationsparade med sommerligt påklædte kvindelige bankfunktionærer??? Nå det er nok kun mig.)
    Dvs. nr. 4 – hende i den blomstrede nederdel.
    ER:
    a) Der er i meget vidt omfang taget hensyn til de forhold, som Camphausen har påpeget vedr. tilbagedatering af konkurser.
    Man har godt vidst, at man var kommet ud i juridisk uholdbart snavs – simpelthen fordi man var blevet taget noget så guddommeligt i r…..
    b) Man skal ind så tidligt, at man kan vikle fallenttrilleriet op INDEN banken går konkurs.
    Bl.a. skal man ved likviditetsgarantien fjerne trilleristens trussel om af hive evt. anfordringsindskud. Alene dét vil gøre nødlidende banker langt mindre sårbare overfor fallenttrilleri.
    Det vil også gøre, at en trængt ledelse ikke bukker under for afpresningen om at overtage platugler.
    Hvor skulle man det, når likviditeten ikke er et problem?
    c) De ovennævnte faktorer åbner på ganske anden vis for sektorløsninger, når de andre banker – der kommer til at betale – kan forvisse sig om, at det udelukkende er tab hos den nødlidende bank de kommer til at dække – og ikke illoyale kollegers parkeringsbøder.
    d) Den såkaldte Sølle Bank kunne blive en sloptank for nødlidende landbrugsudlån, fordi der SKAL laves en løsning for landbruget, hvor de rentable bedrifter (dvs. excl. overbelåningen af den groft overvurderede jord) kan føres videre – uden at spekulationsgevinster tilfalder fallenter.
    Den længere sigtede løsning er, at indefryse et statslån, der følger ejendommen – og ikke debitor – med lav rente i 60-70-80 år.
    Som så ved en passende lejlighed og lav kurs kan konverteres helt eller delvis til et alm. gammeldags realkreditlån så man kommer ud over flexsgriseriet.

    Det kræver imidlertid, at man kan pille disse nødlidende landbrugslån ud ét for ét – sammen med deres formentlig misligholdte realkreditlån.
    Her opstår så et specielt problem (ikke så meget med Danske Bank, der ikke har mange landbrugslån – vi må takke for de små velsignelser) med de større banker: Jyske Bank, Sydbank, SparNord f.eks.
    Disse banker er nok systemisk vigtige; men når deres landbrugslån fiskes ud til Sølle Bank: I hvilken nedskrivningsstand skal det så ske til?
    På den ene side er det ikke hensigtmæssigt, at de “systemisk” vigtige banker i højere grad end andre hænger på deres dumheder fremfor andre; men på den anden side er det tilsvarende uhensigtsmæssigt blot at forære en systemisk vigtig bank pengene.

  9. Tak til alle for interessante og gode kommentarer.

    Vi fik jo ikke som ventet den fulde forløsning i går. Faktisk fik vi kun præsenteret indholdet af den nye bankpakke i ganske overordnede hovedpunkter. Og kun mundtligt, intet på skrift fra ministeren. Det var lidt som at høre en fremsættelsestale i Folketinget til et lovforslag uden at se selve lovforslaget. Så vi må altså vente lidt endnu, indtil man får strikket bankpakken helt færdig og bliver helt enig i forligskredsen om de enkelte elementer i pakken. Indtil videre ser det dog ud som om, at bloggen ovenfor rammer pænt inden for skiven men måske ikke lige helt i plet i alle de enkelte detaljer.

    Derfor vælger jeg også først at følge op med en ny opdaterende blog, når bankpakken som sådan foreligger i den færdige version. Så hvis man vil høre mine umiddelbare kommentarer til det, som ministeren præsenterede i går, så skal man forsøge at finde et indslag på TV2 News i går fra ca. kl. 10.25 og en halv time frem (inklusive ministerens pressemøde) og også TV2 News 17 Finans i går fra ca. kl. 17.10. Jeg vil ikke trætte jer med et transcript her, men måske man kan finde indslagene på TV2 Sputnik, hvor finansudsendelserne normalt lægges op.

    Man kan også læse denne artikel fra dagens Berlingske, som summer fint op på gårsdagens begivenheder og den manglende afklaring:

    http://www.business.dk/oekonomi/bred-forvirring-over-indhold-af-ny-bankpakke

    Og så ved jeg jo, at I her på debatten går meget op i det særskilte spørgsmål om finansieringen af en sådan ny bankpakke (som vi jo ej heller fik entydigt svar på i går fra ministeren), hvilket jeg har kommenteret lidt på i denne artikel på FinansWatch:

    “Umiddelbart fremkom der ikke et entydigt svar på, hvorledes finansieringen af bankpakke IV i realiteten skal adskille sig fra den finansiering, vi har set af bankpakke I, II og III. På den ene side har staten nogle midler på spil, men på den anden side er det jo i sidste ende bankerne, der finansierer pakkerne via garantiprovision, rentebetaling osv …

    Ministeren sagde ikke mere om det, men det kan være, at man vil udvide fonden til, at den ikke kun skal dække over krakkede banker, men at konsolideringsprocessen også skal køre igennem den. Eller at der måske skal etableres en ny fond til brug herfor. Indtil videre er det ren spekulation, og vi må afvente det konkrete udspil med beskrivelsen af de forskellige elementer, herunder med hensyn til finansieringsstrukturen …

    Hvis der bliver tale om en bankfinansieret pakke gennem nye eller øgede garantiprovisioner og renter samt indbetalinger til en fond eller lignende, så kan man argumentere for, at skattekronerne ikke kommer i spil. Forudsat at det førnævnte regnestykke ikke vælter. For skeptikerne vil sige, at det godt kan være, at bankerne foretager indbetalinger til staten, men staten skal stadig stille nogle garantier mv. til rådighed, som man i sidste ende ikke ved om kan bære eventuelle tab fra nye bankkrak.”

    Læs resten af artiklen her (kræver muligvis registrering):

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2512670.ece

    Og til Ritzau kommenterer jeg lidt i samme stil:

    “Der er gode elementer og umiddelbart de rigtige af slagsen, og det er også positivt, at politikerne er gået væk fra den tilbageholdenhed, som de havde før sommeren. Nu har de erkendt, at der skal være nogle alternative hjælpeværktøjer til redning af bankerne. Vi mangler dog at blive helt kloge på, hvordan de enkelte værktøjer kommer til at se ud …

    Og så mangler vi at finde ud af, hvordan finansieringen kommer til at hænge sammen. Bankerne skal i sidste ende betale, men betyder det, at staten ikke skal lægge ud – eller skal staten lægge ud, og så skal det inddækkes ved bankernes betaling af nye garantiprovisioner og renter mv., måske endda ved indbetalinger til en ny konsolideringsfond eller lignende …

    Overordnet set betragter jeg udspillet som ganske positivt og nødvendigt. Det er godt, at man har lagt valgkamp og partipolitik til side og erkendt, at der er en reel problemstilling, der skal løses her og nu.”

    Så lad disse udtalelser være mit bidrag til debatten her. Fortsæt endelig gerne debatten med flere kommentarer.

  10. Finansiering:
    Problemet med finansieringen er helt enkelt, at bankerne ikke kan betale.
    Som det ser ud nu, så står Danske Bank til at blive bonnet ½ mia. i kvartalet.

    Et hurtigt blik på den tåkrummende elendige halvårsrapport, der med vanlig mangel på situationsfornemmelse blev lanceret med betegnelse “kanon” – ikke helt slemt nok til at være en bombe; men heller ikke godt nok til at kunne betegnes som en blindgænger fra en morter. Et agressivt sprøjt fra en vandpistol, så kommer vi det nok ikke nærmere.

    En elendig indtjening, hvilket er en kombination af kurspleje af egne obligationer og alt for høje personaleomkostninger.
    “Overskuddet” blev kun reddet hjem af tilbageførsler på nedskrivningerne i Danmark – der var nogle tab i Irland, som åbenbart havde en karakter, så de ikke KUNNE ignoreres.
    Nedskrivningerne er alene overskudsregulator – så man ved årsskiftet kan postulere, at man er fulgt med inflationen.

    Summa summarum er, at Danske Bank ganske enkelt ikke har råd til at betale den ½ mia. der ryger på ved hvert krak (vel ét i kvartalet) i garanti til under 750.000 kr indskyderne.
    Når man ikke gider tage sine egne tab, så kan jeg forsikre om, at man ikke gider tage andres.

    Løsningen er nok den, at man indfører en brutal lønsumsafgift, der straffer de banker, der nægter at rationalisere (sammenlignet med f.eks. Sverrig er der vildt for mange bankfolk i Danmark) og som betaler alt for høj en løn – lønudviklingsmæssigt har bankfolkene bestemt ikke været beskedne.
    Der skulle være rigelig med muligheder.

    Når bankerne insisterer på at lade staten betale, så må staten jo lære bankerne at drive deres forretning – det bliver så med beskatningens stumpe instrument.
    De andre metoder har ikke virket.

  11. Det glæder mig at man nu politisk forholder sig til, at det ikke samfundsmæssigt er acceptabelt at nogen af de 4 store banker går ned. Op mod 3/4 af pengene flyder gennem disse banker.

    Hvad nu hvis, at alle de øvrige pengeinstitutter inden en bestemt dato blev tvunget til at indgå et forpligtende samarbejde med en af de fem ? Den helt rå model skulle så pålægge dem at indsætte en repræsentant for “storebror” i bestyrelsen. “En bank er ikke længere fra et krak end en vanvittig direktør”.

    Fordelen for de små er klart nok muligheden for funding via “storebror”, samt mulighed for at “slippe af med” et indlånsoverskud. .

    Fordelen for de store er at de er sikret et flow af engagementer som er for store til lillebror, samt i nogen grad afsætningskanal for produkter de små ikke har på hylderne.

  12. Elazar: Det er gjort rimelig klart, at man ikke vil se de store banker gjort større – de har heller ikke kapital til at absorbere mere udlån.

    Nu går man ned på engagementsniveau med Finanstilsynets undersøgelse – av av den bliver svær at sluge i finanssektoren: Åbne udlånsbøger – ren pornografi.

    Det tjener 2 formål:

    1) Fallenttrilleriet kan følges nøjere – også fordi man vil se oplyst, hvor mange efterbevillingssager bestyrelsen rent faktisk har – hvorved man i tide kan vikle dem op.

    2) De store katastrofer: Essex, hvor 20 banker er rodet ind i (formentlig) et netværk af ApS’ers ApS’ers ApS. Beløbet ligger på ca. 10 mia.
    Jeg så nævnt 2 andre – så der ligger alene 25 mia. i de sager, som offentligheden har fået et perifert kendskab til.
    De sager er fuldstændig håbløse, for ingen vil tage tab, så en rekonstruktion kan ikke ske – en forholdsvis lille kreditor på f.eks. 50 mio. kr. kan spærre for en løsning af et bo på 10 mia.

    Her har vi de mest åbenlyse kandidater til Sølle Banks udlånsportefølje.
    Noget er man nød til at gøre: Vi taler beløb i størrelsesordnen med bankpakke lånene!

    Jeg tror godt Camphausen kan læse op på emnet: Tvangsakkorder! Også de mere snirklede domme og tilfælde.
    Uden at være jurist kan jeg se et fangekor af hyleri: “Va dinero sul’ agli agenti”. (MEGET frit nedsat).

    Specielt bliver kapitlerne omkring foran og efterstillet gæld af interesse. Min formodning er, at her kommer man til lave ny lov, for kreditforeningerne er også sovset ind på alle leder og kanter. Dels med realkreditlån, dels gennem deres banker – der bliver nogle gordiske knuder, der ikke alene skal hugges over – de skal snittes til hakkelse.

  13. “Jeg tror godt Camphausen kan læse op på emnet: Tvangsakkorder!”

    – det er nu hurtigt gjort, da konkurslovens hidtidige regelsæt om tvangsakkord (og også regelsættet om betalingsstandsning) blev ophævet tidligere i år i forbindelse med indførelsen af det helt nye regelsæt i loven om rekonstruktionsbehandling…

    Men tilbage on topic, dvs. bloggen om Bankpakke 4 – her er eksempelvis ØU’s bud på en sådan pakke (der synes umiddelbart ikke at være væsensforskelle i forhold til ovenstående):

    http://www.business.dk/finans/her-er-den-noedvendige-bankpakke-4

    Og FW kan i dag berette, at der tilsyneladende igen (desværre) er ved at gå partipolitik i den:

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/article2514448.ece

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/article2514864.ece

  14. Sagen er at økonomisk ugebrev ikke adresserer de væsentlige problemer – de problemer, jeg har nævnt for de små bankers vedkommende.

    1) Underkapitaliseringen, for når dårlige udlån fjernes er der ikke egenkapital tilbage.

    2) De låste situationer koncerner.

    3) Fallenttrilleriet, som langt mere effektivt håndteres ved udstedelse af korte statsobligationer, der iht Berlingske er blevet meget populære, så man ikke fristes til at låne dødsmærkede banker penge.

    Om der går partipolitik i det? Jeg tvivler! Både Lars L og Helle T står tilbage og er ganske klar over, at de skal bruge hinanden uanset hvem, der er statsminister.

    Så er disse mikrobanker jo blot pauseklovner på den store scene, hvor hovedbankerne kæmper for livet (med tiltagende dårligt resultat) og realkreditten, der snart kan skylles ud i kloakken.

    Jeg tror statsministerens aflysning af besøget i Grønland vitterligen har noget med Finanskriserne at gøre – en gang imellem er det smart, at sige sandheden: Den bliver med garanti ikke troet.

  15. Borgsmidt: Det er netop tanken bag det forpligtende samarbejde. Der er ikke tale om tvangsfusioner. Der er tale om, at vi har det antal banker kunderne ønsker vi skal have. Hvis du udnævner 4 systemiske banker, vil disse kunne funde billigere i udlandet. Samtidig vil det være ufarligt for mindre pengeinstitutter med indlånsoverskud at placere dette i en af de systemiske banker. Nødgård har sagt:”En bank er ikke længere fra et krak end en vanvittig direktør”. Der er intet som tyder på at de nuværende tantebestyrelser kan styre sådan en karl. Der er heller ikke noget som tyder på at et offentlig udpeget medlem af bestyrelsen vil kunne det. Der er imidlertid stor sandsynlighed for at en repræsentant for den systemiske samarbejdsbank vil være opmærksom og referere tilbage til sin bank om hvad der sker. Jeg bor på Mors og har råbt og skreget om at Sparekassedirektøren var ved at køre øens to pengeinstitutter ud over kanten, men ingen lyttede. Deres respektive tantebestyrelser flokkes nu ved håndvasken.

  16. Nu er jeg ikke helt klar over om jeg misforstår dig, Asbjørn.

    1) Der er tale om, at vi skal have det antal lokalbanker, som dels kunderne ønsker, dels kan drives uden at gå fallit. Begge betingelser skal være opfyldt.

    På Mors var tilfældet nok – det klassiske: Nogle lokale banker kæmpede mod hinanden om at blive store – og den eneste måde, de kunne udvide var ved at øge udlånet til stadig dårligere kunder.
    Kunder er der nok af – de vil også gerne betale en høj rente, hvis de ikke har tænkt sig at betale – overhovedet, så kundemassen er ikke afgørende.

    Dermed har bankerne gensidigt drevet hinanden i konkurs. Så fusionerer man de to banker – så kan de skændes om, hvilket logo, der skal på brevpapirer.
    Man glemmer bare at i denne fusion medbringer begge banker flere læs store møgkunder – dvs. tab, som er lidt (reelt); men ikke bogført: Insolvent + insolvent = insolvent.

    Netop denne problemstilling gør banken sårbar overfor fallenttrilleri: Nemlig et indskud af ansvarlig kapital (i en eller anden form) fra en tredie bank.
    Herefter er solvensen tilsyneladende retableret: Dermed kan en tredie bank – med passende armvrid – lempe sine egne fallenter over på den sårbare – selvfølgelig medfølger likviditeten – den første måneds tid.

    Man kunne selvfølgelig forestille sig, at den ene oprindelige bank ikke havde deltaget i dette cirkus; men så var den anden bare vokset. Banker vokser indtil de finder den omtalte vanvittige direktør – ellers vokser de ikke.

    2) Hovedbankerne er et ganske andet problem, for småbankerne har reelt ikke på noget tidspunkt haft en tabsrisiko på Danske Bank f.eks.

    Her er problemet, at hovedbankerne også slæber rundt på enorme uafskrevne tab, der pr. definition jo ikke kan betale hverken renter eller afdrag.
    Så skubber man fallenterne over på realkreditten i “rekonstruktioner”. De kan imidlertid stadig ikke betale.
    Derfor er hovedbankerne nød til at tvinge flexrenten ned ved selv at købe flexobligationerne (og låne ud til realkredittens egenbeholdninger).
    Det kan banker med indlånsoverskud ikke se, at de skal finansiere til en elendig rente – så kan de lige så godt gå i statsobligationer.
    Hovedbankerne er så nød til at låne på helt kort sigt, hvilket bliver prekært, når korte obligationer som flex’ere skal refinansieres 10 gange om året.

    Indlånsrenten bliver for lav, fordi udlånsrenten er for lav, fordi der er tale om tabte fordringer.

    Fundingproblemerne i den danske finanssektor har ikke meget med lokalbankernes problemer og evt. fallitter at gøre.
    Det er udelukkende spin fra hovedbankernes side.

  17. Borgsmidt. På Mors var sagen den, at Morsø Bank beseglede sin skæbne ved at overtage Spar Mors. Der var omtrent balance mellem indlån og udlån, men det tab der kom på Spar Mors eventyret, betød at der ikke var penge til at afskrive på usunde engagementer. I Morsø Sparekasse blev der truffet en strategisk beslutning om at øge udlånet kraftigt, så man til sidst lånte 3 kroner ud for hver 2 indlånskroner. Denne voldsomme udlånsvækst gik i al væsentlighed til usunde engagementer. Da det største sammenhængende engagement Scan Energy gik i betalingsstandsning og det siden blev klart at det ikke lod sig rekonstruere, tiltede fusionsbanken Fjordbank Mors. Efter min opfattelse var begge pengeinstitutter udstyret med tantebestyrelser og havde der siddet en repræsentant for en af de 4 store, havde de aldrig kunnet dumme sig så voldsomt.

  18. Elazar: Jo det skal jeg garantere dig for: NYkredit lånte jo Fjordbank Mors 100 mio. i en eller anden form for ansvarlig kapital: Det var netop fordi Nykredit havde en eller anden bestyrelseslignende indflydelse, at rekonstruktionsmuligheden blev udelukket.
    Hvorfor pokker tror du, at Nykredit ikke skred ind i Amagerbanken, hvor de i årevis havde haft en betydelig aktiepost?

    Fjordbank Mors var ikke et uskyldigt offer; men et offer ikke desto mindre.

  19. Borgsmidt: Du kan have en point med din udredning om realkreditten og krakbanken. Hvorfor tror du at Nykredit fik så mange penge i klemme ? Der er nemlig endnu en ubehagelig facet ved det. Hvorfor havde Nykredit behov for at stille kapital til rådighed for dem ? Var det hovedsædet som skulle renoveres eller var der andre presserende behov for kapital ? Beklager gættekonkurrencen, men denne diskussion foregår i fuld offentlighed. Jeg tror imidlertid at tampen brænder.

  20. Åh Elazar: Der er en meget, meget banal forklaring på det! Se Fjordbank Mors var storsælger af realkredit for Totalkredit. Har de fulgt Totalkredits normale kamikaze-model, så har Fjordbank Mors – foruden sit eget banklån på de yderste 20% af ejendomsværdien – garanteret for skiven mellem 60%-80% af ejendomsværdien på realkreditlånet. Til gengæld har Fjordbank Mors (i dette tilfælde) fået administrationsbidraget på den skive.

    Det er da derfor Nykredit foreslog, at begrænse administrationsbidraget som betingelse for at måtte fusionere med Totalkredit: Det ville nemlig kun gå ud over sælgerbanken.

    Disse garantier løber over 7 år (så vidt jeg husker) – herefter ville Nykredit være ligeglad, fordi de færreste realkreditlån løb længere end 7 år inden de blev konverteret. Efter konverteringen ville man være fløjtende ligeglad, fordi så ville banken alligevel være ude af billedet.
    Her har man så været så oversmart, at man har ændret “haircuttet” til en kniv i maven.

    Sagen er nu, at de lån startede i 2004 og nu 7 år efter har vi 2011 – ikke sandt.

    Problemet er, at de lån er lånt ud til flexnisser, der hverken kan eller vil betale.
    Derfor vil sælgerbanken låne flexnisserne til renterne (en flexnisse kunne ikke drømme om at betale afdrag), fordi gør de ikke det, så skal de sende debitor på tvang, hvorefter de vil miste 40% af debitors ejendomsværdi (eget lån plus garantisummen) plus de penge de har lånt debitor til renterne.
    Derfor er bankerne med på renteoprulningen. Men for at låne de penge ud skal banken have tilstrækkelig soliditet til låne ud: Derfor laver Nykredit det nummer, at de indskyder en eller anden form for ansvarlig kapital – og så låner dem likviditeten.

    At Nykredit så er på det “lille hus” i ganske guddommelig grad, at det gør ondt: Det er noget ganske andet!

    Efter 7 år (lånene er jo ikke konverteret, fordi debitor er insolvent!) vil bankerne ikke lege med mere. Godt nok taber man 20% af ejendomsværdien og det man har lånt debitor til renterne i 7 år; men det er immervæk mindre end 40% af ejendomsværdien.

    Tidligere havde Totalkredit muligheden for at købe på tvang til 60% af ejendomsværdien – det kunne de slippe af med igen. Nu skal de købe til 80% – og tage tab, fordi de hytter ikke er det værd.
    Det egentlige problem er, at kreditforeningerne er begrænset til at ligge med ejendomme i midlertidig besiddelse på 20% af den ansvarlige kapital.
    Man kan ikke opdrive platugler, der kan udleje parcelhuse i Slagelse!

    Det var det, jeg prøvede at forklare jer, dengang der var snak om “medgiftsordningen”.

    Jeg håber det står lidt klarere nu!

  21. Borgsmidt: Ja det var lige netop den forklaring jeg fiskede efter og det illustrerer meget fint hvor betændt systemet er. Nykredit og andre kan nemlig helt i overensstemmelse med sandheden fortælle omverdenen, at restancerne er meget små, så alt er i sin skønneste orden. Der er altså bare lige den hage ved det, at afdragene betales af bankerne og pengene kanaliseres tilbage til samme banker i et lukket kredsløb. Alt ser stadig pænt ud på overfladen.

    Har jeg forstået dig korrekt ?

  22. Elazar et alia: Nu er det en gang imellem en god idé, at læse Berlingske…..

    http://www.business.dk/finans/nationalbanken-vil-redde-bankerne

    I den forbindelse rinder halvårsregnskaberne fra SparNord og Sydbank en i hu…..
    Hvad har disse banker til fælles:

    1) Et bastant udlånsoverskud.
    2) Nykredit ejer mere end 5% af aktierne.
    3) De ligger med hhv. 14 mia. og 33 mia. i obligationer .- jeg ved ikke hvem udstederen er på disse; men ….

    Nu kan de få lov til at stampe udlånet hos “Onkel” Nils (ikke for at antyde familiaritet; men fordi “Onkel” er den populære betegnelse for pantelåneren på alle sprog – undtagen fransk, hvor det er “Tante”).
    Så er man godt nok i tovene.

  23. Borgsmidt: Ja SparNord har fællestræk med Fjordbanken – store udlån til landbrug – så måske din tese også stemmer der. Der lånes godt 4 kroner ud, hver gang der er 3 kroner i indlån, det har også givet anledning til forsøg på drastisk slankning af balancen.

    Sydbank har derimod kun 7 % landbrugsudlån, så der holder tesen måske ikke.

    Hvis Finansiel Stabilitet fortsat ønsker milliardnedskrivninger på den del af Fjordbanken som sælges videre, vil der være mange som vil lave lidt simpel forholdstalsregning på andre landbrugsbanker, med hensyn til nedskrivningsbehov. Efter min bedste vurdering vil dette kunne bringe flere banker i ganske stor fare for at gøre Fjordbanken følgeskab.

    Det undrer mig at regeringen vil løbe denne risiko. 60 mia i banklån til landbrug er en pæn portion penge og via nedskrivningerne i Fjordbank Mors, vil man så kunne få et fornuftigt skøn over boniteten af disse udlån.

    Det bliver spændende og så har vi endda ikke taget hul på sikkerheden bag udlånene via realkreditten.

  24. Camphausen: Tager form og form? Det ved jeg nu ikke….

    Statsministeren har lige udsat fremsættelsen af Finansloven…..

  25. Elazar: Der er to problemer i detteher.

    1) En ting er landbrugets problem, som bestemt er alvorligt; men på den anden side er til at håndtere – man har gjort det så mange gange før.
    Det er imidlertid en helt separat teknik med langfristede lavt forrentede statslån, bundet til ejendommen og ikke så meget til debitor.

    2) Det andet problem er de meget store tab i byggeriet og på boligmarkedet, som slet ikke er taget. Disse tab kan ikke tages, for så skrider hovedbanker og realkredit. Det man reelt har gjort – igen – er at bygge slum i hovedstaden.
    Skal ejerlejlighederne i Hovedstaden først finde deres naturlige leje, så falder hele belåningsgrundlaget for realkreditten væk.
    Derfor vandrer disse byggefallenter rundt mellem bankerne.

  26. “Camphausen: Tager form og form? Det ved jeg nu ikke…”

    Tja, det var jo håbet og forventningen op til forligskredsmødet og ministerpressemødet fredag formiddag. Måske jeg skulle have byttet om på de første ord i overskriften og smækket et spørgsmåltegn i enden. Det vil være bekymrende, hvis den nye bankpakke ikke når at være på plads på denne side af et folketingsvalg og en ny folketingssamling.

  27. Camphausen: Her kunne vi ikke være mere enige! Heller ikke med statsministeren og oppositionens leder!

    Finansloven skulle jo have været i trykken – det har man så ikke nået. Måske statsministeren er optaget andet steds…..
    Tilsvarende har Socialdemokratiet skåret sommergruppemødet ned – ordførerposter er ikke så væsentlige lige p.t.
    Mon ikke Helle T er optaget andet steds.

    Som du siger, at der var ved at komme form – så der er noget der har omstyrtet det hidtige arbejde.

    Mit gæt er, at realkreditten er væltet. Det er ikke småbankers konkurs – de forløb jo planmæssigt med en konkurs i kvartalet.
    Næhhh, jeg tror det er fallenttrilleriet – tager man først fat i en sag, så følger der 20 andre med – og de trækker parkeringsaftaler og lign. med sig.

    Se bare, hvad NYK sagde om faldende priser – det betyder, at de ejendomme, man har “parkeret” er på vej hjem – og de har fart på.

    Det, der nu er planen er, at man skal nå til en aftale mellem Venstre og Socialdemokratiet NU. Hvis det ikke er en aftale mellem de to, så kan man ikke håbe på, at den holder på den anden side af et valg.
    Læg mærke til DF’s sure miner: De er sat uden for døren, mens de voksne snakker.

  28. Meget oplysende:
    http://www.business.dk/finans/lang-vej-til-bankpakke-4

    Der er formentlig tale om, at småbankernes problemer må vige for nedsmeltningen af de store – der er jo ikke nogen af de store (og deres kreditforeninger), der kan siges at være sunde.

    Jeg ser samtidig, at oppositionen forlanger fornyede undersøgelser af nedskrivningerne i bankerne – med henvisning til Nødgaard i Finanstilsynet, der har oplyst at 7 ud af 10 inspektioner afstedkommer yderligere nedskrivningsbehov.
    Det er desværre i god harmoni med konstateringerne i de banker, der er gået ned: Egenkapitalen er tabt flere gange.

    Her skal man så lige være opmærksom på, at hovedbankerne har måttet oplyse, at de ikke kan gå ind for en brancheløsning: De har ganske enkelt ikke råd – pengene KAN ikke findes.
    Lad så det være: Men begynder hovedbankerne først at tage tab på byggeriet – så vil boligpriserne rasle ned – mit private gæt (og det er et gæt) tyder på noget der minder om 25.000 boliger – oveni de 90.000, der allerede er til salg.
    Endnu værre: Disse boliger vil ikke kunne finansieres.
    Kreditforeningerne vil ikke kunne låne dem penge, fordi de faldende boligpriser vil gøre stort set alle bestående udlån til overbelåning (ifht. en realistisk markedspris) – bankerne kan slet ikke.
    Bankboligudlånet oveni realkreditlånene er 250-270 mia. – de penge er ganske enkelt tabt – og udgør pænt over den samlede egenkapital i banksektoren.

    Jeg kan ikke se, hvordan man kommer uden om en nationalisering af hovedbankerne. Altså nedskrivning af egenkapitalen til 0, annullering af aktierne – og tilførsel af ny aktie-/egenkapital fra de offentlige kasser – at man så muligvis kan sælge de aktier til pensionskasserne er noget andet: Men jeg vil ikke vædde på det.

    Realkreditten er færdig. Der er ikke dækning for udlånet i ejendomsværdierne (realistisk sat) og heller ikke i debitorernes betalingsevne.

    Socialdemokratiet gå ind og redde bankerne på denne side af et valg? Det bliver ikke en nationalisering, hvor aktionærerne mister hver en klink.

    Kan man blokere? Det kan du jo se, man kan.

  29. Hvis vi går ud fra Jyllandspostens fremstilling d.d.

    http://epn.dk/brancher/finans/article2522044.ece

    Så eftergives det tab, som Staten ville have haft ved en konkurs.

    Rød bank skal overtages:
    Udlån: 1 mia.
    “Egenkapital”: 0,1 mia.
    Statslån (statsgaranterede): 0,1 mia.
    Ubogførte tab: 0,3 mia. (vurderet konservativt ud fra erfaringerne)
    Lad os bare sige de tal er renset for fallenttrilleri.

    Dvs.:

    1) Blå bank skal overtage udlån for 0,8 mia.
    Det betyder, at Blå bank skal have 0,08 mia. i egenkapital, som de ikke ved, hvad de skal stille op med???
    Det er der jo ikke nogen små og mellemstore banker, der har. Vær nu lidt seriøse – ikke??
    Selv de “sunde” banker har jo ikke nogen egenkapital, hvis de tager de reelt lidte tab.

    2) Rød bank har således 0,1 mia. i uafskrevne tab med sig i skeletskabet. Medmindre Blå bank er grænseoverskridende naiv – så går de da ikke med til at tage tab med, der er i størrelsesordnen egen egenkapital.

    3) Dette er komplet ligegyldigt for det væsentlige problem, at hovedbankerne og realkreditten er så langt ude i tovene, at det reelt er toiletpapirer.
    Danske Bank og Nykredit forsætter dødedansen med subprime flexobligationerne.

  30. Når nu Camphausen er optaget andetsteds, så må vi nøjes med Økonomi- og erhvervsministeriet:

    http://www.oem.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/25-08-11-brian-mikkelsen-aftalen-vil-styrke?sc_camp=9FEFEEA2EFA64D35BC8AACC81EB35484

    – Styrke medgiftsordningen, så det bliver mere attraktivt at overtage nødlidende institutter.
    – Fjerne barrierer for fusioner mellem pengeinstitutter gennem mulighed for statslig garanti med forhøjet præmiebetaling.
    – Bidragsfinansiering af Indskydergarantifonden (og afviklingsafdelingen), så sektorens betalinger til ordningen jævnes ud samt etablering af en mulig konsolideringsfond.
    – Forberede kommende regler om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark.

    I modsætning til, hvad jeg troede og måske har givet indtryk af, så dækker medgiftsordningen ALENE tilgodehavender hos ejendomsspekulanter (af forskellig art) – og ikke almindelige boligejere.
    De får stadig lov til at plaske i oprørt hav.

    Hele realkreditten holder man sig en hel del kilometre fra.

    Man har skubbet hele problemet om rekapitalisering af hovedbankerne til efter valget. En ting bliver sikkert: En status som SIFI bliver dyr – og meget ubehagelig.
    Større kapitalkrav, mere posekiggeri – og hvad man ellers kan finde ud af tortur.
    Man kan se af sproget, at det er formuleret af politikere – der først i en forholdsvis sen alder har lært at læse og skrive.

    Ikke for at konkurrere; men interesserede kan her:
    http://oekonomidebatten.6forum.biz/f9-banker-realkredit-og-pensionskasser
    Se uddybninger. Ellers kommer det til at fylde for meget.
    Så er det også nemmere at springe over, hvis man mener – at behovet så rigeligt er dækket.

Comments are closed.