Valgkamp – kan man mon gå til valg på bankerne?

Er der alligevel stemmer at hente i bankerne? Eller måske nærmere det modsatte: Er der alligevel stemmer at hente imod bankerne, så at sige?

Måske det er mig (formentlig), som ikke følger godt nok med i valgkampen i disse hektiske dage (hvor den fra min side jo altovervejende står på afhandlingsarbejde). Men på vej til kontoret på universitetet tidligt fredag morgen, hvor byen fortsat var forholdsvis mennesketom, lagde jeg for første gang mærke til nedenstående alt andet lige fængende valgplakat med det overraskende valgtema: opsplitning af bankerne (se billede af valgplakaten nederst i bloggen).

Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig før har hørt om vedkommende kandidat (beklager), som åbenbart også stiller op uden for partierne. Men et eller andet sted blev jeg faktisk fascineret over at vælge bankerne som mærkesag. Også selv om jeg som bekendt på ingen måde selv går ind for en opsplitning af bankerne, jf. min særskilte blog herom fra tidligere.

Og hvem sagde, at banker ikke kunne gøres til et dramatisk valgtema: “Glass-Steagall – eller kaos!” “Bankopdeling – ikke hyperinflation” – og så lige et missil ned igennem det finansielle supermarked mixet med et giftigt dødningehoved! Så kan det vist ikke blive meget mere malerisk (eller laveste fællesnævneragtigt).

Glass-Steagall sigter naturligvis til den gamle amerikanske banklovgivning fra 1933, som adskilte såkaldt commercial banking fra investment banking, dvs. adskilte almindelige bankforretninger (indlån og udlån mv.) fra bankernes spekulationsforretninger (værdipapirhandel mv.). Dette lovmæssige forbud ophørte med Gramm-Leach-Bliley banklovgivningen fra 1999, som indebar en modernisering og liberalisering af den amerikanske finansielle regulering.

Selv om mange tror det modsatte, har vi faktisk aldrig herhjemme haft et lignende forbud, idet danske banker traditionelt har opereret som såkaldte universalbanker. Men det skal åbenbart være slut fremover, hvis det står til den pågældende folketingskandidat (og hans institut).

Men hvad hvis det er op til dig? Er der mon i lyset af den finansielle krise stemmer at hente i en sådan (populistisk) valgkamp mod bankerne?

Læs også min tidligere kronik i Berlingske (selve avisen) om Socialdemokraternes misforståede bankløsning i samme henseende.

Og her er så valgplakaten:

tom_gillesberg_folketingsvalg_2011.jpg

16 responses to “Valgkamp – kan man mon gå til valg på bankerne?

  1. Den nævnte kandidat får nok ikke mere end en håndfuld stemmer. Dertil er emnet trods alt for “nørdet”.

    Men i bredere perspektiv ligger der da stemmer i at være “tough on banks”. Det er svært at ryste det indtryk af sig, at de gerne indkasserer gevinsten, mens de puster bobler op, mens de kommer med hatten i hånden i nedgangstider og kræver at blive oven vande. “Socialisme for de rige”, kalder de det vist i USA. Og det skurrer jo i ørerne, uanset om man stemmer til højre eller venstre.

    Så i forbindelse med de vedtagne bankpakker har politikerne gang på gang bedyret, at banksektoren selv kommer til at betale regningen. Politisk set er det en tabersag at uddele gaver til bankerne.

    At staten så alligevel uddeler gaver ved at påtage sig ricisi, det er jo en anden historie ..

  2. Tak for din kommentar, Martin. Jeg er enig i det allerførste du skriver, men ikke i det allersidste.

    Apropos “tough on banks”, har vi nogensinde fået et entydigt svar fra S på, hvad de egentlig vil med de finansielle koncerner? Først ville de splitte dem op, jf. kronikken ovenfor, så ville de alligevel ikke, så ville de måske igen, jf. denne blog:

    http://camphausen.blogs.business.dk/2011/01/10/folketingsvalg-hvad-vil-socialdemokraterne-egentlig-med-bankerne/

  3. Det er derfor, jeg trods alt godt kan lide din blog, Camphausen! Det lykkes dig rent faktisk af de mest finurlige omveje, at snitte noget væsentligt!

    Du får IKKE nogen til at melde ud omkring bankerne! Hvorfor? Fordi de er så uendelig tæt på et decideret sammenbrud.

    Du ved lige så godt som jeg, at de steder, vi har kikket efter, så har egenkapitalen i bankerne vist sig at være en illusion. Hvor mange gange var egenkapitalen tabt i Roskilde bank? 2-3 gange? – de andre banker nogenlunde det samme.
    Hvis du tror at hovedbankerne er i så forfærdelig meget bedre forfatning: Så er du naiv.

    Det er ikke bare et emotionelt postulat fra min side.
    For det første er der ikke nogen rente af betydning – flexrenten er mindre end inflationen, dernæst så er der ikke nogen der betaler afdrag: Det samlede udlån i realkredit og banker vokser jo støt og roligt.

    Hvad er det nu man kalder en fordring, der hverken forrentes eller betales tilbage? Jo: TAB!

    Problemet er bare, at tabene er så store, at de ikke kan tages – bare et forsigtigt forsøg i den retning vil udradere egenkapitalen hurtigere end du kan sige: “Prosit!”
    Det er jo ikke bare de banker, der er gået ned, der mildest talt har været underkapitaliserede. Det er – desværre – nok specielt hovedbankerne og deres kreditforeninger.

    Det er papegøje sketchen fra Monthy Python. Papegøjen (banken) ER død!
    Nej! Den hviler sig ikke. Den er sømmet fast til pinden!

    Er man fra politisk hold ikke klar over det forhold? Jo, det skal jeg garantere for, at man er!
    Du kunne se Lars L gå over til Helle T under debatten: “Du er såmænd sød nok; men nu spiller du dum!” Han snakkede NETOP ikke om bankerne, fordi der er der faktisk ikke nogen politisk uenighed.
    Du kan se Barfoed og Vestager står offentligt og rager og snasker på hinanden på det mest uappetitlige. Jeg har haft madlede i flere dage.
    “Don’t mention the WAR!” som de siger i “Halløj på Badehotellet.”

    Problemet for politikerne er, at man skal have overstået valget! Det vil være det værst tænkelige, at få et totalt finanskollaps i en situation, hvor der ikke er hverken en Regering eller et Folketing. Du må meget undskylde; men en nationalisering af bankerne går ud over et forretningsministeriums kompetence.
    Valgresultatet er lidt ligegyldigt, fordi hvis det siger BANG, så skal Helle T, Lars L, Vestager og Barfoed stå sammen – og sammen med Nationalbanken – uanset hvad.
    Så man ikke bliver fanget på det forkerte ben som i oktober 2008, hvor valutareserven var nede under 150 mia.
    Pia K har placeret sig solidt langt væk fra alt med sit ævl om at ville løbe fra tilbagetrækningsreformen: Dels kan man ikke stole på hende, dels vil tiden ikke være til at forklare situationen på et vuggestuepædagogisk plan.

    Er det nu ikke bare mig, der som sædvanlig maler Fanden på væggen? Jeg tror det ikke! Der er forskel på, at påpege uholdbare forhold – og forføje sig fra en bygning der rent faktisk kollapser.

    Hvad bygger jeg det på? Du får naturligvis ikke nogen beslutningstager til at sige, at i morgen krakker Danske Bank; men man kan observere en usædvanlig motionsglæde! Valgkamp? Hvor skjuler du et blad? I en skov!

    Hvorfor tror jeg, det nu lige pludselig er så overhængende?

    Gennem 2010 kunne man observere, at obligationsbeholdningerne i banker og kreditforeninger (flexobligationerne) udviste kvartalsviste “takker”: Dvs.de ét årige flexobligationer blev finansieret med 3 mdr. kreditter – formentlig Danske Bank – fordi Nykredit kører mere via småbankerne.
    Den taktik gik også ultimo 1 kvartal 2011. At der så er kommet repo forretninger til også hos pensionskasserne og navnlig udlandet – i størrelsesordenen 300 mia. (op fra 150 mia. i 2010).

    Men medio juni 2011 går det galt:
    1) Nationalbankens pengepolitiske udlån belastes i en uge (bemærkelses vis IKKE over kvartals-/månedsskiftet på 30 juni 2011 – man skal lige vide, hvor man skal kikke).
    2) Ultimo juli knaldede Tomorrow/Next renten helt op på 1,4%, hvilket er betydeligt OVER de 1,2%, man har mumlet om, at den 1. årige flexrenten skal ned på.
    3) Ultimo august er det den usikrede 3 månders rente, der er oppe på 1,36%

    Når vi er ude i at finansiere de realkreditobligationer, man har købt af sig selv, på så kort tid – og navnlig til så eksorbitant en rente – så er der noget, der peger på at en af hovedbankerne er desperat for at låne penge.
    Kald det “kreditklemmer” eller hvad du vil: En af hovedbankerne kan kun låne penge til efter valget mod noget, der ligner ågerrenter – det mærkelige er, at de ikke har fået et decideret nej.

    En eller flere af de store banker er i umiddelbar fare for at standse betalingerne. Det er lige den situation, man IKKE ønsker at stå uden regering.
    En ting er, hvad et fjols som jeg skriver; noget ganske andet er en udmelding fra en ansvarlig politiker under en valgkamp – derfor TALER man ikke om elefanten i telefonboksen.

    Jeg håber, situationen står lidt klarere for dig nu?

  4. Camphausen: Ja det ser lidt sjovt ud, for det er ord til andet, det der har været fremme tidligere. De aktstykker, jeg har set har drejet sig om takstforhøjelser i DSB. Betydelig mere kortfattede.

    Men IGEN tror jeg vi skal skelne mellem små og middelstore banker på den ene side og hovedbankerne på den anden.

    For mig ser det mest af alt ud til at én eller to småbankers aflivning er skudt til hjørnespark.
    Man kan åbenbart ikke vente på en regulær vedtagelse – efter et valg.
    Der er formentlig ikke nogen tvivl om, at det er et spørgsmål om en konkret aflivning/fusion – der ikke kan vente.

    Jeg tror ikke det har noget med hovedbankerne at gøre.

  5. Jeg har hæftet mig ved, at der er én bankaflivning i kvartalet. Jeg tror simpelthen, at det er den kapacitetsgrænse man har i Finansiel Stabilitet.
    Jeg tvivler på 4 kvartal – der har man problemerne med flexlånsfinansieringen.
    Lidt problematisk, at der reelt skal ny lovgivning til i hvert enkelt tilfælde.
    Det, der bekymrer: Hvad foretager dem i køen til skafottet sig? Hvor lang er køen.

  6. Jamen kære Thomas Borgsmidt husk nu, at staten kommer til at tjene tykt på bankpakkerne. Faktisk burde skatteyderne forlange nogle flere, når nu det er sådan en god forretning;-)

  7. En politisk kommunikationsekspert bedømmer de forskellige valgplakater i dette klip på BT – gæt hvilken plakat får absolut bundkarakter – jep, du gættede rigtigt (eksperten indrømmer, at han ikke forstår budskabet mht. Glass-Steagall – han har åbenbart ikke læst bloggen…):

    http://www.bt.dk/bttv/clip/19566

  8. Lige meget hvordan man ser på det, burde banker som er drevet som virksomheder på markedsvilkår jo være i stand til at gå konkurs?

    Ellers vil der være et incitament til at tage store risici, da staten jo bare betaler og så burde bankerne jo være offentlige institutioner i stedet, så der er kontrol med skatteydernes penge?

    Så er der også mindre risiko for eventyr såsom Danske Bank i Irland.

  9. Flemming Andersen:

    Jeg synes du skal hefte dig ved at den 3 måneders usikrede kredit i torsdags var oppe på 1,36% OG den 2 årige statsobligation var 0,87%!
    En inversrente, der vil noget: ½ % i den forkerte retning! Den er ved at røre den 5 årige statsobligation.
    Den 5 årige var i øvrigt over 3% tre gange de sidste par måneder.

    Nogen sælger statsobligationer billigt – og jeg mener rigtigt billigt – nu er der tilsyneladende ikke mere at sælge af. Vi er uhyggelig tæt på betalingsstandsning for en – eller flere – af de store banker.

  10. Bankpakke 1,2,3,4 – makværk på makværk på makværk på makværk

    af Peder Bisgaard

    Horror-witch
    Hvorfor dog ikke med det samme at gå ind og tage ejerskab af de banker der skal hjælpes, sådan som Den svenske stat gjorde med Nordbanken (’hovedstammen’ i dagens Nordea) i begyndelsen af 90?erne – og som den dygtige, i Kristiansstad i Skåne fødte, Bo Axel Magnus Lundgren [fra 1991-94 vice-finansminister (* Se note) og fra 2004 chef for Rigsgældskontoret] gjorde i 2008, da han stod i spidsen for nationaliseringen af Carnegie Investment Bank? Han ved bare hvordan en sådan, relativ simpel situation skal ordnes. Hans snusfornuft og pragmatisme på det økonomiske område har bevist sin succes, og de oparbejdede erfaringer fra to finanskriser har gjort ham til en meget efterspurgt foredragsholder i hovedstæder som Washington og London — men hvorfor endnu ikke i København?

    —————–
    *) Note: (min fremhævning)

    The New York Times, September 22, 2008: Stopping a Financial Crisis, the Swedish Way

    Sweden did not just bail out its financial institutions by having the government take over the bad debts. It extracted pounds of flesh from bank shareholders before writing checks. Banks had to write down losses and issue warrants to the government.

    That strategy held banks responsible and turned the government into an owner. When distressed assets were sold, the profits flowed to taxpayers, and the government was able to recoup more money later by selling its shares in the companies as well.

    “If I go into a bank,” said Bo Lundgren, who was Sweden’s minister for fiscal and financial affairs at the time, “I’d rather get equity so that there is some upside for the taxpayer.”

  11. Nu må jeg også påpege, at selve spørgsmålet i overskriften er forkert!

    Banker? Hvilke banker? Er det Danske Bank, du hentyder til? Hvilket grundlag har du for at postulere at det er en bank?

    Regnskaberne? Dem annoncebureauet platter offentligheden på? Det revisionspåtegnede? Af hvem?
    Nu er Arthur Andersen som bekendt ikke længere eksisterende – er revisor så H.C. Andersen?

    Hentydningen til annoncebureauet går på nøgletal som nettorenten – jo, det ser da nogenlunde ud; men hvis man har lavet repoforretninger, så optræder renteudgiften til det lån som en kursregulering. Helt legalt; men retvisende????

    En investor kan ikke kontrollere f.eks. de nedskrivningsprincipper, der har været anvendt. De kan ikke kontrollere engagementsoversigterne, hvor der betales med venstre hånd og optages yderligere lån med højre.

    Næ, en investor vil nok hefte sig ved det, han kan kontrollere; nemlig optagelse af 3 mdr usikrede kreditter til en højere rente end flexobligationer med en løbetid på 1 år giver.

    Der er en modstrid mellem det indtryk regnskabet fremstiller, som man ikke umiddelbart kan kontrollere, på den ene side.
    På den anden side har man en adfærd i modstrid med det billede, som investor kan kontrollere, fordi han bliver direkte spurgt og kan aflæse på obligationskursen.

    Hvad ville du tro på som investor? Det, du kan kontrollere, eller det, du ikke kan kontrollere?

    Eksisterer Danske Bank – overhovedet – eller er det et IT-Factory?

  12. Et gammelt ord siger, at markederne altid har ret. Når det drejer sig om Folketingsvalg må det vel så betyde, at vælgerne altid har ret. Hvis man forsøger at kombinere de to udsagn, betyder det vel så, at vælgerne/markedet har mistet tilliden til bankerne. Hvad den konkrete årsag er, kan være vanskelig at dokumentere, men effekten er klar: Aktiekursen på banker generelt er styrtdykket gennem de seneste måneder og kursen på enkelte banker, som f.eks. Danske Bank, afspejler vel udmærket den analyse som T.B. har excelleret i gennem meget lang tid. Man kunne blot ønske, at analytikere på tilsvarende vis beskæftigede sig med de politiske partier.

  13. Peter Hansen:
    😉

    At analytikere – navnlig dem i bankerne – skulle udtale sig politisk – eller om banker:

    Skån dog vore sarte nerver og stærkt anstrengte humoristiske sans!

    Nu har vi siden 2007 måtte lægge vore rødrandede og tårefyldte øjne til uvederhæftigt nonsens – det er så uforpligtende, at der ikke er noget at hæfte noget ved.

Comments are closed.