En stor dag er i vente (1)

I dag er en dag, der er blevet set meget frem til i lang, lang tid.

I dag er en dag, der er blevet arbejdet meget hårdt for i lige så lang tid.

Og i dag er en dag, der skal fejres og nydes fra tidlig morgen til sen aften.

Jeg taler om dagen for indlevering (omsider) af min juridiske ph.d.-afhandling, som har givet helt nyt liv til klichéen om blod, sved og tårer.

Og nå, ja, så er der jo også lige et usigeligt spændende folketingsvalg, som løber af stablen i dag [smiler].

Beklager, hvis jeg gav det (tilsigtede) vildledende indtryk, at denne miniblog omhandler valget. Og beklager, hvis denne atypiske miniblog mere har karakter af personlig dagbog fra min side. Men det er som sagt en stor dag – i begge nævnte henseender, naturligvis – og jeg ser således frem til både at fejre den foreløbige kulmination på mange års intenst forskningsarbejde og fejre dagens hyldest til demokratiet.

Når jeg skriver foreløbig kulmination med hensyn til afhandlingen, er det selvsagt begrundet i, at afhandlingen skal antages af et bedømmelsesudvalg og derefter (hvis bedømmelsen er positiv, knock knock) forsvares i al offentlighed, førend selve ph.d.-graden kan tildeles. Så jeg er på ingen måde i mål endnu (og derfor ingen overmodig hybris i dag, som kan føre til hævnfuld nemesis om ca. tre måneders tid).

Afhandlingen, som omhandler reguleringen af bankernes tilladelse, eneret og virksomhedsområde [så fik jeg ganske behændigt lige sneget lidt blog-relevant bankomtale ind] har været en årrække undervejs, som startede med absolut ingens interesse for afhandlingen [“hvorfor vil du dog skrive om sådan noget?”], og som nu – i lyset af den finansielle krise – er endt med en helt anden stor interesse for og bevågenhed om afhandlingens emne [“det var da godt nok timet!”]. Det er jeg naturligvis meget taknemmelig for, selv om jeg samtidig skal være den første til at indrømme, at denne timing på ingen måde har været planlagt, endsige tilstræbt eller forudsagt. Men det gælder jo om at gribe chancen, når nu den byder sig.

Det er faktisk lidt mærkværdigt at skulle takke den finansielle krise herfor (på samme måde som jeg i grunden også skal takke krisen for denne blog). I stedet har jeg det langt bedre med at takke de mange vigtige personer, som har gjort udarbejdelsen af de ca. 500 A4-siders juratung afhandling ikke blot mulig men også til en helt unik oplevelse.

Særligt to personer må jeg fremhæve: min vejleder på universitetet, professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, og min kollega på advokatkontoret, advokat Henrik Sjørslev; ikke alene for inspiration og opbakning undervejs i arbejdet med afhandlingen, men for i det hele taget at hjælpe uundværligt til med at bane pionervejen for dette første forskningsprojekt / den første samarbejdsaftale af sin art herhjemme mellem en offentlig forskningsinstitution (KU JURA) og et privat advokatfirma (LETT), hvor advokaten (dvs. undertegnede) samtidig har fået den første tilladelse fra Justitsministeriet og Advokatsamfundet til at opretholde advokathvervet parallelt med ph.d.-forskningen ved universitetet. Jeg håber, at denne banebrydende mulighed for at kombinere juridisk teori og praksis har afspejlet sig i afhandlingen.

Den største tak skylder jeg dog min familie: min datter Celia, min søn Samuel og min langt bedre halvdel Karin, som vedvarende og tålmodigt har støttet mig og aflastet mig, således at jeg har kunnet koncentrere mig fuldt ud om netop afhandlingen foruden den øvrige bankretlige forskning samt advokatarbejdet og så også denne blog. Med min vejleders rammende ord har netop familien måtte bære over med, at afhandlingen kom først i tid, selv om den var sidst i ret. Og med Karins lige så rammende ord har familien alt for længe måttet tåle, at når jeg endelig var hjemme, så var jeg ikke lige altid til stede. Jeg håber, at dette ikke vil være tilfældet fremover. Afhandlingen er til jer.

Jeg ønsker alle en rigtig god valgdag og -aften. Og lad os så håbe på, at det ender med det helt rigtige resultat, hvad angår både bedømmelsen af afhandlingen og valgets udkomme.

Jeg vender (snart) tilbage med en “rigtig” Bank & Blog.

10 responses to “En stor dag er i vente (1)

  1. Mange tak, Dennis!

    Også tak for de mange hilsener off bloggen i løbet af dagen – det værdsætter jeg meget.

  2. Held og lykke i bedømmelsen!

    Men det er da godt at vide, at du er sikret beskæftigelse i resten af din levetid.

    mvh.

  3. Tak, Thomas.

    Selv om jeg nu ikke er helt med på den sidste bemærkning (sigter du til universitetet eller advokatkontoret eller bankverdenen eller noget helt fjerde)…

  4. Tillykke med “barnet” også her fra, og pøj-pøj med forsvaret og bedømmelsen. Og så bliver jeg grådig – kunne man forestille sig et uddrag til dine trofaste blogfans? En slags phd-afhandling for dummies?

  5. Tillykke med afslutningen af den foerste og praktisk haardeste del af din ph. d.

    Hilsen en trofast laeser af bloggen.

  6. Tak, JC – “barnet” er faktisk det helt rigtige udtryk på mange måder.

    Et uddrag i en eller anden form på bloggen har jeg allerede overvejet. Det er en god idé og tak for interessen. Men først skal bedømmelsesudvalget naturligvis lige have chancen for at være først til at læse afhandlingen, og så skal det også lige cleares med forlaget i forhold til den kommende publikation af afhandlingen.

    Mange tak, Martin – også mht. det sidste (holder motivationen oppe).

  7. Camphausen: Det var nu ikke specielt spydigt ment; men med den forfatning de danske banker er i så er du, som advokat med det speciale, sikret vellønnet beskæftigelse i al tænkelig fremtid.

    Mht. til bedømmelsen – min hovedopgave i sin tid involverede et område, som professoren havde beskæftiget sig indgående med – da jeg havde en alder af 8 år.

    Jeg måtte desværre fortælle den gode professor, at han på helt fundamentale områder totalt havde misforstået det hele. (Åh jo, pænt og høfligt; men ikke desto mindre utvetydigt – det tager tid og flid, at blive både sur og gammel!)
    Vagn Madsen havde format til at tage det – fik en pæn bedømmelse.
    Og jo, jeg fik ændret loven på et helt væsentligt område – der medvirkede til at knække ryggen på en magtfuld organisation.

    Så man er undertiden meget afhængig af den integritet bedømmeren har.

Comments are closed.