Bankerne og det nye regeringsgrundlag

Så er den helt nye regering udnævnt, herunder den nye erhvervs- og vækstminister for bankerne. Samtidig er det helt nye regeringsgrundlag fremlagt, herunder grundlaget for regeringens foreløbige planer for bankerne. Og selv om der er ikke er tale om et egentligt lovprogram (et sådant kommer efter det oplyste først i slutningen af november), synes det nye regeringsgrundlag at give os svar på en række af de mange spørgsmål, som den nu forhenværende opposition fra flere sider af – også her på bloggen – er blevet mødt med forud for og under valgkampen netop med hensyn til bankerne.

Tilbage i januar måned spurgte jeg således i en særskilt blog om emnet: hvad vil Socialdemokraterne og den øvrige opposition egentlig med bankerne? – og jeg uddybede med følgende:

“Vil oppositionen, hvis den kommer til regeringsmagten – hvilket der med de nuværende meningsmålinger jo er en ganske stor chance (eller om man vil risiko) for – stå ved de gentagne udtalelser om bl.a. at:

Opsplitte de store banker, afskaffe de finansielle supermarkeder, forbyde bankernes SDO-lån, indføre statsbanker, beskatte bankerne eller banktransaktioner hårdere, gøre pengeinstitutankenævnets afgørelser retligt bindende, indføre økonomisk kompensation til bankkunderne alene for skuffede forventninger, indføre en bankaftalelov eller rådgivningslov eller lignende?

– for blot at nævne nogle af de væsentligste og mest følsomme finansielle mærkesager.

Eller vil Socialdemokraterne – når alt kommer til alt, og når man går fra at være opponerende til at være regerende – besinde sig?

Man (jeg) må håbe på det sidste, således at der ikke går for megen ideologi i den vigtige diskussion om den finansielle sektors fremtid. Det handler mere om fornuftig retspolitik end om stædig partipolitik.

Det handler om en effektiv og måske strammere (men ikke for snærende) regulering af bankerne og de øvrige finansielle virksomheder, som tager højde for de svagheder og mangler i den hidtidige finansielle lovgivning, som krisen har afdækket. Det handler ikke om omvæltninger eller national overregulering blot for omvæltningens eller reguleringens skyld.

Og så handler det om at sikre via den finansielle lovgivning, at hverken hensynet til beskyttelsen af indskyderne, hensynet til opretholdelsen af den finansielle stabilitet eller hensynet til bevarelsen af bankernes konkurrencemæssige stilling (såkaldt level playing field uden national enegang) bliver kompromitteret.

Det er en meget svær reguleringsmæssig balancegang. Men det er altafgørende at inddrage samtlige disse hensyn i den finansielle regulering for at lære af krisen, for at (forsøge at) hindre en gentagelse af krisen og for at komme både videre og i gang igen efter krisen.

Og så nytter det ikke noget med farverige og populistiske angreb på bankerne eller på den finansielle sektor som helhed.”

Umiddelbart fylder bankerne overraskende lidt i det nye regeringsgrundlag, i hvert faldt sammenlignet med tidligere programerklæringer om bankerne. Det kunne således tyde på, at de nye regeringspartier netop har valgt at besinde sig som led i transformationen fra opponerende til regerende. Dette er således, hvad regeringsgrundlaget anfører om planerne for bankerne:

“Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen.”

“Regeringen vil gøre det mere trygt at være bankkunde. Regeringen vil blandt andet se på mulighederne for at udarbejde en lov om finansiel rådgivning, der skal sikre kunderne mod dårlig rådgivning. Herunder skal der ses nærmere på reglerne for erstatningspligt. Regeringen ønsker også øget synlighed omkring gebyrer i bankerne samt at se nærmere på, hvordan man kan sikre bankkunderne i højere grad end i dag, blandt andet når det gælder godkendelse af lånedokumenter og overførsler mellem bankerne.”

Fokus er således på bedre international regulering af bankerne og på bedre nationale forhold for bankkunderne. Der er i grunden intet overraskende, omvæltende eller banebrydende heri – det lyder faktisk ganske tilforladeligt i forhold til det forventede/frygtede.

Den meget omdiskuterede globale Tobin Tax på finansielle transaktioner er – om man vil det eller ej – jo allerede bragt i spil i EU-regi af Kommissionen i et konkret udkast fremsat for få dage siden, og regeringsgrundlaget må derfor forstås således, at man omvendt har opgivet at beskatte bankerne og/eller banktransaktioner hårdere på nationalt plan (også selv om visse af de nye regeringspartier ligefrem gik til valg på det modsatte).

Regeringsgrundlaget må vel også forstås således, at man nu omsider har opgivet tankerne om statsbanker, om at afskaffe de finansielle supermarkeder, om at opsplitte de store banker og finansielle koncerner og om at forbyde bankernes SDO-lån. Så det er jo også gode nyheder for bankerne. Her er der virkelig tale om at besinde sig og om at lægge de mest populistiske ideologier bag sig.

Tilbage står så de gode nyheder for bankkunderne i form af regeringens ønske om forbedringer i kundebeskyttelsen, hvilket ej heller kan komme som en større overraskelse for nogen. I forhold til planerne om at indføre en egentlig lov om finansiel rådgivning er der således i realiteten ikke tale om et nyt ønske som sådan men snarere om en relancering af tidligere overvejelser herom.

Mange vil mene, at kunderne er blevet glemt i de mange reguleringstiltag i lyset af krisen, herunder de mange bankpakker, som i stedet i overvejende grad har fokuseret på bankerne som sådan. Andre vil mene, at disse tiltag mv. også direkte eller indirekte et kommet kunderne til gode, og at kundebeskyttelsen desuden i forvejen er blevet tilgodeset – især i rådgivningssituationen – i form af de såkaldte MiFID-investorbeskyttelsesregler, god skik-reglerne, de forskellige nye mærknings- og certificeringsordninger mv.

Så længe det handler om at ophøje disse forskellige soft law beskyttelsesregler til egentlig bindende hard law i en bankaftalelov, rådgivningslov eller lignende, synes det faktisk at give god mening, dvs. så længe det ikke handler om at supplere bankkundernes erstatningsmulighed ved et konstateret tab med en mulighed for at opnå økonomisk kompensation ved skuffede forventninger (i modsætning til et egentligt tab). Og som før beskrevet på denne blog giver det i sig selv god mening at lade god skik-reglerne mv. komme til deres ret og få direkte virkning i forhold til bankkunderne, således at bankkunderne kan påberåbe sig disse regler direkte over for bankerne (i modsætning til blot som nu at være et anliggende mellem bankerne og Finanstilsynet). Problemet hidtil har med andre ord ikke været selve indholdet af god skik-reglerne mv. men derimod formen af disse.

Alt i alt ser det nye regeringsgrundlag på bankområdet således ganske fornuftigt ud al den stund, at der umiddelbart synes at være tale om rimelige og afbalancerede (rets)politiske kompromiser, som alt andet lige forsøger at tage hensyn til både beskyttelsen af bankernes erhvervsmæssige interesser og beskyttelsen af kundernes økonomiske interesser. På denne vis synes både bankerne og bankkunderne at have god grund til at være fortrøstningsfulde. Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge den nye regerings kommende planer for og arbejde med det finansielle område.

Er du enig eller uenig? Kom gerne med dine bemærkninger i kommentarfeltet nedenfor.

6 responses to “Bankerne og det nye regeringsgrundlag

  1. Det var dagens griner:

    EU bør bruge sin politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen.

    Og det viser os præcis hvorfor det er så afgørende at EU stækkes mest muligt (sådan at det ikke laver ulykker i form af skatteopkrævninger – hvilket jo blot fører til at bankforretninger flyttes andre steder hen)

    I et overordnet perspektiv er det selvfølgelig beklageligt at den uigennemtænkte lancering af euroen har afstedkommet alt dette morads og har ført til ulykke for Europa. Men et resultat af al dette overmod har været at eurozonen og EU samlet set er blevet svækket, og måske endda går i opløsning helt eller delvist.

    Det er ironisk at det var et græsk drama som for mere end 2000 år siden først talte om hybris og dens uundgåelige følgesvend, nemesis.

  2. Undskyld jeg siger det, Camphausen, jeg tror ikke du har fattet, hvad der foregår, måske denne graf kan tydeliggøre problemstillingen:
    http://dl.dropbox.com/u/33226516/Renter%20og%20nationalbank.pdf

    På den første graf fremgår det, at renten på de usikrede 3mdr. kreditter har en renter OVER den 5 årige statsobligation – og de sikrede 3mdr. kreditter er OVER den 2 årige statsobligation.
    Det kaldes i fagkredse for en invers rentestruktur (populært: Pervers rentestruktur).
    Bankerne omskriver det med ordet “kreditklemme”.

    På dansk: Vi står overfor en værre situation end i 2008.

    DERFOR har bankerne IKKE været omtalt i valgkampen, fordi vi taler om en mulig lukning af hovedbankerne, hvis man begynder at snakke højt.

    Nationalbanken: Alle – der skal vide det – er klar over, hvor desperat situationen er. Helle T, Søvndal og Vestager sidder alle i repræsentantskabet – Nørby Trane for øvrigt også. Helle T sider også i bestyrelsen.

    Derfor har alle holdt deres bøtte.

    En nationalisering af banker er ikke noget man ønsker; men som man er tvunget til.

    Du bør hæfte dig ved, at Vestager er blevet Økonomiminister – hun sad inden Folketinget i Økonomiministeriet. Gud ske lov, at man endelig har sat en med hjerne på den stol.

    Der står intet i regeringsgrundlaget om bankerne – nej naturligvis gør der ikke det!
    I modsætning til 2008 er man denne gang forberedt: Valutakassen indeholder 490 mia. Der er likviditet nok – masser.
    Jeg er rimelig sikker på, at lovene er forberedt i ministeriet – klar til 1.2. og 3. behandling samme dag.

    Hvad de love indeholder – ja, det er der ikke nogen, der har fortalt mig – underligt nok.

    Man kan nævne transaktionsafgiften på børshandel, fordi der ikke er noget provenu i den:
    Af gårsdagens 4500 handler med Danske Bank aktier var der 10-20, der havde volumen.
    Det man skal til livs er alle Lotto-spillerne og morsomme automatiserede edb-systemer.
    Der er – Bernstein hjælp og frelse mig – en stak af handler på under 10 Danske Bank aktier.
    Hvis afgiften bringer handlerne på 100 daglige på Danske Bank, så vil der IKKE være penge i det pjat.

    Efter min opfattelse læser du regeringsgrundlaget fuldstændig forkert.
    Alle de af dig nævnte muligheder kan blive lov i morgen – og jeg mener det bogstaveligt.

    Du har en indirekte indikation i Nationalbankens udvidelse af belåningsgrundlaget for banker til at omfatte udlån af upåklagelig bonitet.
    Det er da fordi realkreditobligationer ikke er en mulighed længere!
    Bankerne er jo reelt de eneste kunder til egne udstedelser. Man roder rundt med repoforretninger – tallene i Nationalbankens statistik er rettet helt tilbage til oktober 2008. Så vidt jeg kan forstå af fodnoterne er korrektionsarbejdet faktisk overstået med udgangen af september.

    Øksen ligger ikke ved træet fod: Den er hævet i et dobbeltgreb over skulderen.

  3. Jeg synes nu ikke, at jeg læser regeringsgrundlaget forkert. Men det er naturligvis korrekt, at regeringsgrundlaget ikke er ensbetydende med, at partierne bag dette ikke kan skifte standpunkt (igen-igen) senere hen. Og som nævnt i bloggen har vi jo stadig til gode at se selve regeringens lovprogram (kommer ultimo november).

    Mere foruroligende er måske det, der aktuelt er anført om bankerne i principprogrammet og reformprogrammet for det parti, som den nye erhvervs- og vækstminister (bankernes minister) repræsenterer (er hentet ordret fra partiets hjemmeside i dag):

    – En samfundsbank skal sikre udlån til virksomheder og iværksættere. For at opnå lån stilles krav om sund økonomi, hensynstagen til miljø og overholdelse af arbejdstager-rettigheder.

    – Samfundet skal have mere demokratisk kontrol med banker og kapitalfonde, og der skal indføres værn mod spekulation og lyssky transaktioner.

    – Danmark skal arbejde for et nyt internationalt finansielt system, der kan håndtere de nye udfordringer, sikre international regulering, blandt andet af kreditvurderingsinstitutioner, samt oprettelsen af et effektivt internationalt finanstilsyn.

    – Danmark skal arbejde for en global beskatning på finansielle transaktioner – herunder valutahandel – for at dæmpe fremtidige kriser og for at sikre økonomiske overførsler via en global fond til verdens fattigste.

    – En stærk demokratisk kontrol med markedet og den finansielle sektor for bl.a. at sikre miljø og for at undgå monopoldannelse og konkurrenceforvridning.

    – At den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje.

    – Monopoler og store enheder skal modarbejdes og udfordres gennem demokratisk styring, og koncentration af investeringskapital skal underlægges krav om offentlighed og demokrati. I sektorer som finansverdenen og medicinalindustrien, der har afgørende betydning for hele samfundet, ønsker SF desuden, at det samfundsmæssige fællesskab underlægger dem demokratisk ledelse. Store dele af de private virksomheder ejes i praksis af forskellige folkelige pensionskasser. En medlemsbestemt investeringspolitik, er derfor et stort potentiale for en mere demokratisk styret finansiel sektor. En demokratisering vil også kunne åbne mulighed for at investeringspolitikker kan tage hensyn til både sociale og miljømæssige forhold – og ikke alene kortsigtede afkast. Ligeledes kan der oprettes offentlige virksomheder, der konkurrerer med de store private virksomheder.

    Det gennemgående begreb “demokratisk kontrol” kan vel vanskeligt forstås anderledes end nationalisering, statsejet eller lignende?

  4. 1) Vestager giver ikke kontrollen med bankerene fra sig – forhåbentlig ikke! En ting den dame IKKE er: Idiot og ignorant! Hun er nok det skarpeste intellekt på Christiansborg.

    2) Du er ikke orienteret i tid og sted:
    http://dl.dropbox.com/u/33226516/Mappe2.pdf

    Den første graf viser, at ingen vil låne Danske Bank penge til i morgen. Danske Bank MÅ være rodet ind i det – ingen andre er store nok til at lave de buler!

    Den anden graf viser invers rentestruktur. Den korte rente overstiger den lange!

    Vi taler sammenbrud af hovedbanker her!

    3) Principprogrammer mm. er ligegyldige.
    Man nationaliserer ikke banker ud fra romantiske drømme; man gør det af bitter nød!

    Tror Du George Bush nationaliserede USA’s realkredit, fordi han er KOMMUNIST???

    4) Det er tilladt at kikke sig lidt omkring inden man står på skateboard på motorvejen.

    Helle T sidder i Nationalbankens bestyrelse.
    Vestager sidder i Nationalbankens repræsentantskab.
    Det gør Søvndal også.
    Det gør Trane Nørby også.

    Danske Bank tilhører ikke nogen fordi forpligtigelserne overstiger aktiverne. Egenkapitalen er en frihåndstegning på en serviet.

    5) Hvorfor tror du Sass Larsen skulle smides væk netop nu? Jo, han sidder i Nationalbankens repræsentantskab.
    Hvorfor tror du Onkel Nils udvidede belåningsgrundlaget til udlån af god bonitet?

    Det er meget fint, at skrive små bange sange om Skvalderup Spareæske og deres indskydere – vi taler hovedbanker.

  5. Så er regeringens lovprogram – også på det finansielle område – omsider offentliggjort. Der er faktisk intet afgørende nyt heri, hvad angår reguleringen af bankerne m.fl. De væsentligste tiltag er således allerede undervejs.

Comments are closed.