Max Bank er krakket og afvikles efter Bankpakke 4 – alle indskydere sikret

Senest opdateret tirsdag den 11. oktober 2011.

Max Bank er nu krakket og afvikles som den første bank herhjemme efter den nye smidige Bankpakke 4, således at bankens sunde (grønne) del – herunder alle privatkunder – overdrages til Sparekassen Sjælland, og bankens usunde (røde) del overdrages til Finansiel Stabilitet (ny bank) til videre afvikling (med både statens og garantifondens medfølgende medgift).

Dermed er der ingen indskydere, ej heller storindskydere med indskud på mere end 750.000 kr., eller almindelige kreditorer i øvrigt, som lider tab ved bankens krak (dette i modsætning til ejere af aktiekapital eller ansvarlig kapital).

Og dermed ender det ikke denne gang, heldigvis da, med den hårdhændede afvikling efter den hidtidige Bankpakke 3, som vi så det med Amagerbanken og Fjordbank Mors.

De nærmere detaljer om krakket og afviklingen fremgår af Max Banks seneste selskabsmeddelelse, af Finansiel Stabilitets samtidige pressemeddelelse og af Finanstilsynets forudgående afgørelse.

Mine nærmere kommentarer til det seneste bankkrak i rækken og ibrugtagningen af Bankpakke 4 kan ses og høres i dette uddybende interview på Børsen TV.

Og ellers kommer jeg løbende med yderligere synspunkter og forskellige links til diverse udtalelser i kommentarfeltet nedenfor i stedet for nye opdateringer af denne blog (nu er det jo ikke længere breaking news).

Så følg gerne med nedenfor og deltag selv i debatten.

25 responses to “Max Bank er krakket og afvikles efter Bankpakke 4 – alle indskydere sikret

  1. Det passer meget godt, at man ikke kunne lave hugget i sidste uge.

    Men da MaxBank er ret lille, så undrer det mig, hvor den anden halvdel af obduktionsholdet befinder sig.

    Det er ret karakteristisk, at der klasker en bank i kvartalet – jeg havde egentlig troet, at det ville være Vestjysk Bank eller Aarhus Lokalbank; men hvor meget man kan lægge i det, ved jeg ikke.

    Det næste problem er: I hvilken grad får man efterhånden konsolideret debitorerne. Det kunne hentydningen til Bankpakke IV tyde på.
    Hvorfor skulle nogen overtage fallenter med rabat, hvis de kan få ejendommene meget billigere senere.

    At der er tale om en sjællandsk bank er ikke mærkeligt:
    http://dl.dropbox.com/u/33226516/priser%20RKR.pdf
    Priserne på Sjælland og Lolland Falster har faktisk ikke – trods alle bestræbelser – kunnet holdes oppe.
    Det har ikke gjort livsløgnen lettere.

  2. B P: Ja, det kan vi så godt være enige om; men ….

    Der, hvor jeg – i disse tider – ikke flytter blikket langt væk er Danske Bank og realkreditten.
    Der er noget, der tyder på, at det går gevaldig skævt dér. Alene den omstændighed, at man ikke har fået skiftet Straarup ud: Det tyder på at hele direktionsgangen – inkl. kaffemaskinen – skal ryddes.

  3. Ja jeg har tænkt det samme. I enhver anden virksomhed med så alvorlige imageproblemer, ville man nok hurtigst muligt skifte åsynet ud. Men det kunne vel også tænkes, at problemerne simpelthen er så store, at man arbejder på at lave en overgangsløsning. Lidt ala at indsætte en gymnasieelev som skatteminister.

  4. Ja, spørgsmålet er, hvem der rent faktisk har skudt de penge ind, så man fra Finanstilsynets side ser sig tvunget til at vaske hænder.

    Det, der i den forbindelse – formentlig er sagen – er at en bank/kreditforening har sat penge i banken. Formentlig mod at overtage nogle nødlidende lån. Som jeg husker det, så tilbød MaxBank 4,25% i rente – husker ikke de nærmere vilkår.
    Men den 10 årige statsobligation ligger p.t. på 2%.
    Hvor mange, der har været idioter nok til at indskyde over 100.000 Euro – det aner jeg ikke; men det tyder på, at der er nogen, der står til en rundbarbering.

    Timingen kunne tyde på, at nogen har sat penge ind med kort varsel – f.eks. en uge – mange penge. Det er helt klart penge, der ikke skal kunne fjernes inden krakket. Jeg havde hæftet mig ved, at indestående på indskudsbeviser i Nationalbanken ved månedsskiftet var usædvanligt lavt – selv for en kvartalsafslutning. (vi taler 6-7 mia.). Hvad der kan lægges i det, er jeg ikke klar over på indeværende tidspunkt. – jo der var med rentesænkningen – men samtidig er der købt statsobligationer til lav kurs.

    Hvis vi kikker på “the usual suspects” – i disse sager er det NYK/TOT, så kan det være et træk for ikke at de hiver pengene tilbage i utide.

    Jeg tror du skal hefte dig ved en anden oplysning, der fremkom i JyllandsPosten; nemlig den, at MaxBank – som så mange andre (alt for mange) – er rodet ind i Essex-gruppen.

    Essex-gruppen (og et par andre spekulantimperier) ligger dels i en størrelsesorden på 10 mia. i – formentlig mestendels – tabte udlån – i hvert fald dubiøse – i ejendomssektoren, dels er der – så vidt jeg har læst – ca. 20 banker rodet ind på kryds og tværs.
    Dvs. forskellig størrelse udlån – placeret vidt forskelligt i priotetsrækkefølgen.

    Hvis MaxBank går efter bankpakke III, så kan det næppe undgås, at den ballon revner, fordi det er tvivlsomt, hvor megen renteoprulning Finansiel Stabilitet kan gå med til – i modsætning til andre banker.
    Altså ryger MaxBank udlån til Essex i Finansiel Stabilitet, så er der et eller flere af Essex ApS, der må gå konkurs. Så ruller lavinen.

    Hvis MaxBank kan gå efter bankpakke IV, så kan nogle af de andre kreditorer overtage MaxBank udlånet – med en medgift. De udlån, der ligger langt inde, skal nok kunne finde en køber, hvis købers lån ligger yderligere end MaxBank ditto.
    Derfor vil en bankpakke IV løsning være en mulighed.
    Det vil evt. også være interessant for banker, der har udlån i andre dele af Essex-gruppen. Simpelthen for at undgå at ballonen revner – hvilket de med garanti vil tabe penge på – og vi taler mange penge.

    Det næste er spørgsmålet om landbrugsudlånet, hvor vi må forudse en løsning – formentlig den traditionelle med et rente- og afdragsfrit statslån inderst inde – knyttet til ejendommen.
    Taler vi landbrugsudlån er Danske Bank formentlig ikke rodet ind – de har ikke ret meget i landbrugskreditter.

    Det hele samler sig altså om ejendomsudlånet til “platugler” – for nu at bruge Nationalbankdirektørens udtryk.
    Er det muligt at sælge de udlån – med en medgift – til de andre kreditorer i de ejendomsselskaber – som Essex-gruppen – der køres rundt i landet som en anden Frode Fredegod?
    Det er formentlig det, Kruse-Petersen snakker med folk om på telefonen i disse timer.

  5. Vedr. opdateringen:

    1) Hvad der ikke er oplyst – og formentlig heller aldrig bliver – er hvor meget af det dubiøse udlån, der er trillet tilbage til en evt. fallenttriller.
    Altså udlån og indlån går tilbage.
    Det var jo problemet i Amagerbanken og Fjordbank Mors – hvis jeg ikke tager fejl.

    2) Det, der ligger i medgiftsordningen på den røde del er, at staten – så vidt jeg husker – har stillet ret store beløb som garanti.
    Det, der er det store problem bliver hvor stort et tab, staten kommer til at lide i den forbindelse – for (udover aktionærerne) så skal pengene til medgiftsordningen komme fra statsgaranterede lån.

    Det vil betyde en konsolidering af kreditormassen i f.eks. Essex-group. Spørgsmålet er om det vil hjælpe i optrævlingen af disse gordiske knuder.
    Jeg tvivler.
    De tab som på denne måde bliver taget er næppe afgørende for underbalancen i disse “grupper”: Den bogførte ejendomsværdi kan formentlig ikke komme langt nok ned. Altså så langt ned, at en investor kan få et afkast på de 4% p.a. som lader til at være udgangspunktet p.t.
    Det næste er om et reelt udbud i disse ejendomme ikke i sig selv vil trykke ejendomspriserne.

    Altså Essex ligger – det tal jeg har hørt – på 10 mia. – hvor gælden pr. kvm. (vildt gæt – med oprulning og kransekage – 30.000 kr/kvm) – det er 300-400.000 kvm. – skal vi sige 4000 boliger.
    Det er jo helt klart, at trykkes så mange boliger af i det nuværende trykkede marked (selv i Århus, hvor det almennyttige boligbyggeri ikke er noget at prale af) – så vil det betyde et ejendomsprisfald.
    Det er der formentlig ikke tale om – fordi MaxBank er forholdsvis lille, så vi taler måske 5% af det antal.

  6. .

    Der florerer nogle uheldige misforståelser i mediedækningen her til aften efter afsløringen af, at Sparekassen Sjælland overtager den sunde del af Max Bank:

    Nogle skriver, at bankkrakket dermed er afværget. NEJ, dette er ikke korrekt. Der er fortsat tale om et bankkrak, hvor afviklingen blot sker efter Bankpakke 4 og ikke Bankpakke 3. Det betyder, at aktionærerne mister deres investering. Krakket bevirker også, at den ansvarlige lånekapital foruden aktiekapitalen går tabt. Den velkendte (gamle) Max Bank går således konkurs.

    Nogle nævner, at investorernes penge er reddet. NEJ, dette er ej heller korrekt. Disse penge er som ovenfor nævnt tabt. Det er derimod indskydernes penge, der er sikret. Også storindskydernes penge (mere end 100.000 euro pr. indskud) er sikret.

    Nogle udtaler, at der følger en medgift med den grønne del til den overtagende bank. NEJ, medgiften fra staten følger den røde del til Finansiel Stabilitet til brug for afviklingen af den røde del. Medgiften var gået til den købende bank, hvis den havde overtaget både den grønne og den røde del af den nødlidende bank.

    Nogle forklarer, at løsningen sikrer skatteyderne. NEJ, det gør nødvendigvis ingen forskel for skatteyderne med den ene løsning frem for den anden, idet disse/staten jo fortsat holder for ved, at tabet forbundet med den af staten stillede individuelle statsgaranti for banken konverteres til medgiften, som følger den røde del. Men omvendt må det ikke blive dyrere for skatteyderne/staten med en Bankpakke 4 løsning i stedet for en Bankpakke 3 løsning. Det er som nævnt indskyderne, som sikres ved løsningen.

    Nogle hævder, at andre sunde banker er blevet afskåret muligheden for at byde på den krakkede bank. NEJ, ifølge Bankpakke 4 skal andre banker have mulighed for at byde ind på den grønne del og matche prisen, således at det sikres, at den ydede medgift eller prisen på den grønne del er fastsat så fair og tæt på markedsvilkår som muligt. Bankpakke 4 foreskriver på denne vis, at der skal gennemføres en sådan proces, det givet omstændighederne er så åben og transparent som muligt. Det et dog et usikkerhedsmoment, at Bankpakke 4 (endnu) ikke er omsat til egentlig lovgivning, som tager udtrykkelig stilling til spørgsmålet og detaljerne i processen.

    Ovenstående er naturligvis anført med forbehold for, at vi endnu ikke har set Max Banks selskabsmeddelelse om overdragelsen eller Finansiel Stabilitets pressemeddelelse herom, der således fortsat lader vente på sig.

  7. Bloggen er nu opdateret ovenfor med Max Banks selskabsmeddelelse og Finansiel Stabilitets pressemeddelelse fra sent søndag aften.

  8. Det, der bliver spændende er: Er forudsætningen – i praksis – for anvendelsen af Bankpakke IV, at Staten har ydet betydelige garantier – så tabene kan opfanges af disse?

  9. Endnu et bankkollaps, der koster statskassen! Skulle vi ikke se at få gjort noget ved det? Her er et forslag, der måske kan hjælpe på længere sigt: Bankerne har brug for flere større aktionærer.

  10. Det sjove er, at det nu er blevet almindeligt at omtale bankernes situation som en funktion af finanskrisen???

    Man “glemte” hurtigt, at bankerne faktisk ER finanskrisen.

  11. Astrid Schou: Du er nu sød! En gang i mellem har vi brug for at få konstateret det indlysende.

    Problemet er, at der er INGEN penge! Som du ser hele tiden så er de penge, som bankerne påstår, de har, løgn, latin og gamle aviser.

    Man har prøvet at platte aktionærerne: Amagerbanken fuppede Karsten Ree. Danske Bank afpressede Hr. Møller.

    Egenkapitalen i finanssektoren er ren fiktion. Der, hvor vi har kikket efter er egenkapitalen forsvundet 2-3-4 gange. Det er svært at bevare overblikket for tabene hopper rundt.

  12. Det kunne faktisk være vældig oplysende om pressen lavede en cost benefit analyse af den finansielle sektor’s ledelse, set ift. samme af f.eks. en menig ISS medarbejder.

    Pointen er naturligvis, at jeg og sikkert rigtig mange andre skatteydere har vældig svært ved at forstå sammenhængen mellem, nu også direktørens for Max Bank’s personlige udkomme og så resultatet.

    Egentlig er det vel erhvervsjournalismens opgave at belyse den slags – Eller hvad?

  13. B P: Jeg tror du skal glemme direktionen!
    Det er lidt mere suspekt med de lønforhøjelser, som bankansatte har kunne komme igennem med – der ligger langt flere penge.

    Jeg så at MaxBank ansatte jublede over at 125 stillinger var reddet.
    Der har de nok gjort regning uden vært: Det er Sparekassen Sjælland vi taler om!

    Ok – var det 80, der blev losset over i Finansiel Stabilitet? Til 150 udlån?

    Resten skal nok forsvinde. Der er jo ikke arbejde forbundet med kunder, der ikke laver problemer.

  14. Nu så jeg, at du har været inde og korrigere Finansrådets sludder om medgift.

    Et velment råd: Det er MANGE år siden Finansrådet har sagt noget sammenhængende og samtidig været indenfor synsvidde af jorden.
    Forsøg på at bibringe den ordsalat mening er mislykkedes Lars Rohde (ATP) – og i alleryderste beskedenhed undertegnede. Så det er en håbløs kamp, du har begivet dig ind i.

    Finansrådets skytshelgen er Skt. Judas.

  15. Jeg har nu ikke som sådan korrigeret Finansrådet med hensyn til medgiftsordningen. Jeg har blot generelt påpeget nogle konkrete, uheldige misforståelser i mediedækningen af bankpakke 4’s anvendelse i forbindelse med Max Bank. Det er jo vanskelig og kompleks jura, som man vel ikke kan forlange, at journalisterne selv kan gennemskue i alle detaljer.

    Netop spørgsmålet om medgiftsordningen under bankpakke 4 kommenterer jeg i dette uddybende interview på Børsen TV fra i går:

    http://borsentv.dk/investor.html?clipid=11821

    Jeg har nu trimmet bloggen ovenfor (det er jo ikke breaking news længere), og i stedet for yderligere ændringer af selve bloggen ovenfor vil jeg således løbende komme med forskellige synspunkter, links til diverse udtalelser i avisartikler mv. i dette kommentarfelt.

  16. Bør andre sunde banker få mulighed for at byde ind på den grønne del af den nu krakkede Max Bank efter indgåelsen af den betingede overdragelsesaftale i søndags, og før den endelige aftale er på plads?

    Dette lægger Bankpakke 4 udtrykkeligt op til – men Finansiel Stabilitet afviser dette. Et godt eksempel på usikkerheden omkring Bankpakke 4 som følge af, at den (endnu) ikke er omsat til egentlig detaljeret lovgivning.

    Læs mere her:

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/article1015962.ece

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/article1015883.ece

  17. Ud fra Kruse-Petersens knastørre bemærkninger, så er en formodning om, at Sydbank ikke klarede prækvalifikationen nærliggende.

    Men ja, det burde fremgå af lovgivningen om man må/skal foretage en prækvalifikation.
    Det har bestemt ikke været en god ide med alle de fusioner, hvor man har lagt juks sammen med juks.

    Vi kommer igen tilbage til det fundamentale problem: Banksektoren er underkapitaliseret. De egenkapitaler, der står i regnskabet holder jo ikke nogen steder til at Finanstilsynet går forbi ude på gaden.

    Den måde som både Roskilde Bank og MaxBank har plattet deres aktier på naive småinvestorer – for slet ikke at tale om Amagerbankens nummer med Karsten Ree – illustrerer mere end tilstrækkeligt, at der ikke er egenkapital i bankerne.
    Egenkapitalen består udelukkende af kunstigt opskrevne fordringer.

  18. Og ovennævnte historie fortsætter i dag med disse ganske skarpe, nærmest konfrontatoriske, udtalelser fra Finansiel Stabilitets formand:

    “Han giver ikke meget for de kritikere, der har hævdet, at Finansiel Stabilitet kunne have fået en højere pris for de sunde dele af Max bank, hvis budprocessen havde været mere åben.

    – Jeg kan næsten ikke holde ud med alle de genier, der mener, at hvis man gjorde det på en anden måde, kunne man få det til en højere pris. Der er så mange mennesker, der har så meget forstand på, hvad der skal foregå sådan en weekend uden at have indsigt i det overhovedet, siger han.”

    http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2575542.ece

    Var der nogen, der sagde magtfuldkommenhed mht. Finansiel Stabilitets forvaltning af sine magtbeføjelser, den egenrådige rolle samt attituden over for de gældende spilleregler, som Finansiel Stabilitet tilsyneladende føler sig hævet over endnu engang? Nogen vil måske endda tale om magtfordrejning?

    Først var der den hurtige finger på konkurs-aftrækkeren i forhold til overtagne kunder, så forvaltningen af de individuelle statsgarantier og fastsættelsen af de individuelle aftalevilkår, så brugen af de knap så uvildige advokatundersøgelser, så behandlingen/stavnsbindingen af kunderne i de krakkede banker, så gennemførelsen af bankkrak med tilbagevirkende kraft, og nu forvaltningen af den statslige medgiftsordning.

    Og så er Finansiel Stabilitet jo ikke engang en myndighed.

    Man skal passe på med selvopfyldende profetier, men dette var hvad jeg skrev her på bloggen tilbage i juni måned, da den første medgiftsordning (under bankpakke 3+) blev lanceret, herunder mht. spg. om budrunde og Finansiel Stabilitets rolle:

    Finansiel Stabilitets afgørende rolle

    Dertil kommer, at det også er Finansiel Stabilitet, som skal stå for at gennemføre den ovennævnte budrunde, hvor andre interesserede banker om fornødent kan få mulighed for at byde ind på den attraktive medgift i forhold til en konkret nødlidende bank og en konkret overtagende bank. Det bliver altså Finansiel Stabilitet – der er sat i verden for at afvikle allerede krakkede banker – der skal have den afgørende rolle i forhold til, hvilke andre banker skal have mulighed for at komme i betragtning til at overtage en endnu ikke krakket bank. Det bliver således Finansiel Stabilitet, der i en sådan livsvigtig situation skal vurdere, hvilke interesserede overtagende banker opfylder kravene til forretningsmæssig holdbarhed, rentabilitet og økonomisk formåen og dermed hvilke andre banker, som efter Finansiel Stabilitets skøn kan få lov at komme i betragtning til at deltage i budrunden. Herudover skal Finansiel Stabilitet stå for selve overtagelsesaftalen.

    Det ligner en ganske magtfuld rolle for Finansiel Stabilitet, som vi har set det før – faktisk for ikke så længe siden – nemlig i forbindelse med de kontroversielle aftaler på statens vegne om de individuelle vilkår for udstedelse af statsgarantierne under Bankpakke 2. Finansiel Stabilitet får altså på ny en aktiv rolle i forhold til de fortsat levende banker, selv om Finansiel Stabilitet i grunden er etableret med henblik på at optræde i en langt mere passiv rolle i forhold til de allerede døde banker. Er det virkelig meningen, at et rent og skært afviklingsselskab igen skal påtage sig en sådan proaktiv og dominerende rolle, vil nogen måske spørge forundrende.

    For mange kokke fordærver som bekendt maden. Og der er også en nærliggende risiko for, at dette kan ske i relation til lokkemaden i form af den omhandlede medgift i forbindelse med en bankovertagelse. Garantifonden skal beslutte medgiften, Finansiel Stabilitet skal eksekvere den, og Finanstilsynet skal godkende overtagelsen. Måske Finansiel Stabilitet netop er den ene kok for meget i så henseende. Som jeg før har gjort mig til talsmand for her på bloggen: Lad Finanstilsynet håndtere de levende banker, og lad Finansiel Stabilitet håndtere de døde banker (og for mig at se er nødlidende banker fortsat levende – om end halvdøde – banker, som skal forsøges reddet og ikke afvikles).”

    http://camphausen.blogs.business.dk/2011/06/05/bankpakke-3-nu-en-realitet-en-medgift-som-modgift/

    Måske det snart var på tide at opdatere denne blog fra sidste år om Finansiel Stabilitet:

    http://camphausen.blogs.business.dk/2010/09/25/mere-om-sandheden-om-finansiel-stabilitet/

  19. Det grundlæggende problem er, at hele banksektoren er groft underkapitaliseret.
    Hvis vi reelt nedskrev aktiver – så der kun var de udlån tilbage, der havde en kinamands chance for at blive forrentet og tilbagebetalt – så vil finanssektoren (optimistisk vurderet) have tabt egenkapitalen 2 gange.

    Der, hvor vi har været inde og kikke efter, så er egenkapitalerne tabt 2-3-4 gange.
    Det tal tager jo så ikke de dynamiske effekter ved tvangsrealisationer i betragtning. Bare se vittigheden Essex-gruppen (og andre platugler), hvor kreditorerne låser hinanden gensidigt.
    Boligmarkedet er formentlig nu under det udbud, der opstår som følge af dødsfald (ca. 10.000 boliger pr. år) og skilsmisser, arbejdsløshed mv. (10-15.000 boliger pr. år jvf. Jens Lunde).
    Dvs. boligpriserne kender kun én vej. Ligeså tabene på realkredit.

    Gør man sig klart, at det faktisk er situationen!

    Så bliver bliver vurderingen en noget anden!

    Sagen er, at der ikke er nogen, der kan byde.
    I 2010 havde Sydbank et udlån, der var 11 mia højere end indlånet!

    Det var da derfor Sydbank bød på MaxBank: De ville have fat i indlånet, fordi Sydbank har ikke andre måder at finansiere sine tabte fordringer på mere.
    Det betyder, at egenkapitalen 2010 på 9-10 mia. er en pervers vittighed.
    Sydbank har INGEN penge at købe for!

    SparSjælland har MULIGVIS pengene.

    Det nytter ikke noget, at fjolserne byder, når ikke har penge. Den har vi jo prøvet – MaxBank købte jo Skælskør Sparekasse – fremragende resultat – nå ikke?

    Selv Arbejdernes Landsbank, der købte på stumpemarkedet efter Roskilde Bank – de måtte ud til vennerne og bede om mere egenkapital.

    DER ER INGEN PENGE I BANKERNE!

    Opgiv den illusion.

    Jeg viser dig ENDNU en gang:

    http://dl.dropbox.com/u/33226516/Renter%20og%20nationalbank.pdf

    3 mdr. USIKRET ligger på samme rente som den 5 årige statsobligation.
    3 mdr. SIKRET svarer til den 2 årige statsobligation.

    Bankerne kan IKKE låne penge, fordi INGEN tror på, at de ser pengene igen.

    Din snak om juraen i denne forbindelse minder om den grænseløse optimisme, der bevægede de to bøsser til købe en barnevogn.

  20. Altså: Det fundamentale problem er – med et regne eksempel.

    Antag 10 banker – hver med et udlån på 10 mia.
    Disse banker antages at have 0,8 mia. i egenkapital hver. Det giver den fornødne soliditet. Ialt 100 mia. i udlån og 8 mia. i egenkapital. Dvs. en soliditet på 8%

    Nu viser det sig at 2 af disse banker krakker, hvor tabet er tilsammen 3 mia.
    Udlånet er nu samlet 97 mia., men den samlede egenkapital er 8 mia. minus 2*0,8 mia. = 6,4 mia.
    Dvs. en soliditet på 6,6%.

    Hertil kommer resten af tabet på 1,4 mia. som på den ene eller den anden måde skal betales af de resterende 97 mia. i udlån. Det er så meget som en renteforhøjelse på 1,4%.

    Det betyder simpelthen, at der bliver stadig færre banker, der overhovedet kan overtage mere udlån. Det selvom tabet er lusede 3 mia. ud af 20 mia.

    Derfor skal man være lidt forsigtig med at hoppe op på koturnerne mht. Finansiel Stabilitet. Man kan sige, hvad man vil om Kruse Petersen; men der er nok ikke nogen, der har mere viden i hovedet om de enkelte banker.
    Det vil sige, at når f.eks. Sydbank siger, at de blev budt over – så er det nok den officielle historie. Den fulde historie er nok nærmere, at man er blevet “enige” om, at Sydbank selv står med det ene ben i graven og det andet på en bananskrald. Det kan man jo naturligvis ikke sige højt i pænt selskab.
    Ikke for at hænge Sydbank ud, jeg tror såmænd ikke Sydbank er så meget dårligere end de andre.
    At så Sydbank også kunne have en interesse i at “holde låget på” en række tyske udlån…..

    Problemet er, at der ikke er banker, der kan tåle et kik på deres udlånsbog – uden at øjnene er fast lukket i.
    Desværre: Jo større bank, jo større stank.
    Det plejer at være resultatet af den type vækst i banker, som vi har oplevet.

    Rent faktisk er det nok mere snydeheld end forstand, at SparSjælland ikke var total umulig.

    Det dybe problem er, at nu er der ikke flere kræfter. Vi har efterhånden ikke andre udveje end decideret nationalisering. Alene alle versionerne af Bankpakke III evt. IV har efterhånden udtømt alle tænkelige muligheder.

Comments are closed.