Finanssektoren anno 2015 – regulatoriske forudsigelser for det nye år (1)

Godt finansielt nytår til alle gamle og nye læsere af Bank & Blog, som hermed vender tilbage til Berlingske Business’ levende blogosfære i kombination med en helt ny Twitter profil (microblogging), som også kan følges her på selve (hoved)bloggen i den særlige Twitter-feed-kolonne (enten i bunden af siden eller i højre side afhængig af den valgte læseplatform).

Fokus er naturligvis stadig på finanssektoren og reguleringen af de finansielle virksomheder, især bankerne, og tanken er således løbende at fodre Twitter profilen med små appetitlige tidbits og lejlighedsvis supplere disse tweets med uddybende indlæg og synspunkter her på Bank & Blog.

Håber I vil følge med begge steder! Og husk naturligvis også Camphausen’s Column på FinansWatch med egentlige klummer om højaktuelle regulatoriske emner.

I forrige uge skrev Berlingskes kyndige finansredaktør denne glimrende artikel med egne forudsigelser om de 10 vigtigste tendenser i finanssektoren for 2015.

Så jeg tænkte, at det ville være helt oplagt at relancere Bank & Blog med dette indlæg med egne supplerende forudsigelser om de 10 vigtigste tendenser i den finansielle regulering for 2015.

Og med forudsigelser mener jeg en (u)skøn blanding af både forventninger, ønsker og kommentarer, hvad angår de finansielle virksomheders regulatoriske virkelighed og udfordringer for det nye år.

For overskuelighedens skyld har jeg valgt at splitte de 10 forudsigelser op i 2×5, så her kommer den første halvdel (anden halvdel følger om godt en uge) – rækkefølgen er vilkårlig:

1. Ministerens løfte om en reguleringspause

I forrige måned afgav ressortministeren vel det man nærmest kommer et løfte om en reguleringspause for bankerne og realkreditten efter et meget tungt regulatorisk 2014, som især var præget af implementeringen af EU’s massive CRD IV-lovpakke (nye krav til bl.a. bankernes kapital, likviditet, aflønning, governance og meget andet), indførelsen af de helt nye danske SIFI-regler (for de store og systemisk vigtige institutter) og den hårde tilslibning af en ny tilsynsdiamant (denne gang for realkreditinstitutterne).

Men ministeren synes at få gevaldigt svært ved i praksis at indfri dette løfte om en ellers tiltrængt reguleringspause. Nye store reguleringstiltag er allerede på vej både herhjemme og i EU, og faktisk ser 2015 ud til at blive næsten lige så reguleringstungt som 2014.

Man behøver blot at kigge på EU’s kæmpe BRRD-lovpakke (om krisehåndtering og afvikling af banker m.fl.), som netop har resulteret i to omfangsrige lovforslag fra ministeren på i alt ca. 650 sider (hvilket i det mindste er færre end CRD IV-lovforslagets ca. 900 sider). Tænk også på den igangværende implementering af EU’s omfattende Solvency II-lovpakke for forsikringsselskaberne og pensionskasserne (deres modsvar til bankernes CRD IV / Basel III).

Og hvis man ønsker at blive helt forpustet, skal man bare tage et hurtigt vue på de utallige nye og kommende reguleringsinitiativer fra EU’s nye tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA), som supplerer og udfylder de forskellige ovennævnte EU lovpakker som led i den såkaldte single rulebook på det finansielle område. Pyha.

Så mon ikke det snart ender i et løftebrud, hvad angår den varslede reguleringspause. Men hvis ministeren blot kan modificere sit løfte til et tilsagn om, at der i det mindste ikke kommer danske særtiltag, dansk enegang eller dansk overimplementering på reguleringsfronten i løbet af 2015 i forhold til EU’s mange lovpakker, som vi jo ikke kan undslå os, vil det måske nok i sig selv være tilfredsstillende og tilstrækkeligt.

2. Finanssektoren og den kommende valgkamp

I lyset af den finansielle krise spillede den finansielle sektor og især bankerne en vis rolle under den seneste valgkamp. Der blev bl.a. debatteret statsbanker, afskaffelse af de finansielle supermarkeder, opsplitning af de store banker, forbud mod SDO-lån, skat på finansielle transaktioner mv. En del af debatten var saglig og relevant, men en stor del var også usaglig og opportunistisk.

Den nye – dvs. den nuværende – regering endte med at besinde sig i sit regeringsprogram, og selv den nuværende ressortminister synes efterfølgende at have lagt sine opsigtsvækkende udtalelser om bankbranddøre og bankpakketyverier i glemmebogen.

Selv om vi endnu ikke helt har lagt den finansielle krise bag os, og selv om finanssektoren og finansiel regulering fortsat fylder ganske meget i medierne og i offentlighedens bevidsthed, kommer den finansielle sektor og reguleringen heraf næppe til at spille nogen nævneværdig rolle i den kommende valgkamp. Bankerne som sådan: nej – samfundsøkonomi og vækst: ja – bankunionen politisk: måske.

3. Strukturreformen af banksektoren

Parallelt med de mange forskellige reguleringstiltag i EU, der tilsammen skal udgøre den nævnte single rulebook for bankerne m.fl., introducerede EU-Kommissionen sidste år (som den afgående ressortkommissærs svanesangsprojekt) et kontroversielt forslag til en egentlig strukturreform af banksektoren.

Forslaget går ud på at forbyde de største bankers handel med finansielle instrumenter for egne midler og skal samtidig give mulighed for at kræve, at disse bankers handelsaktiviteter ligefrem udskilles til en særskilt juridisk enhed, altså en opsplitning af de største banker i en indlåns-/udlånsbank og en handels-/investeringsbank.

Af mange grunde rammer forslaget helt forkert, rammer ikke årsagerne til den finansielle krise (dårlige kreditter og ikke risikable handelsaktiviteter førte som bekendt til vores bankkrak herhjemme) og rammer blot det velkendte og velfungerende universalbankprincip, som vi altid har hyldet herhjemme, og som al vores regulering af bankerne er bygget op omkring.

Det er vanskeligt at se den reelle nytteværdi, og i sidste ende vil virkningen blot være fordyrende for alle. Det bør ministeren m.fl. få overbevist kollegerne i de andre EU-lande og embedsmændene i EU-Kommissionen om, således at forslaget kan blive skrinlagt én gang for alle. 

4. Finansiel Stabilitet som offentlig virksomhed

2015 bliver året, hvor statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, genopfindes og iføres helt nye klæder som en selvstændig offentlig virksomhed. Det sker i forbindelse med implementeringen af de ovennævnte EU-regler om krisehåndtering og afvikling af nødlidende banker, hvor EU-landene således for første gang går fra egne nationale bankpakker til et fælles regelsæt på området.

Vi ser ud til herhjemme at vælge en implementeringsmodel, hvor Finansiel Stabilitet kommer til at håndtere de døde banker, hvor Finanstilsynet kommer til at håndtere de levende banker, og hvor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i en form for fællesskab skal håndtere de halvlevende – eller halvdøde om man vil – banker med hensyn til genopretnings- og afviklingsplaner mv.

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vil få tildelt en lang række kriseværktøjer, afviklingsredskaber og myndighedsbeføjelser, også visse ganske indgribende af slagsen, hvilket samtidig betyder, at Finansiel Stabilitet går fra at være et statsligt aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed.

Men man går tilsyneladende ikke hele vejen og gør Finansielt Stabilitet til en egentlig myndighed. Og man lader fortsat ikke Finansiel Stabilitet være omfattet af offentlighedsloven eller forvaltningsloven, selv om Finansiel Stabilitet får deciderede forvaltningsbeføjelser og et langt stykke ad vejen får karakter af en offentlig myndighed.

Den helt store udfordring i det fremtidige samarbejde mellem disse to finansielle myndighedsmastodonter, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, bliver naturligvis at sikre, at den venstre hånd kommer til vide, hvad den højre hånd laver – og lige omvendt – så vi ikke på et (uskønt) tidspunkt igen ender med en ”case Amagerbanken”, hvor ingen (ifølge systemet) som sådan havde lavet en fejl, men hvor systemet alligevel havde fejlet (selv om det ikke anerkendes af nogen i systemet). Det skal der nok blive holdt øje med.

5. Alle danskere i et nyt kreditregister

Finanssektorens ”big brother is watching you” er på vej. Finanstilsynet og Nationalbanken vil nemlig oprette et kæmpe kreditregister med oplysninger om bankernes og realkredittens lån til alle kunder, dvs. erhvervsvirksomheder, privatpersoner, herunder dig og mig og alle andre danskere. Så skulle der ikke være udeladt nogen. Kreditoplysningerne forventes at omfatte sikkerhed, bonitet, restance, rente, afdragsprofil mv. for hvert enkelt lån. Så skulle der ikke være udeladt noget.

Formålet er dog ikke overvågning af dig og mig som sådan men at give Finanstilsynet og Nationalbanken mulighed for løbende at vurdere kvantiteten og især kvaliteten af institutternes lån. Altså et nyt særskilt myndighedsinstrument i lyset af den finansielle krise, som dog synes at blive etableret uden et tilsvarende nyt og klart hjemmelsgrundlag og uden først at runde lovgiver.

Dette må i sig selv siges at være tankevækkende al den stund, at vi taler om detaljerede oplysninger om alle danskeres finansielle forhold, som endda skal kunne samkøres med andre registeroplysninger om den enkelte dansker efter tilladelse fra Datatilsynet.

De meget følsomme og fortrolige oplysninger i kreditregisteret skal vogtes af Finanstilsynet og Nationalbanken, som uden tvivl vil sikre sig med alle nødvendige it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger og kontroller. Men det skal der nok også komme fokus på i offentligheden og blandt politikerne, så det ikke ender i en ny ”case Se & Hør”.

De sidste 5 forudsigelser bliver som nævnt lagt på bloggen om godt en uge og vil omhandle governance og Finanstilsynets nye bestyrelse, rammerne for alternative finansieringsformer, kapitalmarkedsunionen oven på bankunionen, disruptive banking som det nye sort samt nysleben banktilsynsdiamant på vej.

Husk i mellemtiden også at følge med på Twitter.

Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén Advokatfirma

E-mail: mca@camphausenwallden.dk