Tro det eller ej: Trafiklysordning for indlånsprodukter på vej

Verden er af lave som følge af den finansielle krises efterdønninger, der virkelig har formået at vende alting på hovedet for både bankerne og bankkunderne, nu senest med fænomenet negative renter på indlån.

I den forgangne uge kunne vi i finanspressen læse, at bankerne, der som bekendt allerede har indført negative renter på indlån for visse erhvervskunder og formuende privatkunder, for alvor er ved at gøre klar til også at indføre de negative indlånsrenter for almindelige privatkunder. Bankerne har jo forståeligt nok ikke andet valg, nu hvor bankerne selv skal betale for at have pengene stående i Nationalbanken og dermed dagligt taber penge på de store indlånsoverskud.

Vi kunne i den forgangne uge også læse i finanspressen, at bankernes datacentraler er ved at tilpasse it-systemerne til at håndtere fænomenet med de negative renter. Ligeledes er realkreditten ved at tilpasse sig denne nye paradoksale virkelighed. Og senest kunne vi så læse, at skattemyndighederne har været hurtige til at reagere og klart melde ud, at sådanne negative renter på indlån i det mindste skattemæssigt bliver fradragsberettigede for kunderne på selvangivelsen.

Og i forlængelse heraf ser det altså nu ud til, at det finansielle tilsyn tilsvarende er parat til at reagere hurtigt med indførelsen af en helt ny og kontroversiel trafiklysordning for indlånsprodukter, som vi i forvejen kender det fra de meget omtalte trafiklysordninger for henholdsvis investeringsprodukter (aktier, obligationer mv.) og visse udlånsprodukter (boliglån mv.).

Tilsynets kommende trafiklysordning gældende for både indlån og indlånslignende produkter i banker mv. vil efter det oplyste være bygget op omkring den velkendte farvekategorisering i rød, gul og grøn, hvor det enkelte indlånsprodukt således vil blive indplaceret i den rette farvekategori afhængig af tabsrisikoen for kunden forbundet med produktet. Med andre ord bliver der også i denne henseende tale om en kundebeskyttende risikomærkningsordning.

De forskellige indlånsprodukter.

Efter sigende vil den røde mærkningskategori bl.a. omfatte almindelige indlåns- og opsparingskonti i bankerne med negative renter og med tilknyttede gebyrer, stiftelsesprovision og lignende omkostninger for kunderne. I denne forbindelse opfordres kunderne til at overveje, om det bedre kan svare sig at hæve indskuddet i banken og i stedet komme pengene i en lejet bankboks i den selvsamme bank, især hvis det årlige boksgebyr nogenlunde matcher det løbende kontogebyr hos banken. Så slipper man i det mindste for de negative renter på kontoen.

Tilsyneladende vil den gule mærkningskategori bl.a. omfatte almindelige indlåns- og opsparingskonti i bankerne med negative renter men uden tilknyttede gebyrer, stiftelsesprovision og lignende omkostninger for kunderne, hvilke omkostninger jo alligevel ikke kan trækkes fra i skat på samme måde som de negative renter. Så negative renter kan faktisk – så længe de ikke blive for høje – være at foretrække frem for gebyrer mv.

Antageligvis kommer den grønne mærkningskategori bl.a. til at omfatte strukturerede indlån i bankerne, da fordelen og risikoen forbundet med det underliggende investeringselement formentlig vil opveje ulempen og risikoen forbundet med den negative rente på selve indlånselementet. Hvis der ligefrem er tale om et struktureret indlån med såkaldt hovedstolsgaranti, dvs. med fuld tilbagebetalingspligt af hovedstolen til kunderne, og hvor investeringsdelen i bunden således kombineres med en nulrente i toppen, vil den grønne risikomærkning være evident. Så grønne strukturerede indlån bliver måske fremover det nye sort.

Herudover vil den grønne mærkningskategori forventeligt omfatte indlånslignende ordninger såsom kaffekort til anerkendte kaffeetablissementer, pizzaklippekort til veletablerede pizzabarer, gavekort til butikkerne i velrenommerede indkøbscentre og lignende for kunderne betryggende forudbetalingskoncepter (såkaldte prepaid cards). I denne kategori skal naturligvis også fremhæves det ellers udskældte rejsekort, men hvor man dog synes at ville benytte lejligheden til at afskaffe mindsteindskudsbeløbet ved køb af rejsekortet og samtidig indføre et endog meget lavt beløbsloft på kortets tank-op del. Det skulle jo nødigt blive en genvej til langsigtet opsparing.

Den kommende trafiklysordning vil slet ikke i nogen farvekategori medtage almindelige indlån og opsparinger i bankerne med nulrente eller positive renter, idet man alt andet lige går ud fra, at disse særlige indlån fremover kun vil udgøre yderst sjældne specialprodukter forbeholdt andre end den almindelige erhvervskunde eller privatkunde.

I skrivende stund vil trafiklysordningen derfor heller ikke medtage de ellers populære børneopsparinger, som godt nok forventes at blive udbudt til nulrente i bankerne, men hvor barnet til gengæld årligt skal aflevere en lille gave til banken på sin fødselsdag. Det falder således helt uden for kategori. I øvrigt får børnene i en overgangsperiode frit lejde til at bytte deres sparegrise til hævekort i banken.

Det forlyder, at den nye trafiklysordning skal være endelig udformet og klar til brug præcis om én måned, dvs. med ikrafttræden den 1. april i år.

Endelig forlyder det, at de forskellige forbrugerorganisationer, der som bekendt kæmper for bankkundernes ret til en gratis indlånskonto, ændrer kampagnetitlen fra retten til en gebyrfri bankkonto til retten til en rentefri bankkonto.

Ja, (finans)verden er så sandelig af lave.

Michael Camphausen, partner, ph.d. i CamphausenWalldén Advokatfirma

E-mail: mca@camphausenwallden.dk