Bankerne, kunderne og den nye bankpakke – ingen grund til overdreven panik

Nu må panikken stoppe – eller i det mindste aftage. Og nu må pressen og de øvrige medier hjælpe til hermed i stedet for at bidrage til – eller ligefrem initiere – den paniske stemning.

Hvad jeg mener med denne provokerende – men også alvorstunge – formaning, skal jeg forklare i det følgende:

I den forgangne uge lancerede regeringen som bekendt sit udspil om den nye afviklingsordning for kriseramte banker, jf. mine særskilte blogs herom. Politikere, journalister, kommentatorer m.fl. har været hurtige og flittige til at tage dette vigtige emne op – og det er jo både forståeligt og relevant i lyset af disse finansielle krisetider – men de fleste har desværre samtidig været for hurtige og for kreative i omtalen af udspillet og har således i et vist omfang misforstået udspillets formål, indhold og virkninger.

Udspillet er i pressen og i de øvrige medier blevet omtalt som Bankpakke III (ganske fængende, naturligvis) – og i denne forbindelse har de fleste journalister m.fl. overvejende koncentreret sig om “nyheden” om, at der nu er vedtaget et nyt loft for indskydergarantien på godt 750.000 kr. pr. indskud, som skal afløse den ubegrænsede statsgaranti den 1. oktober i år. Dette har fået de samme personer, dagblade og TV-stationer til at tale om en ubehagelig pakke og om grund til panik blandt bankkunder fra den 1. oktober (især for dem som ikke er kunder i de største banker).

Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at det nærmer sig fordrejende eller uredelig journalistik – men jeg tør da godt sige, at omtalen slet ikke har været nuanceret nok og ikke har haft fokus på alle væsentlige forhold – desværre.

Til at starte med er der slet ikke tale om, at udspillet (eller Bankpakke III om nogen vil) indfører det nye indskydergarantiloft på godt 750.000 kr. Allerede for snart ét år siden blev det således vedtaget, at det omhandlede loft pr. indskud i Indskydergarantifonden skulle hæves til godt 375.000 kr. fra den 1. juli sidste år og til godt 750.000 kr. fra den 1. oktober i år. Så det er der altså ikke noget nyt i – det er gentagelse af en gammel nyhed.

Der er heller ikke noget nyt i, at den midlertidige ubegrænsede statsgaranti, som blev indført ved den såkaldte Bankpakke I, udløber netop den 1. oktober i år. Dette har været meningen fra starten af, og det er således hele tiden fremgået af lov om finansiel stabilitet, som netop gennemfører Bankpakke I. Altså også en gammel nyhed. Det nye består alene i, at regeringen (atter) har bekræftet, at man ikke vil forlænge denne generelle statsgaranti.

Og heri ligger vel kernen til misforståelsen om, at bankkunderne bør mere end frygte tiden efter den 1. oktober.

For det første er det jo blot en midlertidig ordning, som ophører – man vender med andre ord tilbage til normale tilstande – og endda forbedrede tilstande i lyset af det fordoblede loft under indskydergarantiordningen. Og det er velsagtens et sundhedstegn.

Og for det andet er det endda ikke engang hele sandheden. For de fleste har i deres paniske iver glemt, at man faktisk sidste år udvidede Bankpakke I og således i pakken fik inkluderet en mulighed for, at hver enkelt bank kan lade den generelle statsgaranti supplere/afløse af en individuel statsgaranti i en periode på 3 år. Og denne individuelle statsgaranti udløber ikke den 1. oktober.

Bankerne kan tilmelde sig denne ordning frem til udgangen af i år (med forbehold for EU’s godkendelse af ordningen efter den 1. juli) – og man kan på Finansiel Stabilitets hjemmeside løbende følge med i, hvilke banker er blevet omfattet af den indviduelle statsgaranti.

Det nye udspil fra regeringen ændrer ej heller på denne ordning, som gerne skulle være med til at skabe en lang og rolig overgang, således at bankkunderne ikke unødigt behøver at frygte den 1. oktober.

Naturligvis er der ikke dermed givet evig statsgaranti for, at ingen banker kan gå konkurs efter den 1. oktober, eller at ingen bankunder kan komme i klemme med (store) indskud efter denne dato. Men der er altså ingen grund til overdreven panikstemning lige med det samme – og ej heller den 1. oktober, på hvilket tidspunkt mange banker formentligt vil have tilmeldt sig ordningen med den individuelle statsgaranti.

Men hvad er det så, at regeringens nye udspil egentligt omfatter?

Jo, det er “blot” en helt ny afviklingsordning for kriseramte banker, idet den hidtidige ordning i så henseende også udløber den 1. oktober. Den nye ordning involverer som hidtil Finansiel Stabilitet; men herudover oprettes en helt ny afviklingsafdeling i Indskydergarantifondens regi. Ordningen, som alene skal finansieres af bankerne selv og ikke staten, indebærer bl.a. en hurtigere og mere smidig adgang til at overdrage en nødlidende bank til en ny og sund bank. Den nye konstruktion i så henseende er nærmere gennemgået i min forrige blog.

Den hidtidige afviklingsordning var ligesom den generelle statsgaranti en del af den oprindelige Bankpakke I som gennemført ved lov om finansiel stabilitet. Den kommende afviklingsordning gennemføres som en ændring af netop lov om finansiel stabilitet; så det er nok rigtigst at betragte regeringens nye udspil som endnu en ændring af Bankpakke I og altså ikke som en helt ny Bankpakke III.

Under alle omstændigheder indeholder den nye pakke ikke andre elementer end den nye afviklingsordning, hvilken dog er nok så vigtig og nyskabende i sig selv.

Af ovenstående kan også udledes, at det faktisk ej heller er korrekt at tale om, at Bankpakke I som sådan udløber den 1. oktober – tværtimod lever den videre, blot i en anden form og med et nyt og tilpasset indhold, jf. det skitserede forløb nedenfor.

Lad mig afslutningsvis rydde endnu en misforståelse af vejen, nemlig at den nye afviklingsordning især skulle have negative følgevirkninger for de små banker i forhold til de store. I udspillet er der faktisk udtrykkeligt lagt vægt på, at “afviklingsordningen tager særlig højde for den særlige danske struktur med mange mindre pengeinstituter, idet pengeinstitutter uanset størrelse vil kunne afvikles efter ordningen”.

Med andre ord stilles store, mellemstore og små banker nu lige i en afviklingsmæssig konstruktion, som ikke favoriserer visse banker fremfor andre, og som altså gælder for alle usunde banker uanset størrelse. Det afgørende er altså ikke størrelse men sundhedstilstand. Og derfor vil en stor og usund bank fremover være lige så risikabel for kunderne som en lille og usund bank – “too big to fail” bliver ikke vigtigere end “too small to fail” – og lige omvendt. 

Forløbet med Bankpakke I kan i hovedtræk skitseres således:

Den oprindelige Bankpakke I (lov om finansiel stabilitet) omfattede:

– den generelle statsgaranti

– statsfinansieret afviklingsordning med Finansiel Stabilitet

Den nuværende Bankpakke I (lov om finansiel stabilitet med senere ændringer) omfatter:

– den generelle statsgaranti

– den individuelle statsgaranti

– statsfinansieret afviklingsordning med Finansiel Stabilitet

Den fremtidige Bankpakke I (lov om finansiel stabilitet med kommende ændringer) vil omfatte:

– den indviduelle statsgaranti

– bankfinansieret afviklingsordning med Finansiel Stabilitet og ny afviklingsafdeling i Indskydergarantifonden

6 responses to “Bankerne, kunderne og den nye bankpakke – ingen grund til overdreven panik

  1. Som om ovenstående lovudspil ikke var nok for bankerne m.fl. på én uge, så er den store og længe ventede finansielle lovpakke netop fremsat som lovforslag i dag. Den tager jeg naturligvis op i en senere blog…

Comments are closed.