Mere åbenhed omkring Finanstilsynets syn på bankerne

For få dage siden trådte helt nye – og ganske interessante – regler i kraft om bankernes pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurderinger af den enkelte bank. Øget åbenhed er således kommet på dagsordenen – også hvad angår den retlige regulering af bankerne.

Reglerne har faktisk været godt et år undervejs – lige siden vedtagelsen af den såkaldte Kreditpakke (også benævnt Bankpakke II) i februar sidste år – men nu er de omsider gældende, således at offentligheden fremover får en bedre mulighed for at få indblik i en banks gøren og laden set gennem Finanstilsynets (kritiske) øjne.

Før har det alene været en banks ledelse, som har haft adgang til denne information fra Finanstilsynet; men nu får altså også kunderne, aktionærerne og investorerne – samt offentligheden i øvrigt – stort set den samme adgang til informationerne.

Reglerne går overordnet set ud på følgende:

Efter hver inspektion i en bank skal Finanstilsynet udarbejde en redegørelse, som banken skal offentliggøre. Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets vurdering af banken og skal i denne forbindelse også beskrive de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, som banken har modtaget fra Finanstilsynet.

Det er således ganske vigtige oplysninger om banken, som offentligheden nu kan få indsigt i. Eksempelvis vil man nu kunne få indblik i risikooplysninger fra Finanstilsynet, som en bank har fået gentagne gange, eller som en bank har valgt ikke at følge op på.

Også uden for disse inspektionstilfælde skal en bank offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder, og som indeholder påbud, påtaler og risikooplysninger af betydning for bankens kunder, indskydere, kreditorer m.fl. Det er Finanstilsynet – og ikke banken – som vurderer, om denne information har betydning for kunderne m.fl. Informationen må naturligvis ikke indeholde fortrolige kundeoplysninger og lignende.

Banken skal offentliggøre redegørelsen på sin hjemmeside. Det må ikke ske et mere eller mindre skjult sted på hjemmesiden. Det skal ske et sted, hvor informationen naturligt hører hjemme, og hvor offentligheden altså nemt kan finde frem til informationen. Banken skal endda på hjemmesidens forside indsætte et link til redegørelsen. Også dette skal ske på en klar og iøjnefaldende måde. Finanstilsynet offentliggør også redegørelsen på sin hjemmeside.

En bank må gerne kommentere Finanstilsynets redegørelse. I så fald skal det ske i forlængelse af redegørelsen. Bankens kommentarer skal være klart adskilt fra redegørelsen, således at der ikke sker en forvirrende sammenblanding.

Offentliggørelse skal ikke ske lige med det samme. Banken skal nemlig først offentliggøre redegørelsen den sidste hverdag i det kvartal, som banken har modtaget redegørelsen i. Så der kommer nok til at være trængsel fremover på bankernes hjemmesider på netop dette tidspunkt.

I lyset af den finansielle krise vil mange formentlig synes, at disse nye regler om øget åbenhed fremstår som de mest åbenlyse og naturlige i verden – og at de kommer alt for sent.

Men man skal være opmærksom på, at der gælder en væsentlig undtagelse fra ovennævnte pligt til at offentliggøre en redegørelse fra Finanstilsynet. Og denne undtagelse er nok så vigtig at have i erindring, når man ønsker at tage temperaturen på en banks aktuelle sundhedstilstand.

Offentliggørelse skal nemlig ikke ske, hvis det efter Finanstilsynets vurdering – ikke banken selv – vil medføre “uforholdsmæssig stor skade” for banken (eller i øvrigt hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod en offentliggørelse). Det springende punkt bliver altså, hvornår noget udgør “uforholdsmæssig stor skade” for en bank.

Dette er desværre ikke nærmere forklaret i de nye regler. Men det må antages, at “blot” fordi informationen kan påvirke eksempelvis bankens aktiekurs, så er det ikke nok i sig selv til at undlade offentliggørelse.

Hvis der til gengæld er en velbegrundet frygt for, at offentliggørelse kan medføre et run på banken, så må der antageligvis være tale om risiko for “uforholdsmæssig stor skade” for den pågældende bank. Og så skal offentliggørelse altså ikke ske.

Skeptikerne vil formentlig mene, at en sådan undtagelsesmulighed udhuler hele idéen om mere åbenhed og mere indsigt i bankernes forhold. Især hvis de allervigtigste og mest sprængfarlige informationer tilbageholdes.

Men omvendt må man alt andet lige erkende, at der bør være en sådan sikkerhedsventil, således at offentliggørelse af den for kunderne, aktionærerne m.fl. vigtige information i sidste ende ikke gør mere skade end gavn.

Hensynet til åbenhed må altså ikke kompromitere hensynet til bankens overlevelse. Det skal blive spændende at følge Finanstilsynets afbalancering af disse tildels modsatrettede hensyn i praksis.

I øvrigt bemærkes, at der allerede tidligere i år kom nye regler om, at bankerne regelmæssigt skal offentliggøre opgørelsen af deres kapitalberedskab (basiskapitalen og solvensbehovet). Også dette vil være med til at give offentligheden et større indblik i en banks sundhedstilstand.

Med alle disse informationer, oplysninger og redegørelser, som bankerne nu har pligt til at offentliggøre, kan vi velsagtens være sikre på, at pressen – om ingen andre – nok løbende skal følge op herpå med kritiske artikler, fængende overskrifter og “hitlister” over meddelte påbud, individuelle solvensbehov mv. Forhåbentligt sker det på en ordentlig og saglig måde.

Og om bankerne vil det eller ej, så kommer der altså nu mere fokus på deres liv og velvære undervejs – og ikke kun på deres efterfølgende sammenbrud og død. Måske det med tiden – som et led blandt flere – kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet. 

8 responses to “Mere åbenhed omkring Finanstilsynets syn på bankerne

  1. Det skal blive interessant at se hvilken linie Finanstilsynet vaelger mht indhold af disse tvungne meddelelser. Eksempelvis kunne Finanstilsynets konstatering af bankernes ringe raadgivning (offentliggjort for en maaned siden) sammenholdt med Bente Rugaard Thorsens Ph.d.-afhandling, jf. http://borsen.dk/nyhed/180120/, der afdaekker bankernes systematiske modvilje mod at honorere kritiske medarbejderes nysgerrighed i relation til den raadgivning, der forventes af dem, vaere interessant at se for hver enkelt bank. Dette ville give kunderne en reel mulighed for at se om den enkelte bank yder reel raadgivning, eller blot forsoeger at saelge det de tjener mest paa.

  2. Jeg begriber ikke, hvorfor der overhovedet skal være begrænsninger på, hvordan og hvornår oplysninger om en banks gøren og laden må offentliggøres.

    Det er da så enkelt at følge samme princip som fødevareforretninger er undergivet med smilieordningen.
    Der burde være samme pligt til, på et iøjnefalde sted, at vise hvorledes kontrolmyndighederne vurderer tilstanden af banken.

    Personligt vil jeg da hellere gennemleve et maveonde, der måske varer et par dage, end at blive totalruineret ved at benytte en dårlig drevet bank.

    Det kan da godt være, at det er generende for banken, at få udstillet sin dumhed og inkompetance, men det er det da også for Super Best at blive hevet igennem den offentlige spot og spe.

    Den lov kan laves meget bedre, men det er da et lille skridt på den rigtige vej.

  3. @Hans

    Jeg kan desværre ikke få dit link til at virke. Har du et nyt af slagsen?

  4. banktilsynet er efter min mening, mere til for at beskytte
    bankerne end det er til for at hjælpe forbrugerne,

    dette fremgår klart og tydeligt af ovenstående,kretik af
    banken, må ikke offentlig gøres, hvis det er til skade for banken–

    den bank – hjælpe pakke der blev lavet af regeringen i
    oktober 2008 – der totalt slog det danske obligations
    kurser ud – hvor kan man klage over det, jeg har,som
    mange andre, tabt mange penge, på grund af den total
    ugennem tænkte og forjaske bank pakke.

    mvh pga

  5. I dag er det reelt medarbejderne (bestyrelsen og den daglige ledelse), der har magten i mange af bankerne, mens ejerne (aktionærerne) er sat uden for indflydelse. Marx ville være begejstret, hvis han så dette eksempel på, hvordan arbejderne har overtaget produktionsapparatet.
    Desværre går det ikke så godt, når medarbejderne kan råde over bankerne uden at stå til regning for ejerne.
    De danske politikeres løsning er at nationalisere bankvæsenet. Mon det går bedre, når staten kan råde over bankerne uden at stå til regning for ejerne?
    Udviklingen blev forudsagt i George Orwells bog “Kammerat Napoleon” fra 1945…

Comments are closed.