Opsplitning af banker? – nej tak!

Dagens finansielle topnyhed er ubetinget oppositionens forslag om at opsplitte de største banker herhjemme i mindre enheder. En egentlig nyhed er der dog ikke tale om. Forslaget er nemlig i forskellige afarter fremlagt flere gange under den finansielle krise, senest for et par måneder siden med varianten om opsplitning af de finansielle supermarkeder.

Jeg skrev dengang én lang kronik i hovedavisen med en række (overbevisende?) argumenter imod sådanne opsplitninger. Og i stedet for at gentage det hele igen vil jeg blot henvise til kronikken og de heri anførte argumenter, der således fortsat gør sig gældende fuldt ud.

Jeg kan i forlængelse heraf tilføje, at den såkaldte “too big to fail” problemstilling – som er den oppositionen frygter – ikke løses med opsplitning af bankerne og/eller de finansielle supermarkeder. Som jeg flere gange – også her på bloggen – har argumenteret for, vil problemstillingen blot i stedet blive en “too many to fail” problemstilling, hvis bankerne blot i mindre men flere enheder kan agere på samme måde som før.

Reguleringen (indførelse af nye forbud) skal med andre ord ikke gå på størrelse som sådan – ej heller på type af aktivitet – men i stedet på risici forbundet med den enkelte aktivitet. Man kan så eventuelt supplere med regler om monitorering af de største enheder (men altså ikke opsplitning) samt regler om krisehåndtering/afvikling.

Og sidstnævnte er jo som bekendt allerede på vej med den nye bankafviklingspakke, som velsagtens er regeringens direkte eller indirekte opgør med “too big to fail” doktrinen (hvis den da nogensinde har været aktuel herhjemme). For med den nye, permanente afviklingsordning for nødlidende banker – og den måde som ordningen er skruet sammen på – har regeringen jo signaleret, at store banker ikke (længere) skal favoriseres i forhold til de små banker, hvad angår krisehåndtering, afviklingsmuligheder, finansiering heraf mv.

Alle banker – store som små – bliver altså stillet lige, således at sundhedstilstand og ikke størrelse bliver afgørende i en afviklingssituation. Dermed synes “too big to fail” reelt ikke at blive væsensforskellig fra “too small to fail”.

Oppositionens gentagne forslag om opsplitning af bankerne og de finansielle supermarkeder synes således umiddelbart at handle mere om ideologi end nyttig kriseregulering – nogen vil måske ligefrem kalde det letkøbt populisme på bekostning af reguleringsmæssig sund fornuft…

4 responses to “Opsplitning af banker? – nej tak!

  1. Alene fordi forslaget kommer fra Rød Stue, er jeg lidt skeptisk over for det, men et er helt sikkert:
    samfundet kan på ingen måde overlade ansvaret for redelig og ordentlig bankvirksomhed til bankerne alene.

    Bankerne har på værste vis, vist deres inkompetance mht til fornuftig bankvirksomhed, og på den mest usømmelige vis, udviser de en hovmodig opførsel totalt uden ydmyghed for det omgivende samfund, som de har påført så uendelig megen skade, og formentlig har vi endnu ikke set alt.

    Sørgeligt at jeg, som tidligere superliberalist, skal tilkendegive og forfægte sådanne tanker, men pragmatisk set, må jeg kræve, at vingerne stækkes meget gevaldigt på disse uhyrlige bankledelser, der kun har et for øje, nemlig at rage ubegrænset til sig selv personligt.
    De har smagt sødmen af lettjente penge og den bacille sidder dybt i dem.

    Den med at man er nødt til at lønne disse egoister så voldsomt som tilfældet er, for at tiltrække de dygtigste, holder jo slet ikke vand nogen steder. Disse høje lønninger er noget bankledelserne har bevilget sig selv uden bund i reel, sund bankvirksomhed.

    Det er muligt at en opsplitning er et uhåndterligt middel, men jeg synes ikke jeg hører andre konstruktive forslag til en kraftig indgriben.
    Er bankernes lobbyisme virkelig så stærk, at man ikke vover at pille ved dem??
    Altså er bankerne blevet en stat i staten, hvor aktørerne uantastet kan rage til sig selv og blæse på de enorme skadevirkninger, de helt givet igen vil påføre samfundet.

  2. @Knud Madsen: Betyder din kommentar virkelig at du mener at alle ca. 50.000 ansatte i den finansielle sektor i Danmark er nogle grådige svin som alene er ude på at rage til sige personligt? Eller mener du alle chefer i branchen? I begge tilfælde mener jeg at du har en ret stor bevisbyrde at løfte. Ganske ligesom jeg ikke tror på at alle håndværkere alene er ude på at fuske mest muligt og levere byggesjusk for at snyde mig for penge, så tror jeg heller ikke at det er tilfældet med bankfolk.

    At der har været nogle som har leveret gode eksempler på personlig grådighed og har drevet den forretning de ledede i afgrunden, det kan der ikke herske tvivl om. Men at det pludselig skulle være almindeligt for alle i den sektor, det er, ganske ligesom alle mulige andre generaliseringer, noget vrøvl.

    Mht. hvem der har påført hvem skade, så er det jo de kunder der ikke vil/kan tilbagebetale deres lån der har fået bankerne til at tage store nedskrivninger og i nogle tilfælde krakke (fraregnet de eksempler hvor der var tale om decideret svindel). Betyder det at jeg kan påstå at “Låntagerne er skyld i den krise hele verden befinder sig i”?

    Jeg så et citat fra en chef i en dansk bank (kan ikke huske hvem det var, og det er citeret efter hukommelsen): “Hvis du går fuld hjem fra en fest, er det så din egen skyld fordi du har drukket, eller er det bartenderen der solgte dig alkoholens skyld?”
    Jeg synes alle os almindelige danskere som har haft travlt med at lånefinansiere vores forbrug skal holde op med at være hellige og skyde skylden for vores overforbrug på andre.

  3. Den Svenske Handelsbank er et godt eksempel på, at en stor bank kan klare sig godt både i gode såvel som i dårlige tider – faktisk i rigtig mange år, hvor andre banker kollapsede.

    En primær årsag er efter min mening, at de enkelte bankchefer i lokale enheder ikke er udsat for et budgetmæssigt pres til at nå “bestemte” vækst mål.

    Sagen er meget enkelt, man arbejder ikke med budgetter i denne bank, idet de er udtryk for en centralistisk holdning og ødelæggende for rigtige kreditbeslutninger.

    Den enkelte ansatte har derfor fuld frihed og ro til at træffe den rigte kreditafgørelse i enhver sag. Ud fra lokale hensyn og sagens natur osv.

    Til gengæld er man dygtig til at vælge de rgitige bankfolk samt styre omkostningerne – Handelsbankens har europas bedste nøgletal blandt banker.

    En bank er ikke an almindelig virksomhed, som mange gerne vil gøre det til. Endvidere er bankfaget et håndværk, hvor bl.a. kreditchefer ikke skal være under salgspres osv.

    Handelsbanken har en god kultur hvad dette angår.

    Jeg er dog bange for, at denne kultur vanskeligt kan indføres i danske banker.

    Der er nok en bedre mulighed for at indføre en påkrævet ny ændring i bankkulturen i de danske banker ved at dele dem op i mindre selvstændige enheder. Så en opsplitning vil uden tvivl gavne et kultur skifte, hvilket efter min mening er påkrævet.

    Bankerne er blevet reddet af lønmodtagere, der nu ikke alene via skattesystemet, men også indirekte betaler en ekstra skat i form af en forhøjet rentemarginal, der gennem det seneste halvandet år er blevet udvidet med 1½ procent point.

    Men nu skal bankernes kreditmearbejdere jo i stedet erstattes af tvivlsomme kreditscoringssytemer, der kun kan forsvares, hvis man har en rentemæssig overdækning som risiko buffer, som blankolåns selskaberne arbejder med.

    En meget central oplysningskilde i kreditvurderingen af en lønsmodtager som f.eks. skattemappens – tidligere betegnet R75 – indhold indgår slet ikke i en kreditvurderingsproces i de danske banker, hvilket er ufatteligt dumt. En rigtig kreditbeslutning med en lav rente kan efter min mening ikke med sikkehred træffes uden informationerne fra skattemappen.

    Jeg synes det er helt fint, at vore politikere ser tættere på bankerne – herunder også m.h.t. en opsplitning, hvis det er nødvendigt. Der er stadig meget, der kan og skal gøres i banksystemet.

    Endvidere bør de bankansatte vel være glade for, at der kunne blive flere arbejdspladser at vælge imellem, hvilket vel bør være i deres interesse.

Comments are closed.