Den nye bankpakke set gennem kundens øjne

Der er allerede skrevet mangt og meget om den nye bankafviklingsordning (Bankpakke 3), som i disse dage er under lovforslagsbehandling i Folketinget, og som forventes vedtaget som endelig lov ved denne måneds udgang.

Indgangsvinklen til den massive omtale af ordningen har hidtil været ordningens betydning for bankerne, for den finansielle sektor og for den finansielle stabilitet i øvrigt. Og et sådant fokus er velsagtens ganske naturligt i lyset af den finansielle krise og virkningen af denne for bankerne mv.

I denne blog vil jeg imidlertid ændre indgangsvinklen og i stedet sætte fokus på ordningens helt praktiske betydning for den enkelte bankkunde (indskyder) i tilfælde af, at kundens bank bliver nødlidende og skal håndteres i det nye afviklingssystem (hvilket vil være op til ledelsen i banken at beslutte). Bloggen afsluttes med nogle konkrete regneeksempler i kroner og øre for den enkelte kunde.

Under den nye ordning vil kundens kriseramte bank blive overtaget af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, hvilket konkret vil ske gennem et nyt datterselskab (den nye bank), der således overtager aktiviteterne mv. fra den gamle bank.

Det er meningen, at kunden umiddelbart ikke skal kunne mærke denne overgang. Banken (den nye) vil stadig åbne som normalt, og kunden vil ikke opleve en forskel i de praktiske, daglige bankforretninger. Det betyder således, at kunden umiddelbart ikke skal finde en ny bank, der skal ikke etableres nye lån til kunden, kundens Dankort fungerer fortsat, og Betalingsservice udføres som vanligt på vegne kunden.

Da der jo er tale om en afviklingsordning, er det alt andet lige ikke meningen, at den nye bank skal leve for evigt. Den skal “blot” afvikles på en kontrolleret måde og altså ikke “lige her og nu”. Det betyder bl.a., at banken fremover ikke må foretage aggressiv markedsføring eller i øvrigt konkurrere på markedet. Der indføres en retlig standard om, at afviklingen skal ske på en “ordentlig og redelig måde” – også i forhold til den enkelte kunde.

På denne vis skal Finansiel Stabilitet sikre, at der drages omsorg for den enkelte kunde i den nye bank, at banken hjælper kunden – så godt som det er muligt – med at finde en ny bank, og at kunden indtil da kan få den nødvendige betjening i banken.

Denne nye afviklingsordning skal efter planen træde i kraft den 1. oktober i år, dvs. samtidig med udløbet af den midlertidige, generelle statsgaranti. Kunden (indskyderen) vil således ikke længere automatisk være dækket fuldt ud, idet den “normale” indskydergarantiordning nu vender tilbage. Men da indskydergarantiloftet samtidig hæves til ca. 750.000 kr. (rettelig 100.000 euro), vil langt de fleste (private) kunder i realiteten være dækket i tilstrækkeligt omfang.

Med det nye afviklingssystem sker der dermed det, at den nye bank på vegne kunden sikrer, at kunden fortsat kan disponere over den del af kundens indskud, der svarer til Garantifondens dækning. Det sker teknisk set ved, at den nye bank indbetaler et a conto beløb i så henseende på kundens konto. Det udbetalte a conto beløb kan efterfølgende efterreguleres, når der bliver taget endelig stilling til udbetalingens berettigelse, størrelse mv. Kunden skal altså tilbagebetale det, som eventuelt måtte være udbetalt for meget i forbindelse med overgangen til den nye bank. Men i første omgang mærker kunden ikke noget til denne overgang.

Teknisk set sker der videre det, at hvis kundens nettokrav mod den kriseramte bank er negativt – dvs. hvis kundens udlån overstiger kundens indlån – så overføres kundens krav mod den kriseramte bank i det omfang, det kan indeholdes i det krav, som banken har mod kunden. Når nettokravet er negativt, vil kundeforholdet derfor som udgangspunkt overføres med uændrede betingelser.

Hvis kundens nettokrav mod den kriseramte bank derimod er positivt og ligger under Garantifondens dækningsloft på ca. 750.000 kr., så vil kunden få dækket hele sit nettokrav. Hvis kundens positive nettokrav overstiger dette dækningsloft, så vil kunden – ud over de 750.000 kr. – også kunne disponere over et beløb svarende til den forholdsmæssige andel af kundens resterende krav, som den nye bank har overtaget som betaling for de overførte aktiviteter mv.

Denne (svært forståelige?) sammenhæng mellem den nye afviklingsordning og den forhøjede indskydergarantiordning kan illustreres ved nogle praktiske eksempler – tilsvarende set gennem kundeøjne (eksemplerne fremgår også af lovforarbejderne og af et notat uarbejdet af ministeriet):

– En kunde har indlån på 1.500.000 kr. og udlån på 750.000 kr. Dermed har kunden et nettoindskud / et nettokrav på 750.000 kr. Dette krav dækkes fuldt ud af Garantifonden. En sådan kunde vil få overført sine indlån og udlån i uændret form til den nye bank.

– En kunde har indlån på 2.000.000 kr. og udlån på 750.000 kr.. Dermed har kunden et nettoindskud / et nettokrav på 1.250.000 kr.  Et indlånsbeløb svarende til udlånet på 750.000 kr. overføres samtidig med udlånet, hvortil kommer overførsel af 750.000 kr., som dækkes af Garantifonden. Hermed får kunden umiddelbart mulighed for at disponere over 1.500.000 kr., som den nye bank stiller til rådighed på kundens konto. For den resterende del af kundens nettokrav, der overstiger Garantifondens dækning, dvs. et beløb på 500.000 kr., får kunden dækket en forholdsmæssig andel heraf, idet der sker en procentvis nedregulering (i overensstemmelse med den forholdsmæssige overtagelse). Hvis der eksempelvis sker en procentvis nedregulering til 75 %, så vil kunden modtage yderligere 375.000 kr. på sin konto. Umiddelbart vil kunden således få mulighed for at disponere over i alt 1.875.000 kr. Kundens restkrav på 125.000 kr. (dvs. 1.250.000 kr. fratrukket 750.000 kr. og herefter fratrukket 375.000 kr.) bliver dermed et krav mod konkursboet efter den nødlidende bank. Og dette restkrav vil altså formentligt være tabt for kunden (der vil med al sandsynlighed kun være tale om en meget ringe dividendeværdi – om nogen overhovedet).

Det betyder dermed også, at større kunder (indskydere) fremover vil kunne lide tab i forbindelse med kriseramte banker. Det forhindrer den nye afviklingsordning og den forhøjede garantiordning ikke. Men det er ej heller meningen.

Det betyder endvidere, at der ikke nødvendigvis bliver forskel på at sætte sine penge i en stor, mellemstor eller lille bank (eller sparekasse). Afgørende bliver ikke bankens størrelse, men hvor sikker banken er.

Men alt andet lige kan der for en ganske stor kunde (indskyder) være god mening i at sprede sine indskud i flere banker (eller sparekasser) – store som små – såfremt kundens nettoindskud i den enkelte bank overstiger det forhøjede garantidækningsloft på 750.000 kr. (man kan ikke på forhånd vide, hvad det yderligere nedregulerede beløb vil udgøre). Dette er dog ikke noget nyt i sig selv – sådan var det også tidligere, dvs. før den finansielle krise og den generelle statsgaranti, hvor dækningsloftet blot var langt mindre.

Overordnet set – også set gennem kundeøjne – er der tale om en ganske fornuftig og gennemarbejdet ordning, som ikke bør give anledning til panikstemning i tiden lige før og efter den 1. oktober i år – tværtimod.

For med den nye ordning er der nu kommet en afklaring i god tid, som bør give kunderne og bankerne (de sunde af slagsen) en vis ro. Og forhåbentligt kan gennemgangen og eksemplerne ovenfor hjælpe lidt til i så henseende.

Hvordan har du som bankkunde selv tænkt dig at reagere (om overhovedet) i tiden omkring den 1. oktober i år?

9 responses to “Den nye bankpakke set gennem kundens øjne

  1. Dagen efter ovenstående blog kom Nationalbanken med den årlige rapport “Finansiel Stabilitet 2010”, hvor det bl.a. mht. tiden omkring den 1. oktober i år ganske interessant konkluderes:

    “Nationalbankens stresstest viser, at de større danske pengeinstitutter generelt er tilstrækkeligt kapitaliserede over for den forventede økonomiske udvikling frem mod 2012. Enkelte institutter kan dog få problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav …

    Pengeinstitutterne har samlet set forbedret likviditeten over det seneste år, men der er en betydelig spredning imellem institutterne. Det er vigtigt, at institutterne er forberedte på udløbet af den generelle statsgaranti 30. september 2010 – herunder at institutter med behov for det udnytter muligheden for at købe individuelle statsgarantier …

    Får enkelte institutter problemer med at overholde det lovmæssige solvenskrav, øges risikoen for, at der opstår nervøsitet om situationen i de øvrige institutter, hvilket kan vanskeliggøre adgangen til likviditet. Det er derfor vigtigt, at institutterne har tilstrækkelig likviditet, til at modstå perioder med begrænset adgang til at hente ny likviditet. Nationalbanken finder ikke anledning til på nuværende tidspunkt at foreslå nye initiativer.”

    Rapporten kan hentes på nationalbankens hjemmeside.

Comments are closed.