Den finansielle lovpakke endelig på plads

Først bankpakke, så kreditpakke, nu lovpakke.

I krisens kølvand og i forlængelse af diverse bank- og kreditpakker har Folketinget for få dage siden (omsider) vedtaget den store finansielle lovpakke, som indebærer en lang række nye reguleringer på det finansielle område.

Alt for sent vil nogle mene.

Bedre sent end aldrig vil flere sikkert mene.

Utilstrækkeligt og uambitiøst vil andre formentlig mene.

Hvorom alting er, så er der med den finansielle lovpakke bl.a. tale om den væsentligste og mest omfattende ændring af bankernes hovedlov (lov om finansiel virksomhed) i mange år.

Der er altså tale om mere end bare finansiel damage control – man kan måske bedre tale om damage prevention.

De nye finansielle lovregler har ifølge økonomi- og erhvervsministeren til formål at sikre – på baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise – at bankerne m.fl. ledes og drives på en forsvarlig måde til gavn for hele den finansielle sektor.

Nøgleordene er således sikring af den finansielle stabilitet og genopretning af tilliden til de finansielle virksomheder.

Den finansielle lovpakke omfatter overordnet set følgende elementer:

– Finanstilsynets tilsynsvirksomhed styrkes, og tilsynet får i højere grad mulighed for at foretage en vurdering af holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel

– Der indføres nye og skærpede krav til de finansielle virksomheders indretning og styring

– Kravene til direktions- og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (de såkaldte fit & proper regler) præciseres, og bl.a. hensynet til den finansielle stabilitet skal fremover inddrages i vurderingen

– Der indføres ændrede regler for finansielle virksomheders likviditet, store engagementer og hybrid kernekapital

– Nye regler om finansielle virksomheders pligt til efter Finanstilsynets påbud at afholde udgifterne til en uvildig advokatundersøgelse eller lignende af et eller flere konkrete forhold i virksomheden

– Finanstilsynet får mulighed for at skride ind på et tidligere tidspunkt i forhold til en finansiel virksomhed på vej i krise, hvis der således er en væsentlig risiko for, at virksomheden kan miste sin tilladelse (tilsynet kan i så fald påbyde konkrete foranstaltninger for at rette op på virksomhedens økonomiske situation)

– Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte nærmere regler om risikomærkning af finansielle investeringsprodukter som led i kundebeskyttelsen

– Finanstilsynets pligt til at udarbejde en redegørelse ved en banks sammenbrud udvides

– Der indføres et helt nyt regelsæt om pantebrevsselskaber, således at erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom fremover kræver tilladelse fra og kommer under tilsyn af Finanstilsynet

Det bemærkes, at alle partier i Folketinget stemte for de nye lovregler. Og på sin vis er lovpakken da også politisk ukontroversiel.

Følsomme emner så som bankbonusser, finansielle supermarkeder, opsplitning af store banker mv. var således fra starten af ikke omfattet af lovpakken.

Det bemærkes også, at lovpakken overvejende er udtryk for vores egne, nationale tiltag i så hensende. Og lovpakken tager således ikke stilling til alle de mange, nye internationale regler, som er på vej til landet især fra EU.

Så med vedtagelsen af den finansielle lovpakke (som overvejende gælder fra 1. juli i år) har bankerne m.fl. helt sikkert ikke oplevet de sidste reguleringstiltag på det finansielle område – tværtimod.

Som tidligere varslet er reguleringspausen nu for alvor afløst af reguleringsintensitet – om de finansielle virksomheder, herunder bankerne, vil det eller ej.

20 responses to “Den finansielle lovpakke endelig på plads

  1. Saa mangler vi bare, at Finanstilsynet ogsaa opdager at de har (faaet) nogle forpligtelser…. Det er OK med ny lovgivning, men hvis ingen synes den er vaerd at overholde, er det jo spild af tid og kraefter. Indtil dato har Finanstilsynet tilsyneladende haft det fint med intet at foretage sig og de overvaagede finansielle institutioner synes at leve godt med den tilstand.

  2. Det var da fint.
    Men anmeldelsen mangler da i høj grad vigtige omtaler?.
    I lyset af at USA først har indøfrt nye regler ville det da være højest vigtigt at medtage sammenligninger.
    De anførte regler om stramninger: er de udelukkende afhængige af tilsynets indsats og tolkning? – den var jo ikke for god tidligere -hvordan skal det så blive bedre?
    2. Hvor adresseres casinobankerne?
    Kan vi ikke en gang for alle få det opdelt (hvis man da i det hele taget skal have casinoer i Danmark) så man får rigtige banker og casino finans virksomheder?
    Forbud mod short selling (udækket), forbud mod handel imod kunderne (spekulation alle ahndler skal ske over Børsen ikke imod eget lager som der svindles med i dag).
    Forbud mod kreditsikring – det er jo helt idiotisk . det så vi tydeligt med AIG – når det går ned, går hele sektoren ned samlet – hvilket er helt imod risikosprednings tanken i forsikring.

  3. Taj – Det gik som forudset. Vi strammer lidt op og ingen stilles naturligvis til regnskab.
    Så tilbage står kun, at finde nye metoder til “lovligt” at stjæle penge. Alt er ved det gamle.

  4. @BP

    Jeg er nu ikke enig i, at der kun “strammes lidt op”. At tilsynet nu får mulighed for at foretage en vurdering af holdbarheden af den enkelte banks forretningsmodel, er virkelig en nyskabelse. Det vil jeg tage op i en senere blog (om den nye flydende grænse mellem ledelse og tilsyn).

  5. @Michael Camphausen

    Der er kun een ting der virker, og det er konsekvens – Hvilket alle jo også kan blive enige om, sålænge det er almindelige småforbrydere vi taler om.
    Der er intet i denne pakke der bare minder om konsekvens.
    Så undskyld mig – Men så længe forbrydelser betaler sig – Hvad skulle så afholde folk fra at gøre endnu et forsøg?

  6. @BP

    Retfaerdigvis skal Finanstilsynet vel have lov at vise effekten af de gennemfoerte aendringer. Saa sent som i dag kunne man saaledes laese om en forsikringsdirektoer, som Finanstilsynet ikke anser som “fit and proper”, aabenbart uden at vaere enige med selskabets bestyrelse. Det er dog en ny udvikling. Hvorvidt lovaendringen har vaeret noedvendig for at tage dette skridt ved jeg ikke, men det forekommer mig besynderligt, hvis Finanstilsynet ikke hele tiden har haft denne mulighed. Vurderingen maa jo trods alt vaere foretaget paa grundlag af de gerninger den paagaeldende direktoer har vaeret ansvarlig for, enten i en tidligere eller i den nuvaerende stilling.

  7. “Finanstilsynet får mulighed for at fastsætte nærmere regler om risikomærkning af finansielle investeringsprodukter som led i kundebeskyttelsen”

    Kan du huske hvor i lovforslaget dette nye tiltag fremgår?

  8. @Rikke,

    Det er lovforslagets ændring af god skik bestemmelsen i § 43, stk. 3 (bemyndigelsen til ministeren/tilsynet) i lov om finansiel virksomhed (jf. lovforslagets § 1, nr. 9 – se også de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.6).

Comments are closed.