En ny dag truer: Finanstilsynets vurderinger af bankerne

Og den truende dag er netop i dag – onsdag den 30. juni 2010.

For i dag er det nemlig allerførste gang, at landets pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal offentliggøre Finanstilsynets vurderinger af institutterne og således over for omverdenen stå på mål for de såkaldte påbud, påtaler og risikooplysninger, som Finanstilsynet har givet institutterne på baggrund af de gennemførte inspektioner.

Læs meget mere i den uddybende Bank & Blog fra april måned under overskriften “Mere åbenhed omkring Finanstilsynets syn på bankerne”, hvor det nye regelsæt netop var blevet vedtaget og i bloggen blev diskuteret nærmere.

Finanstilsynets inspektionsredegørelser bliver også offentliggjort på Finanstilsynets egen hjemmeside, hvor man således i går har lanceret denne helt nye temaside med både en oversigt over de forskellige redegørelser og en nyttig FAQ sektion.

Så nu bliver der noget at holde øje med (vel især fra journalisternes side): vil man se sol eller skygge over det enkelte institut, når redegørelsen kommer frem i lyset.

Den næste truende dag, hvor institutterne skal offentliggøre Finanstilsynets seneste vurderinger, er torsdag den 30. september 2010 – dvs. samme dato, som den generelle statsgaranti udløber.

Og sådan vil dagen i øvrigt gentage sig fremover i slutningen af hvert kvartal.

14 responses to “En ny dag truer: Finanstilsynets vurderinger af bankerne

  1. Så er der i løbet af dagen kommet de første redegørelser op på Finanstilsynets hjemmeside, i alt 12 af slagsen (10 banker, 1 sparekasse og 1 andelskasse):

    http://www.ftnet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurdering-af-penge-og-realkreditinstitutter/2010.aspx

    NB: hvis man også vil læse bankernes egne kommentarer til inspektionsredegørelserne, skal man gå ind på den enkelte banks egen hjemmeside, hvor bankens kommentar således vil fremgå i umiddelbar tilknytning til redegørelsen.

  2. nu har jeg skimmet de første vurderinger og min konklussion er:
    ressourcespild på 1. klasse.

    Det er fantastisk, at jeg kan læse, at Ringkøbing Landbobank lider af manglende eller forældede politikker og forretningsgange.

    Ringkøbing Landbobank er den bank, der har klaret sig bedst af alle gennem kreditkrisen og alle andre fortrædeligheder gennem massevis af år. Banken har klaret sig så godt, at jeg uden betænkelighed vil udnævne den til Danmarks bedst ledede bank. Så der kan være grund til at anbefale alle de andre banker at genindføre manglende og forældede politikker og forretningsgange i alle de banker, der er kommet i uføre.

  3. Hehehehe det bedste maa da vaere Danske Banks svar til Finanstilsynets kritik.

    “Vi er ikke som de andre, saa vi kan ikke sammenlignes” (frit citeret).

    Saa viser de lige at de laerte abslut intet af den krise de lige har vaeret i. Det fornuftige PR-maessige svar havde vel vaeret: Javel, vi aendrer straks paa tingene, saa vi overholder hvadenten Finanstilsynet maa have af arbitraere krav til os.

    http://www.business.dk/finans/tilsyn-gav-danske-bank-roeffel

  4. @ Arne: Ringkjøbing Landbobank har klaret sig rigtig godt igennem krisen (indtil videre), banken ser utrolig velpolstret ud og virker til at have en konservativ udlånspolitik. Men derfor er der jo stadig mulighed for at forbedre de interne procedurer – man behøver jo ikke hvile på lauerbærene.

    @Michael: Jeg havde forstået det som om, at 30/6 var deadlinge. Hvor er rapporterne på Sydbank, Vestjysk Bank og Spar Nord Bank m.fl.?

  5. @Asbjørn,

    Det er korrekt, at 30. juni var deadline i denne første omgang (kvartal). Alle banker er dog ikke medtaget hver gang. Tilsynet skriver herom (jf. linket i bloggen ovenfor):

    “Hvor ofte kommer Finanstilsynet på inspektion i et pengeinstitut eller realkreditinstitut?

    Det afhænger af kort fortalt af to ting: Hvor stort instituttet er, og hvor stor risiko, Finanstilsynet vurderer, der er ved instituttet. I et mindre eller mellemstort pengeinstitut, som har en risikoprofil, der er på linje med gennemsnittet, vil Finanstilsynet typisk komme på en inspektion hvert tredje eller fjerde år. Her vil alle instituttets væsentlige områder blive gået igennem (en såkaldt fuld undersøgelse). Derudover kan Finanstilsynet supplere med mindre inspektioner, hvor et eller flere udvalgte områder bliver gennemgået, for eksempel kreditområdet eller solvensbehovet (en såkaldt funktionsundersøgelse). I store pengeinstitutter og realkreditinstitutter finder tilsynet sted gennem en løbende serie af inspektioner, hvor Finanstilsynet gennemgår et eller flere udvalgte områder (funktionsundersøgelser). Finanstilsynet vil således typisk være på inspektion i disse institutter en eller flere gange hvert år.”

    Hvis en bank ikke er med, kan det vel betyde:

    1. Der har ikke været en inspektion i banken i den pågældende periode, eller

    2. Der har været en inspektion, men den gav ikke anledning til påbud, påtaler eller risikooplysninger til banken, eller

    3. Der har været en inspektion, men offentlighedens kendskab til risikooplysningerne mv. vil efter Tilsynets opfattelse medføre “uforholdsmæssig stor skade” for banken, hvormed oplysningerne alligevel ikke vil blive offentliggjort.

  6. Det har været en rigtig dårlig dag for Danske Bank.
    1) Det kommer frem, at nedskrivningerne for engagementer på under 5 mio. ikke sker ud fra en individuel vurdering.
    2) Nedskrivningerne er i den lave ende af hvad reglerne foreskriver. Det vil sige, at de modelbaserede nedskrivninger er en overskudsregulator. Man nedskriver, hvad man nu har “råd” til.
    2a) Danske Bank har ikke råd til ret meget.
    3) Danske Bank slæber rundt på en række dårlige lån bevilget til og med 2007. NB! Det er jo kun privatkunder undersøgelsen omfatter.
    4) Kreditkvaliteten er ringere end hos de andre gruppe 1 banker.
    5) Udlån til flextumper uden at aftale tilbagebetaling og på basis af rekordlav kort rente – de er nu insolvente.

    Hvis det havde været “Bøvlingbjerg Andelskasse” – jo det var vi nok kommet os over; men det er landets suverænt største bank – og næststørste kreditforening.

    At Amagerbanken er pilrådden – jo, det kan da kun overraske Ree – vi andre vidste det jo udmærket. Danske Bank har peget mange fingre af den bank – med god ret; men hvordan synes de det går hos dem selv.

    Jo, de mener, at det er noget helt andet.
    At Finanstilsynet konstaterer, at kreditkvaliteten er ringere end hos konkurrenterne anfægtes egentlig ikke.
    At der så påstås at have været årsager til det er jo inderlig ligegyldigt – det bliver kreditkvaliteten ikke bedre af!

    Nu er vi nogen, der gennem et par år har betvivlet kvaliteten i Danske Bank, bla. har resultatet ramt 0 – temmelig præcist. Straarups lange række af dumheder giver også en angivelse – de har heller ikke været gratis.
    At det så ikke er alle de værste mistanker – det får så være – det er trods alt en begrænset undersøgelse.

  7. Med dagens konstatering i FCIC af at man ikke tror paa Goldman Sachs’ oplysninger om manglende evne til at redegoere for resultater af derivat-forretningen, kan man jo overveje om selv de staerkt forbedrede Finanstilsyn-undersoegelser giver en rimelig sikkerhed for at betydende risici afdaekkes og rapporteres. I lyset af Danske Banks ihaerdige forsoeg paa at overbevise omverdenen om, at bankens nedskrivningspolitik har vaeret mere konservativ end andre gruppe 1 bankers (laes Nordea), virker Finanstilsynets rapport staerkt foruroligende. Det vil selvfoelgelig aldrig vaere muligt at aflive “elastik-nedskrivninger” (i.e. nedskrivninger tilpasset hvad aarsregnskabet giver raad til), men denne mulighed giver jo kun fred i en kortere periode. Det er netop derfor saerdeles vigtigt, at Finanstilsynet som i dette eksempel peger paa at “nedskrivningerne maa vurderes at vaere i den lave ende af modellernes vurderinger”. Man maa saa haabe, at naeste kvartals opfoelgning giver mulighed for at vurdere om nedskrivningerne laa indenfor de rammer modelvurderinger med rimelighed kan beskrive. Hvis dette ikke er tilfaeldet, maa man da antage at bankens eksterne revision vil pege paa behovet for en mere aerlig regnskabsrapportering.

  8. PS: Hvis bankernes kredit- og regnskabsmedarbejdere vurderes at have forstaaelsesproblemer mht nedskrivningsbehov, kunne man jo forestille sig at Finanstilsynet udarbejdede en certificeringsordning for disse medarbejdere. Det kunne vaere interessant at se om Finansraadet (laes Danske Bank) ogsaa i denne sag ville anse dette for et urimeligt krav. Det er dog tankevaekkende naar ovenfor omtalte FCIC-undersoegelse i dag afdaekkede (vidneudsagn fra tidligere AIG CFO, Forster), at medarbejdere (underwritere) ikke kendte til sagsgangens krav om sikkerhedsstillelse (!)
    Naar man ser den seneste tids udmeldinger fra Merkel/Sarkozy/Obama, kunne man naesten faa den tanke, at de er i besiddelse af overbevisende bevismateriale for, at bankverdenen ikke blot skabte, men ligefrem forvaerrede den finansielle krise, alene med henblik paa at berige sig ved short-selling/nationalregnskabsmanipulation m.v.

  9. Jeg synes, det generelle problem i reglerne er, undtagelsesklausulen om, at institutterne ikke skal offentliggøre rapproten, hvis det antages at kunne medføre “uforholdsmæssig stor skade” for banken.

    Nu har Amagerbanken eksempelvis fremlagt rapport for sidste kvartal. Men havde Finanstilsynet ikke været på besøg, eller havde der ikke været givet anledning til påbud, påtaler eller risikooplysninger til banken, ville en rapport ikke være blevet offentliggjort, men straks ville man se spekulation i, om en manglende offentliggørelse kunne skyldes ovenfor nævnte klausul.

    Jeg mener, at man med klausulen opildner til unødig spekulation, og jeg har svært ved at se, at de nye regler har medført øget åbenhed i den finansielle sektor. I mine øjne skulle man have valgt en af to løsninger; en mere detaljeret rapport, som var målrettet investorer, analytikere etc., eller ingen offentliggørelse overhovedet. Jeg har i hvert fald svært ved at se det værdiskabende i én sides overordnet tekst.

  10. À propos Arne Andersens rosenrøde omtale af Ringkjøbing Landbobank, så er det måske på sin plads at oplyse, at dette fortræffelige pengeinstitut ydede et millionlån til en ulovligt indrettet lejlighed i Strandgade på Christianshavn. Da ejeren gik fallit, har den veldrevne bank solgt denne lejlighed på tvangsauktion den 6. juli. Dette til eftertanke.

Comments are closed.