Skal kunderne sikres bedre behandling i banken?

Det mener i hvert fald de europæiske og de amerikanske forbrugerorganisationer, herunder vores hjemlige Forbrugerrådet, som for ikke så længe siden udsendte den fælles “Ljubljana-erklæring om forbrugerne og finansielle tjenesteydelser”.

Ifølge Forbrugerrådet er formålet med den internationale erklæring at få politikere og myndigheder til at arbejde aktivt for, at forbrugerne fremover sikres mod grov udnyttelse fra den finansielle sektors side.

Forbrugerrådets direktør fyrede i forbindelse med erklæringens offentliggørelse – som vist ikke pådrog sig den store opmærksomhed i medierne – følgende bredside af mod bankerne:

”Alt for mange forbrugere har fået en elendig rådgivning. Mange er blevet lokket til investeringer med høj risiko, hvor den eneste sikre vinder var banken. Finanskrisen betød, at disse mennesker nu er blevet ramt af store tab, hvor nogle har tabt alle deres penge, deres pensionsmidler og deres hjem. Det har kunnet ske, fordi grådigheden i finanssektoren har været enorm. Nu må politikere, myndigheder – og den finansielle sektor selv – skride ind og sikre forbrugerne og dermed samfundsøkonomien i fremtiden.”

Og i Ljubljana-erklæringens indledning proklameres det tilmed, at forbrugerorganisationerne er meget bekymrede over konsekvenserne for forbrugerne af den finansielle krise og frustrerede over den langsomme indsats fra såvel regeringernes som finanssektorens side med henblik på at rette op på det fortsatte markedssvigt og sikre, at sektoren for finansielle tjenesteydelser fungerer på en bæredygtig og stabil måde, der tjener til gavn for alle mennesker”.

Det er kraftige ord og hårde beskyldninger.

Og frustrationen og utilfredsheden går altså ikke kun på bankernes “grådige” aktioner men også på politikernes “sløve” reaktioner.

Erklæringens krav til politikerne

Herefter indeholder erklæringen fem overordnede (urealistiske?) krav, der ifølge forbrugerorganisationerne skal sikre et sundt finansielt system og forbrugerne rimelige vilkår:

1. Regeringerne skal sikre “større stabilitet på markedet og en styrkelse af efterspørgselssiden af markedet”.

Kravets begrundelse: De globaliserede og liberaliserede finansielle markeder har vist sig at indebære en uoverskuelig risiko for forbrugerne. I denne forbindelse kræves bl.a. stram regulering og effektiv håndhævelse frem for yderligere liberalisering og frivillige forpligtelser, akkurat som enhver udbyder af finansielle tjenesteydelser skal være underlagt effektiv regulering og tilsyn. Det kræves også, at der indføres regler for hedgefonde, derivater mv.

2. Regeringerne skal sikre, at de finansielle tilsyn “engagerer sig i forbrugerorienteret markedskontrol og fører tilsyn med virksomhedernes adfærd”.

Kravets begrundelse: Den finansielle krise har vist, at det ikke er tilstrækkeligt kun at lade finanstilsynene kontrollere markedets stabilitet og udføre et stærkt, forsvarligt tilsyn. I denne forbindelse kræves bl.a., at forbrugerbeskyttelse skal være et centralt mål for de finansielle tilsyn, og at der udarbejdes nationale og internationale standarder, der fungerer som en minimumsgrænse for forbrugerbeskyttelse.

3. Regeringerne skal sikre, at forbrugerne “har adgang til sikre produkter, der opfylder deres behov”.

Kravets begrundelse: De vildledende salgsmetoder er den finansielle sektors svøbe og en vigtig årsag til krisen. I denne forbindelse kræves bl.a. enkel og kortfattet information med fokus på de vigtigste aspekter ved det finansielle produkt, herunder risikoindikatorer, og at der udarbejdes regler for ansvarlig adfærd for finansielle udbydere. Endvidere kræves en styrkelse af udbyders ansvar for dårlig adfærd over for forbrugere samt etablering af effektive og uafhængige klageordninger.

4. Regeringerne skal sikre “uvildig finansiel rådgivning, og at rådgivningen skræddersys forbrugernes behov”.

Kravets begrundelse: Uvildig rådgivning er afgørende for de komplekse finansielle beslutninger, som forbrugerne skal træffe, og at finansiel rådgivning ofte kun gives af udbyderne og deres formidlere i deres egen kommercielle interesse. I denne forbindelse kræves bl.a. regler for uafhængig rådgivning, som ikke indebærer interessekonflikter. Samtidig kræves stramme regler for rådgivere og formidlere med hensyn til deres kvalifikationer, adfærd, forpligtelser og ansvar.

5. Regeringerne skal sikre “omfattende finansiel inklusion” til gavn for alle forbrugere.

Kravets begrundelse: De finansielle markeder har undladt at give væsentlige produkter og tjenesteydelser til alle forbrugere, herunder de udsatte grupper. I denne forbindelse kræves bl.a., at alle forbrugere får ret til en bankkonto og andre væsentlige finansielle tjenesteydelser, og at gebyrstrukturerne bliver gennemsigtige og relateret til omkostningerne. Herudover kræves det, at der bliver fastsat sociale forpligtelser for udbydere af finansielle tjenesteydelser, idet deres behov for fortjeneste skal forenes med deres sociale forpligtelser over for udstødte grupper.

Erklæringens reelle relevans

Det kan undre, at Forbrugerrådet i forbindelse med erklæringens offentliggørelse ikke nærmere har tilkendegivet, hvilke punkter Danmark i dag opfylder (helt eller delvist) eller snart vil komme til at opfylde med de varslede nationale og fælleseuropæiske tiltag på det finansielle område.

Og dermed vides altså ikke, i hvilket omfang Danmark ifølge vores egen repræsentant blandt de internationale forbrugerorganisationer allerede lever op til erklæringen – eller det modsatte.

Umiddelbart synes Danmark faktisk at være ganske godt med i forreste del af førerfeltet, hvad angår finansiel forbrugerbeskyttelse – også når der sammenlignes med mange af de andre lande, som erklæringen måske i højere grad er rettet mod.

Omvendt må det nok erkendes, at de øvrige skandinaviske lande er endnu mere i front i så henseende.

Er du enig eller uenig heri? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet nedenfor.

På hvilke konkrete, forbrugerbeskyttende punkter bør man således herhjemme fokusere lovgivningsindsatsen?

Og for nu at tage det tilsyneladende mest radikale og kontroversielle krav i erklæringen:

Kan man overhovedet forestille sig, at der i den danske finansielle lovgivning bliver fastsat egentlige sociale forpligtelser for bankerne, således at bankernes fortjeneste forenes med disse sociale forpligtelser?

Er det mere fantasifuld ideologi end egentlig brugbar (erhvervs)politik?

Hele Ljubljana-erklæringen kan læses her.

13 responses to “Skal kunderne sikres bedre behandling i banken?

  1. Det må være rimeligt at ikke profesionnelle forbrugere, får tydeliggjort risikoen ved en investering.

    Det kan gøres ved at sætte procenter på risikoen og ved at beskrive de scenarier der kan forværre risikoen.

    De investeringsmuligheder der findes indenfor derivater, der mere minder om et væddemål, bør overfor kunden beskrives som det de er – nemlig et væddemål. Imodsætning hvis kunden er en virksomhed med kompetente finansfolk, hvor der er tale om en Hedging/risikoafdækning.

    Michael Camphausen skriver:
    “Kan man overhovedet forestille sig, at der i den danske finansielle lovgivning bliver fastsat egentlige sociale forpligtelser for bankerne, således at bankernes fortjeneste forenes med disse sociale forpligtelser?”

    Nej banker kan ikke være sociale virksomheder. Men de kan forpligtes til at give ordentlig forbrugeroplysning.

    Ad 3:
    Finanskrisen skyldes vel ikke uvidende forbrugeres investeringer, men snarere centralt placeret personers optimistiske tro på de kunne gøre sig kloge på risiko og derfor tillod banker o.lign. at geare sin balance.

    Men når det er sagt har man set produktet garanti-obligationer markedsført. Det kniber dog med at forstå hvad der er garantien for den almindelige forbruger. Hvis man er heldig så får man bare sine investerede penge tilbage – men uden afkast. Og uden tak for den ydelse forbrugeren havde leveret ved at låne banken eller den bagvedliggende leverandør penge rentefrit.

    Generelt mener jeg at banker ikke må tilbyde produkter, der minder om væddemål, til private forbruger.

  2. Det kan undre, at politikerne står i kø for at indføre Smiley-ordninger på nær sagt, hvad som helst for tiden, men når det kommer til banker og finansielle institutioner, så er de selvsamme politikere påfaldende tavse.

    Man kan kun formode, at det skyldes at pizzeriaer og de mindre forretningsdrivende ikke spytter nær nok i partikassen hos Regeringen.

    Måske det var en idé til Håndværksrådet?!

  3. Nu har forbrugerrådet jo aldrig siden det blev oprettet forsømt en lejlighed til at skyde mod bankerne. Alle skæres de over en kam.

    ___
    Punkt 1 – jeg aner ikke engang hvad de hentyder til. Det må – som du siger – være andre lande det er henvendt til.

    Dog: ” Det kræves også, at der indføres regler for hedgefonde, derivater mv.”

    De selskabsmæssige regler findes jo allerede, og hedgefonde og derivater henvender sig de facto kun til professionelle, så der er vel ikke behov for yderligere regler til forbrugerbeskyttelse?

    ___
    Punkt 2 – eg aner ikke engang hvad de hentyder til. Men minimumskriterier får det altid til at løbe koldt ned af ryggen. Udformningen er sjældent køn. Hvor mange her har læst en standard kreditaftale fra f.eks. Danske Bank? Den er tyk som en bog, og ingen læser den, og selv hvis de gjorde, er det tvivlsomt om de ville forstå det alt sammen, om de ville kunne huske det, og om de ville være i stand til at vurdere, hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var.
    ____
    “3. Regeringerne skal sikre ” – ahh, nu er det staten der skal lovgive om, hvilke produkter virksomhederne skal producere. Jamen javel ja, det var vi da mange rigtig gode eksempler går godt.

    “I denne forbindelse kræves bl.a. enkel og kortfattet information” – ..og hvem er det – hver gang en kunde der er kommet i klemme – råber om om at de ikke har fået den fulde information? Det virker noget hyklerisk.

    “Endvidere kræves en styrkelse af udbyders ansvar for dårlig adfærd over for forbrugere”
    Gad vide hvad de mener med “dårlig adfærd”?
    Og hvad er det for en styrkelse af ansvar der tænkes på? Som i det meste andet erhverv er det sådan for bankerne, at hvis der laves en tabsgivende fejl, så er der erstatningsansvar. Hvad mere vil de have? Objektivt ansvar? Punity damages? Det kan man da godt, men det er virkelig den berømte “can-of-worms” der kan blive Padoras Æske hvis man ikke tænker sig meget godt om.
    _______
    “4. Regeringerne skal sikre “uvildig finansiel rådgivning, og at rådgivningen skræddersys forbrugernes behov”.”

    Hvor uvildig er uvildig? Som reglerne er nu, må man som rådgiver godt varetage bankens interesser, bare man også varetager kundens interesser. Om det så er uvildig rådgivning er en meget lang debat.

    Do er jeg enig med dem i, at rådgivningen bør skræddersys – og det burde være lovpligtigt at der efter et rådgivningsmøde blev udfærdiget et rådgivningsreferat med hvad der var rådgivet om, kundens beslutning, og kundens begrundelse for valget på de mere komplekse produkter.

    ” Samtidig kræves stramme regler for rådgivere og formidlere med hensyn til deres kvalifikationer, adfærd, forpligtelser og ansvar.”
    De lægger vidst op til certificering. Det kan man kun hilse velkommen, men det bør ske på baggrund af en standardiseret test.
    ____

    Punkt 5 – alle i .dk har allerede ret til en bankkonto. Alle tilbydes også BS og hævekort indtil de har vist, at det har de ikke overskud til.

  4. Tak for nogle rigtig gode kommentarer.

    Jeg er faktisk enig i, at vi herhjemme allerede er meget godt med mht. alle klagepunkterne i erklæringen. Og når de kommende trafiklysordninger mht. investeringsprodukter og låneprodukter samt certificeringsordningen for bankrådgivere kommer på plads, så vil det klæde Forbrugerrådet at sige, at Danmark faktisk gør det forbilledligt i forhold til erklæringen og de øvrige lande, som erklæringen er rettet mod. Og som sagt er der også flere EU-regler på vej til gavn for forbrugerne.

    Vi skal vel også passe på, at bankkunderne ikke bliver helt umyndiggjort?

    Der skal da også være plads til selv at tage ansvar og så at sige selv se sig for, når man går over vejen, dvs. trods de guidende mekaniske trafiklys?

    Fortsæt gerne debatten!

  5. Nu bør ethvert udgangspunkt i en handel eller et samarbejde, jo baseres på gensidig tilfredshed. Men virkeligheden er jo at bankerne i høj grad agerer som arrogant overformynder overfor en meget stor del af deres “kunder”. Ja kunder i “”, eftersom det yderest sjældent er en gensidig tilfredshed der er kendetegnet ved en persons brug af en bank. MEn hovedsagelig et nødvendigt onde, hvor man dagligt snydes og bedrages for sine egne penge.
    Blot for at nævne nogle eksempler, og jeg er sikker på andre kunne gøre listen endnu længere.
    1, hvorfor tilskrives udlånsrenten kvartalsvis, når indlånsrenten ikke gør? Det er svindel i højeste potens, og burde være et lovkrav, at rentetilskrivning fulgte samme regler uanset om det handlede om ind- eller udlån.
    2. Rentemarginalen mellem indlån og udlån udvides til gavn for banken, ikke for kunderne. Ser man eks på bankernes indlånsrente på en almindelig anfordringskonto/lønkonto, ja så giver de færreste banker nogen rente for indestående under eks. 5.000 kr. De samme penge låner de ud til en rente på eks 10 %. Sagt firkantet, så låner en kunde jo penge til banken, for at denne kan genudlåne disse, og tjene på renteforskellen. I dag napper man pengene omkostningsfrit, og tjener tykt på at lånde disse ud til andre. Hvad med en mindsterente, der svarede til nationalbankens ? Særligt, når man tænker på at størstedelen af bankerne jo tager sig godt betalt for deres rådgivning og andre services.
    3. Gebyrpolitikken. I dag – i modsætning til for 20 år siden – er bankerne jo et sandt overflødighedshorn af gebyr. Snart skal man vel betale et gebyr blot for at få lov til at hæve sine egne penge! En kunde der eks. får afvist en regning til BS betaling pga for få midler eller ingen midler på kontoen, kan sjovt nok sagtens få trukket et gebyr, så kontoen alligevel står i overtræk !!!! Og hvor meget kan det koste banken at afvise en betaling i BS-systemet. Men et gebyr på eks 150 kr. kan man sagtens betale for “denne ydelse”!

    Interessant nok er det en dyr fornøjelse at være en solvent kunde, der ikke benytter sig af lån, kreditter osv. Man betaler via ingen eller lav rente, man betaler gebyr for dit og dat, og endnu værre er det jo hvis man ryger i kløerne af bankernes rådgivere, der skal booste deres salg/bonus af suspekte investeringsprodukter.

    Der er ikke tvivl om, at bankerne er de professionelle i forhold til kunderne, og som sådan skal de behandles lovgivningsmæssigt, dvs. at der skal stilles meget skrappe krav til bankernes ageren, deres ansvar, og ikke mindst de produkter de udbyder. Sådan er det i alle forhold hvor eks markedsføringsloven gælder, og hvor forbrugeraftaleloven er gældende.

    Og med finanskrisen, hvor en masse underlødig bankforretninger er kommet for dagens lys, er der derfor ingen tvivl om at bankerne skal holdes i en enddog særdeles kort snor. Særligt, eftersom de fleste jo i dag kun eksisterer på grund af en statsgaranti, og statslån.

    Så derfor er det væsentligt med en meget større kontrol, og kortlægning af bankerne, og et meget specifikt regelsæt de skal følge.

  6. @Brian Korsgaard

    Danske banker har langt flere filialer end bankerne i de fleste andre lande vi normalt sammenligner os med, og de gør langt mere brug af en personlig rådgiver. Det er derfor svært at genkende din holdning om, at det “yderest sjældent er en gensidig tilfredshed” – det svarer vidst ikke til virkeligheden.

    Du mener det er svindel, at der ikke er symetri i rentetilskrivningen. Man kan mere at det ikke er “retfærdigt”, men svindel er det ikke – det bliver som oftest gennemgået på det eventuelle møde, og det står tydeligt i papirerne man skriver under på.

    Med henblik på dit forslag om en minimumsrente er det jo et -ikke-problem. Det er rigtigt at renten er lav på transaktionskonti, men det er jo meningen at der ikke skal stå alverden på den form for konti. Selv hvis du har f.eks. 10.000 kr. stående i gennemsnit over et år, og du skulle få indskudsbevisrenten på 0,5%, svarer det til 50 kr. om året – mon ikke vi kan finde nogle større problemer?
    Har man behov for at placere større beløb, er der p.t. masser af kontoformer der giver væsentlig mere i rente, og som bankerne direkte taber penge på.

    Med hensyn til gebyrpolitikken, så er det rigtigt der er kommet flere gebyrer, men det er for at sikre, at kunderne kun betaler for den service de har brug for. Ellers er det omkostningsfrit at bruge en masse resourcer, og så lade andre betale for det. Det er jo heller ikke rimeligt, vel?

    Dit konkrete eksempel er gebyret på 150 kr. for en afvisning er meget menneskeligt, men jeg fornemmer at du helt glemmer at se om de 10.000-vis af dyre programmørtimer der dels ligger bag at udvikle de her programmer, dels omkostningerne ved at vedligeholde dem, og omkostninger ved at have en bankansat siddende til at afvise dem.

    I sidste ende kan kunden lave det præcist samme arbejde selv, endda helt gratis fra sin egen netbank. Men når vedkommende ikke engang selv gider have besværet med at sikre sig, at BS’en afvises i tiden inden den trækkes på kontoen, hvem er det så lige der er banditten her?

  7. @Mathilde Gren: Som du formentlig vil anerkende, er det altid ubehageligt at blive udsat for en arrogant servicemedarbejder. Da du ikke paa noget tidspunkt har afvist at repraesentere en bank i dine indlaeg paa diverse blogs, boer du vaere opmaerksom paa risikoen for at give banksektoren et daarligt omdoemme via den arrogance du udviser overfor skribenter paa diverse blogs.
    Mht dit seneste indlaeg kunne det da vaere rart at faa eksemplificeret hvilke gunstige indlaansformer bankerne tilbyder i modstrid med bankernes egen interesse. Hvis der er tale om systematisk dumhed, boer de ansvarlige i de paagaeldende banker jo snarest saettes fra bestillingen!

  8. @ Matilde Green

    At nogen beskytter et system, og en “svindelagtig handlemåde, blot fordi de selv har deres gode udkomme, kan jeg ikke tage seriøst.

    Dit indlæg bærer i alt for høj grad præg af at du er en del af bankverdenen, og med næb og klør vil beskytte dit job, og derved sætter du skyklapper på dig selv, og kan ikke se skoven for bare træer.

    At det eksempelvis er kundernes “problem” og omkostning, at bankerne har brugt mio af kr på at udvikle netbank, BS systemet, dankort osv, holder jo ikke vand. Det er jo en bevidst udvikling der har sparet bankerne for mia igennem årene i lønudgifter. Så nej det er IKKE kundernes problem at bankerne vælger at udvikle deres forretningsgange for egen vindings skyld.

    Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg erindre som tidligere aktionær i Provinsbanken – kan du huske den ? – at jeg advarede medarbejderne imod at støtte den store fusion med Handelsbanken og DDB. Alene fordi det ville koste mange af dem, deres job. De var dog fyldt med løfterne om jobgaranti, som de blot et par år efter kunne se langt efter, da de store prikkerunder begyndte i bankerne. Blot for at nævne at intet gøres i en virksomhed såfremt der ikke er en økonomisk gevinst – underligt at I ikke lærer det på bankskolen – og dermed er alle tiltag som bankerne har indført for egen økonomisk skyld, ikke kundens eller FOR kunden.

    Men som sagt, en bankkvinde, der ukritisk beskytter sin branche, tager jeg ikke seriøst. Og da slet ikke efter alle de eksempler finanskrisen har afdækket, af denne branches underlødige og til tider kriminelle adfærd. Og havde det ikke været for skatteyderne/staten, så havde selv DDB været historie. Og fred være med det.

  9. @H Hansen: Nu har jeg ikke set nogen andre indlæg fra Mathilde Gren, men kunne du ikke kommentere på hvis du mener der er fejl i det hun skriver frem for om du mener dig behandlet arrogant generelt? Hvis du sammenligner indlægget med Brian Korsgaards lige nedenfor dit, så ved jeg da godt hvilket et af de to jeg ville betragte som arrogant! Korsgaard bruger hele indlægget på at komme med nedladende kommentarer om hvor inkompetente bankrådgivere er generelt (og hende i særdeleshed) og om at de kun har grådighed som motivationsfaktor.

    I øvrigt tror jeg (uden at kunne sige det med sikkerhed) at de gunstige kontoformer der henvises til er de højrentekonti som en masse banker tilbyder i øjeblikket for at sikre sig indlån og på den måde gøre deres solvens bedre. Renterne på disse er så høje i forhold til udlånsrenterne, at det hurtigt kan blive en underskudsforretning. De fleste banker satser vist på at renten stiger og at disse indskudskonti så bliver lidt bedre forretninger løbende.

  10. Tak for de relevante og engagerede kommentarer.

    Lad os holde den gode tone og gå efter bolden, ikke manden/kvinden. Debatten er netop bedst, når der er plads til alle varierende synspunkter, både fra kundeside, bankside, politikerside, forskerside mv.

    Kom gerne med endnu flere spændende kommentarer, så vi kan få gang i debatten igen.

Comments are closed.