DR1 forleden aften: “Bank af banken”

[Sammenskrevet blog i forlængelse af udsendelsen forleden aften på DR1 – alle kommentarer er bevaret, så fortsæt gerne den gode debat nedenfor] 

Magasinet Penge på DR1 havde onsdag aften fokus på de mange stavnsbundne kunder i de krakkede banker, som er havnet i statens afviklingsselskab Finansiel Stabilitet.

Et overordentligt relevant og aktuelt emne, som også har været berørt her på bloggen tidligere.

DR1 præsenterede i tv-oversigten udsendelsen således:

“Bank af banken: Bankkunder i tusindvis har for alvor fået problemer efter at deres bank er krakket. Statens redningskrans – Finansiel Stabilitet – skulle have hjulpet kunderne videre, men sådan er det langt fra gået for alle.”

[Kært barn har som bekendt mange navne – den med “redningskrans” var dog ny for mig]

Der er tale om en ganske vigtig – og meget svær – problemstilling for mange almindelige bankkunder og virksomheder:

Hvordan kommer bankkunderne videre i banksystemet?

Er der rimeligt hvis kunderne går ned sammen med banken?

Skal de sunde banker tvinges til at overtage kunderne?

Bør staten overhovedet blande sig heri?

Kreditvurderingen af kunderne tilkommer vel bankerne og ikke staten? 

Jeg hjalp lidt til med noget bankretlig baggrundsinfo til brug for udsendelsen men medvirkede i øvrigt ikke og kendte derfor ikke udsendelsens nærmere indgangsvinkel til problemstillingen, herunder udsendelsens syn på Finansiel Stabilitets rolle.

Man kunne på forhånd have frygtet, at udsendelsen ville være for ensidig og unanceret. Men efter at have set udsendelsen [følg linket for at se udsendelsen online på DRs hjemmeside] synes jeg faktisk, at den var ganske veltilrettelagt og afbalanceret uden at der gik for meget Kontant [DRs søster-program] i den.

Som et slags resume over udsendelsen lagde Magasinet Penge samtidig denne supplerende historie om “Statens egen bank er den dyreste bank” op på deres hjemmeside.

I historien er bl.a. medtaget følgende interessante udtalelser:

– Finansiel Stabilitet bliver drevet for statens regning. For at undgå at staten forvrider konkurrencen i forhold til de private banker, så skal vi altså tilbyde de dårligste vilkår, siger direktør Henrik Bjerre-Nielsen, Finansiel Stabilitet.

– Formålet er også, at kunderne skal have en tilskyndelse til at finde sig et andet pengeinstitut. De høje renter skulle gerne medvirke til, at kunderne har størst mulig interesse i at finde en anden bank, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Man (både direktøren og udsendelsen/historien) glemte dog i denne henseende den anden side af sagen, nemlig at Finansiel Stabilitet i afviklingen skal medvirke til og ligefrem “arbejde for at afhænde eksisterende kunder”, og at afviklingen og behandlingen af kunderne skal ske “på en ordentlig og redelig måde” (!), idet Finansiel Stabilitet således skal sikre, at der “vil blive draget omsorg for de kunder og kreditorer, der er tilbage” i den krakkede bank som overtaget af Finansiel Stabilitet.

Disse citater om Finansiel Stabilitets virke stammer således fra selve lovmotiverne bag Finansiel Stabilitet. Med andre ord: selv om de krakkede banker under Finansiel Stabilitet naturligvis ikke skal konkurrere med de levende banker, skal Finansiel Stabilitet alligevel hjælpe de strandede kunder på vej og i mellemtiden behandle dem ordentligt.

Udsendelsen og den supplerende historie går på denne vis mere på spørgsmålet om Finansiel Stabilitets ageren end på spørgsmålet om at lade de sunde/levende banker tvangsovertage de strandede kunder.

I øvrigt fremgår det lige så interessant af historien på hjemmesiden:

– Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF vil have loven om Finansiel Stabilitet kigget efter i sømmene for at se om den virker efter hensigten.

– Også Dansk Folkeparti efterlyser, at der sker ændringer i den måde Finansiel Stabilitet arbejder på.

Og i udsendelsen kunne man tillige se, at ministeren tilsyneladende også (omsider) er ved at få en mere nuanceret og kritisk tilgang til vurderingen af Finansiel Stabilitets ageren.

I øvrigt opfattede jeg også ministeren således, at han (heldigvis) ikke er tilhænger af at tvinge – ved lovgivning – de levende banker til at overtage de strandede kunder (det bliver vist kun til en form for henstilling/opfordring).

Det bliver spændende at følge med i (for mit vedkommende retspolitisk og ikke partipolitisk).

Men forhåbentligt er det ikke kun i forhold til den konkrete problemstilling om de stavnsbundne kunder, at Finansiel Stabilitets virke og magtfulde rolle vil blive gransket, jf. mine tidligere blogs om emnet mere generelt…

Se i øvrigt også denne interessante artikel fra Berlingske Business et par dage før udsendelsen, som netop omhandler spørgsmålet om de strandede kunder i de krakkede banker.

Fik du set udsendelsen? – eller er du måske ligefrem en af de berørte kunder? – kom gerne med dine (anonyme) kommentarer hertil.

23 responses to “DR1 forleden aften: “Bank af banken”

  1. Nu roder vi lidt rundt med begreber som sunde virksomheder.

    At der skulle være sunde banker overhovedet er et postulat, der ikke holder til en nærmere prøvelse – ikke med mindre man betegner komapatienter på intensiv afdelinger som raske – ud fra den betragtning at krematoriet er overbooket !

    Hvor sunde de kunder er, som er i Finansiel Stabilitets banker er ligeledes et spørgsmål!
    Hvis de virkelig var så sunde, så kunne man nok flytte dem.
    Virkeligheden er nok nærmere, at adskillige banker har været inde og kikke på engagementet – og er løbet skrigende væk.

    Om banker så er i stand til at vurdere finansiel sundhed er et spørgsmål: Jeg hæfter mig ved at Palm oprindelig er bankuddannet .- hvilket ikke har hindret ham i at begå en nærmest uendelig kæde af finansielle dumheder. Straarup er heller ikke for sikker i sine vurderinger – jævnfør dommene i Baggersagerne. Se også Finanstilsynets redegørelse for inspektionen på privatkundeområdet i Danske Bank.

    Det meget alvorligere problem er det generelt store antal af privat- og virksomhedsøkonomier, som står på sammenbruddets rand: Reddet – for nu – af en ekstrem lav rente og afdragsfrihed.
    Når debitor i praksis ikke har nogen forpligtigelser – som at betale renter og afdrag – så er det overkommeligt IKKE at vise objektive svaghedstegn. Rædselsvækkende nok, så er tvangsauktionstallet IKKE gået ned.

    Postulatet om, at flexlånerne sparer op til dårligere tider og bruger flexlånet som billig finansieren .- den holder jo ikke.
    Indlånet stiger ganske vist; men det er nok ikke de samme mennesker, som er dybt forgældede boligejere.

  2. @Thomas,

    Tak for din kommentar. Med “sunde banker” i ovennævnte blog-sammenhæng mht. de strandede kunder mener jeg blot de banker, som stadig lever, og som altså ikke er krakket og røget ind under Finansiel Stabilitet. Mere skal man ikke indfortolke. Om de så holdes kunstigt i live via statskapitalindskud og statsgarantier – for nu at blive ved din sprogbrug – er en anden debat.

    Jeg er umiddelbart enig i dine bemærkninger vedrørende “sunde kunder”. Det er selvsagt de usunde, gældsplagede kunder, som har sværest ved at skifte bank. Derfor er det også min opfattelse, at bankerne ikke skal tvinges til overtage kunderne og dermed overtage risikoen forbundet hermed. Kreditvurderingen og kreditvalget må tilkomme bankerne, når nu de påtager sig kreditrisikoen, og altså ikke staten. Men problemerne synes at række videre end det. Det må vi jo se nærmere i udsendelsen i aften.

  3. En supplerende kommentar: I dag har det estiske parlament vedtaget en gaeldssanerings lov, til ikrafttraeden 5. april naeste aar. Private boligejere, der herefter vil vaere teknisk insolvente, faar begraenset deres gaeld til markedsvaerdien af deres bolig. Det fremgaar ikke hvordan en “markedsvaerdi” skal maales, naar der ikke er noget marked, men paa basis af de politiske diskussioner forud for lovgivningen fremgaar det, at den estiske stat boer paatage sig forpligelserne overfor bankerne, da den ikke har vaeret i stand til at begraense bankernes lovgivning til et forsvarligt niveau(!).
    Lovgivningen er interessant, da flere andre CEE/CIS-lande tidligere har diskuteret, om bankerne selv skulle haenge paa den uforsvarlige laangivning, ofte foretaget som valutalaan. Letland, der blev tvunget til at acceptere bankernes misregimente for at opnaa IMF-finansiering, har tidligere alvorligt diskuteret denne loesning, og Ungarn, som i dag er pantsat i CHF, har ligeledes haft tanker i denne retning.
    I et vaelfaerdssamfund som det danske er det paa den baggrund interessant at se hvordan man vil beskytte mennesker, som i vid udstraekning er lokket i fordaerv af bankraadgivere med en anden dagsorden.

  4. DRs udsendelse var et typisk eksempel på mikrofonholderi i stedet for gennemarbejdet journalistik.

    I sager som denne er det let at forfalde til populistiske synspunkter, når der går politik i sagen. Pudsigt i øvrigt at politiske partier, som er pro EU og således må være modstandere af statsstøtte, er hurtige til at trække i land, straks de møder konsekvenserne af at bekæmpe eller begrænse statsstøtten.

    Ingen tvivl om at det er ubehageligt at være så forgældet, at man ikke kan skifte bank. Det er der formentlig også andre bankkunder, som må sande, end dem i de krakkede banker hos Finansiel Stabilitet.

    Så vidt det blev oplyst i DRs udsendelse var der overvejende tale om rentestigninger på godt et par procent. Det var så det, som giver anledning til gråd og tænders gnidsel. Tankevækkende for hvad der kan vente, når både flexlånsrentesatser og alle de variable bankrenter med stor sandsynlighed stiger i de kommende år.

    Det er jo lidt pudsigt, at der på den ene side klages over, at bankerne ikke vil tage risici – men på den anden side klages der også over, at høj risiko har sin pris. Det hænger jo ikke sammen!

    I Danmark har vi i konkursloven regler om tvangsakkord og gældssanering for personer og selskaber, som har fået så stor gæld, at de ikke kan afvikle den. I de fleste tilfælde kan der dog findes frivillige ordninger, som kan stille alle bedre – både kunde og bank.

    Bortset fra at kunderne i Finansiel Stabilitets banker er så heldige, at de kan skaffe sig politisk opmærksomhed, er det vanskeligt at se, at de har det værre end andre bankkunder med svag økonomi. Det er utvivlsomt ikke behageligt, men er der en særlig grund til, at staten skal hjælpe netop dem?

    Og er det rimeligt at regningen skal betales af de andre bankkunder, som ikke påtaget sig stor gæld?

    Det er naivt at tro, at der kan skrives regninger ud, som ingen skal betale.

  5. Som jeg tolkede det, så har Henrik Bjerre Nielsen (HBN)ifølge Erhvervs- og Økonomiminister Brian Mikkelsen misforstået Financiel Stabilitets virke og måske også sin egen.
    Som bekendt var han øverste chef for Finanstilsynet i den periode, hvor det begyndte at løbe løbsk for bankerne, så med situationen nu synes tilsynets virke også at være svipset for HBN.
    Nationalbank direktøren har bekræftet at bankerne blev anbefalet at reducere indlånsunderskuddet omend set i bakspejlet i for svage vendinger til at budskabet blev anerkendt i bankernes bestyrelser og direktioner. Finanstilsynet har forsvaret sig med at de ikke var udstyret med de fornødne beføjelser til effektivt at vende udviklingen i bankerne, hvorfor de tilsyneladende blot resignerede og lod stå til siden det kunne udvikle til den nuværende situation. Med rettidig omhu burde de have kæmpet med næb og klør for at åbne øjnene på politikerne omkring det forhold at de følte sig tandløse og måske endog magtesløse overfor bankerne med de til rådighed stående værktøjer. Det er så vidt jeg ved ikke oplyst i medierne at det skulle være tilfældet.

    Hvis det virkelig er et helt og retvisende billede af de økonomiske forhold hos de medvirkende i Maganiset Penge, så er det uforståeligt at ingen andre banker vil tage dem som kunde med undtagelse af måske landmanden på Fyn.

    Tømrermesteren havde angiveligt en friværdi i sin bolig på 1,6 mio. kroner. Hvorfor skal et prioritetslån, så have en rente på13%, når der tilsyneladende er friværdi i aktivet, som må formodes at være pantsat som sikkerhed for lånet.

    Pantebrevsselskabet havde angiveligt så mange kontante midler på kontoen i deres bank under Finansiel Stabilitet at de kunne deponere de 2 mio. kroner som en anden bank krævede for at tage dem som kunder, men som Finansiel Stabilitet bare ikke ville frigive. Hvorfor ikke hvis hele arrangementet i den forbindelse overtages af den anden bank? Kan de strandede kunder ikke frit disponere over indeståender i bankerne under Finansiel Stabilitet?

    Blot nogle spørgsmål som jeg synes godt kunne have været belyst, hvis ikke det netop ville have undergravet den forargelse, som vi alle skal efterlades med efter at have set og hørt den slags udsendelser i medierne.

    Faktum er at programmerne sjældent tages så alvorligt på Christiansborg at det fører til ændringer i lovgivning eller andet på området, hvis det er relevant. Dermed er det blot underholdning i andres ulykker og det er som bekendt ikke nødvendigvis at foragte næstefter egen success, men ikke just et positivt karaktertræk hos os etniske danskere, som i sjælden grad er påvirket af Janteloven.

  6. Enig. Hvis ikke medierne blot er mikrofonholdere, så er artiklerne ofte vinklet så meget at der kan gå vildledning, manipulation og andet dårligdom i journalistikken.

    Sjællandskes artikel i lørdags udgaven om den nye stor-aktionær i Max Bank er et andet eksempel på mikrofon-holderi for bankens og den pågældendes udlægning af bevæggrunde og betydning for banken. Det fik da også umiddelbart kursen til at stige på aktien, som ellers har været i frit fald. Imidlertid undrer det ikke journalisten hvordan en overvejende del af aktiekøbet er fra Statens portefølje, når den ifølge bankens udlægning reduceres med 4,61% og den nye aktionær køber 10,25%. Det er under 46% af købet, som er fra Statens portefølje.

    Det undrer heller ikke journalisten nok til at tage fat i at man som 37-årig angiveligt forlader en formodentlig vellønnet stilling for alene på baggrund af en god mavefornemmelse ønsker at blive storaktionær med en investering på 20 mio. kroner i en bank som ikke har betalt udbytte i de senere år og som formodentligt heller ikke kommer til at betale udbytte af betydning med de krav som må forventes at komme til polstring af kapitalgrundlaget i finanssektoren.

    Desuden er Max Bank en bank som ikke opfylder alle betingelserne i Diamanten og som i medierne slås i hartkorn med Århus Lokalbank, Amagerbanken m.fl. som er i vanskeligheder.

    Kan der som Ree har udtrykt det mht. Amagerbanken være tale om nepotisme og at folk i jakkesæt tror at de kan tillade sig hvad som helst?

    På generalforsamlingen er det så vidt jeg ved kun sket en gang i de sidste 5-6 år at nogen af aktionærerne (som ifølge banken selv langt overvejende også er kunder) har betrådt talerstolen og udfordret bestyrelsens og direktionens dispositioner. Der er flere end 23.000 aktionærer og så vidt vides er der kun 3 med mere end 5% af kapitalen og heraf af de to nytilkomne, Staten med nu 21,4% ifølge børsoplysninger og 10,25% LFU holding Aps stiftet af den nye storaktionær, Sten Nymark, i forbindelse med aktiekøbet.
    SparInvest er den 3. med 5,7% og har ligesom de resterende 23.000 eller mere formodentligt betalt optil 20 gange mere end dagskursen for deres aktier. Har man ikke lyst til kaste flere gode penge i det, så har man blot fået udvandet sin andel i værdierne med mere end 50% pga. aktieemissionen.

    De aktionærfordele, som der lokkes med, er meget dyrt betalt af langt de fleste aktionærer (kunder). Desværre bemærker jeg også at det ifølge banken især er unge som bliver nye aktionærer. Det er beklageligt fordi de formodentligt meget nemt kan være villige til at placere konfirmationspenge, børneopsparing eller andet i aktier, når de kan få lidt merchandise, nogle fribilletter og måske lidt rabat i nogle tøjforretninger.

    De skulle nødig blive den næste generation til at medvirke i fremtidige programmer om de menneskelige og økonomiske konsekvenser af finanssektorens virksomhed som kan ligne pusherens – skab afhænghighed om så produkterne skal uddeles gratis for at få nogen på krogen. Når de så er er på krogen, så bombarder dem med andre produkter, så der hele tiden er bevægelse, så enhver ændring kan pålægges gebyrer og andet til fordel for bankens bundlinje. Godt som aktionær men skidt som kunde, så hold skæg og snot for sig.

  7. Der må være gået noget galt med hele idéen med Finansiel Stabilitet. Der er 2 spor i afviklingsbanken:

    En bank går konkurs, og
    a)
    en række personer arbejder på at de “sunde” kunder sælges til et andet pengeinstitut som “en “pakke”.
    Så vidt så godt. Mange af disse ville i modsatte tilfælde have endt med nogle øretæver som de ikke havde fortjent – som var endt hos Staten i sidste ende.

    b)
    en anden bunke kunder strander slet og ret. Jeg tror ikke kun kunderne er dårlige kunder, nogle af dem er også bare slet og ret “uinteressante”.

    Hele problemet er at de uinteressante kunder forsøger man med en adfærdsregulerende rente at jage bort. Men alene det faktum at man er i Finansiel Stabilitet er ikke et godt marketingbudskab når man skifter bank. For hvorfor er det mon det?

    I min optik var både pantebrevsselskabet og tømrermesteren ikke dårlige kunder i en normal bank i et normalt marked. Men lige nu er der mindst 2 fy-ord i bankverdenen. Det ene er “ejendomspant” og det andet er “håndværkervirksomhed”.

    Finansiel Stabilitets største problem er at de intet incitament har til at forhandle med deres “kunder”. Deres drift betales af Staten, og de når aldrig i en situation hvor de bliver nødt til f.eks. at lave en akkord med en kunde for at komme i mål. Deres nemmeste exit er en konkursbegæring af kunden.

    Havde pantebrevsselskabet fra udsendelsen ligget i en presset bank i et konkurrencepræget marked, så havde de kunnet slippe ud af “banken” med en akkord på kurs 60-80 eller mindre. Nu sidder de hos rige “Onkel Joakim” som bare kan mase dem måned for måned uden det får konsekvenser for driften af banken. ALLE andre banker havde villet have dem ud af bøgerne, fordi Finanstilsynet ikke valuerer ejendomspant særligt højt, og dermed koster det på solvensen.

    Finansiel Stabilitet burde IKKE (kun) bestå af en række bankfolk. De burde være advokater og revisorer – betalt af Staten – med speciale i insolvensret.

    Disse kunne så bistå kunderne i at få forhandlet nye aftaler på plads, og samtidig opstille en akkordmulighed som er fair og på markedsvilkår. Således at hvis disse kunne finde en bank som ville overtage tømrerfamilien hvis bare de havde 500.000 i friværdi, så giver man akkord på 400.000 og lader tømreren låne de resterende af venner og bekendte og så sender ham glad – men presset – videre til en ny bank med 400 i “friværdi”.

    Jeg vil da hellere at Staten giver tømreren 400.000 end at de går til Henrik Bjerre-Nielsens løn!

  8. @Allan,

    Du fremdrager en meget relevant pointe mht. de hurtige konkursbegæringer fra Finansiel Stabilitets side over overtagne kunder/virksomheder – det som jeg i min tidligere blog om emnet har kaldt “for hurtig på konkursaftrækkeren” – det er i princippet en anden (men mindst lige så vigtig) problemstilling som spørgsmålet om de stavnsbundne kunder – mange virksomheder, advokater og rekonstruktører har efter sigende oplevet, hvorledes det blandt alle kreditorerne i en given virksomhed netop var de krakkede banker under Finansiel Stabilitet og ikke de øvrige banker (eller andre kreditorer), som stillede sig i vejen for en konstruktiv rekonstruktion af virksomheden i stedet for en destruktiv konkurs (men man hører også, at det er blevet bedre med tiden, således at bankerne under Finansiel Stabilitet har fået bedre forståelse for, hvorledes sådanne rekonstruktioner kører).

    Læs i øvrigt dagens Børsen, hvor der også er en stor artikel (i sektionen om Ejendomme) vedrørende stavnsbundne virksomheder i Finansiel Stabilitet.

  9. Som kunde i Eik Bank var jeg glad for at læse din blog i går, og fik derfor set udsendelsen.

    Siden Eik blev overtaget af FS lød det i begyndelsen meget optimistisk, at der formentlig ville være stor interesse for at overtage (privat)kunderne, men siden har der ikke været meget kommunikation fra FS.

    Jeg har ikke selv prøvet at finde en anden bank, fordi jeg gerne vil se, hvilke vilkår en ny ejer (ikke FS) tilbyder, for at have et udgangspunkt for mit bankvalg.

    Men med den holdning FS gav udtryk for i udsendelsen, bliver jeg ikke i banken hvis den ikke bliver solgt, FS’s strategi syntes at være, at kunderne skal skræmmes ud af de banker, de har overtaget. Det er svært at se andet resultat at den model, end at de gode kunder så finder andre banker, mens de dårlige går fallit hos FS. De fleste banker kan godt finde ud af at sætte renten efter den konkrete risiko, det var ikke det idntryk man fik af udsendelsen, men det behøver langtfra at være hele sandheden vi fik.

    Som manden, der falder ud af en høj bygning kan nå at tænke når han passerer 2.sal, forløbig går det jo meget godt!

  10. Mens jeg skrev mit tidligere indlæg (der må være en tidsfejl et sted, min PC siger 13.37 nu) har jeg fået denne besked fra Eik

    “…Finansiel Stabilitet har modtaget mere end 20 henvendelser fra interesserede købere af internetbanken. Blandt de interesserede købere er der flere danske og udenlandske banker samt danske pensionskasser.

    Banken har sammen med Finansiel Stabilitet udarbejdet et fortroligt salgsprospekt, som er sendt til de interesserede købere. Herefter får de interesserede købere, som kommer med de højeste bud, adgang til yderligere information om banken. Efterfølgende afholdes den endelige budrunde og de afsluttende forhandlinger. Vi forventer, at en aftale om salg af internetbanken er indgået allerede inden jul….”

    Så jeg forbliver i håbet om, at nogen “mildner luften for de klippede får.”

  11. Det er så nemt at sparke folk, der allerede ligger ned – i modsætning til bankerne, der fik store støtteforanstaltninger for at hjælpe dem (bankerne). Selvsamme banker, der har fået mange ud i uføret. Er det ikke herligt?
    Af FS med Henrik Bjerre-Nielsen i spidsen fornemmer man en arrogance og magtbrunst (staten kontra borger) Der kan selvfølgelig ingen interesse være i at afvikle FS (sæt dog en dato. så FS er nødsaget til at behandle og løse deres kunders problemer), når man hver måned henter sin sikkert fyrstelige statsgaranterede gage – sikkert også bonus oveni.
    Selvom man har gæld, betyder det ikke, at man er kriminel.
    Alle red jo med på den hysteriske højkonjunkturbølge med bankerne i spidsen.
    Jeg forstår ikke, at der ikke er en masse bankdirektører og udlånschefer m.fl., der er tiltalt for groft bondefangeri. Mange almindelige mennesker er jo blevet groft bedraget af såkaldte bankrådgivere = bondefangere.
    Deres kæmpeprovisioner og bonusser burde tilbagebetales og modregnes i deres “ofres” gæld.

  12. STOP KLYNKERIET

    Børn kan ikke optage lån.
    Voksne personer der optager lån pådrager sig ansvar.
    Låner man mere end man umiddelbart kan betale er man på r…., og må sætte tæring efter næring i de år det nu tager at få betalt tilbage. Fx sælge biler og stor bolig, og flytte i en 2-værelses i 10 år.
    FOR HVEM SKAL ELLERS BETALE???

    Det flertal der IKKE har belånt ud over betalingsevne og KONSERVATIV FRIVÆRDI skal da ikke betale de andres rejse på første klasse. Heller ikke over skatterne, eller ved at få dårligere vilkår i de mindre problematiske banker, fordi de måtte blive PÅLAGT at overtage elendige engagementer.

    Er det HELT skidt har vi regler om gældssanering og konkurs. De skal naturligvis i anvendelse hvor det er relevant. Resten må sådan set bare se at leve op til det ansvar de har påtaget sig. DET MANGLEDE BARE!!

    Og ja – hvis jeg som bankkunde var blevet rådgivet RIGTIGT elendigt af en bankrådgiver, så skal man jo lægge sag an. Sådan er systemet for voksne personer. Dem er der desværre – i hvert fald i Roskilde – en række eksempler på 🙁 🙁

  13. INGEN “sunde” BANKER har vist FÅET penge!!

    Nødlidende banker – fx Danske – har kunnet LÅNE til en tårnhøj rente af den danske stat (bankpakke 2). Såfremt alle beløb bliver betalt tilbage har vi skatteydere tjent ret godt på den omgang.

    Til gengæld har vi alle måttet betale højere bankomkostninger, fordi de “sunde” banker har måttet betale formuer for de bankkrak vi har haft (bankpakke 1).

    Og i tillæg må vi vist også betale ekstra skat, fordi de “sunde” bankers andel af bankpakke 1 ikke dækker hele tabet i Roskilde m.fl.

    Så kunderne med uansvarlig økonomisk adfærd har været en rigtig dyr omgang for alle os andre :-(.

    Og bankerne skal IKKE tvinges til at overtage nødlidende engagementer. Velkommen til det ansvarlige – og ansvarspådragende – voksenliv med KONSEKVENS.

  14. @ Christian Friis
    Principielt enig, men låner bankerne penge ud uden fornøden kreditvurdering eller alene kreditvurderer på grundlag af kundens egne økonomiske (sandfærdige) oplysninger eller uden oplysninger overhovedet, så har banken i min optik et ligeså stort om ikke større medansvar som hvis man har ydet lånet efter behørig kreditvurdering.

    Bankerne er ikke tvunget til at låne penge ud til hvem og hvad som helst og der er altså to parter i en låneaftale, hvor den ene kan være forbruger og dermed har et muligt lovmæssigt krav på en rådgivning omkring den påtænkte transaktion/disposition.

    Bankkunderne inkl. potentielle kunder er udsat for et veritabelt tæppebombardement af selvforherligende reklame fra sektoren også henvendt til børn og unge. Det er ikke tilladt med f.eks. spiritus, tobak osv.

    Gældsætning er også skadeligt, så hvorfor er det tilladt at få unge (såvel som alle) mennesker til at forbruge mere end de kan tjene ved at reklamere for penge og herunder mulig låneoptagelse. Hvis behovet er der, så ved man jo godt, hvor man skal henvende sig.

    Jeg taler ofte med teenagere som er fikseret på penge. Ofte de hurtige og let tjente, så de nemme at få til at foretage sig dristige dispotioner. Det falder mig således for brystet, når f.eks. Max Bank bekræfter en tilgang af især unge aktionærer
    og medierne ukritisk tildeler spalteplads til at banken forherliger det at være storaktionær – 37 år, ejer af 781.000 styk aktier og intet job, som kræver dig hver dag – sådan!

    Kære Helle Hansen
    efter at du venligst har givet banken gratis reklameplads i din avis ( http://www.sn.dk/Ny-storaktionaer-i-den-nye-Max-Bank/Naestved/artikel/95144?forum=1 ), må jeg stille spørgsmålet, hvorfor du ikke undrer dig over de offentligtgjorte bevæggrunde for investeringen og om det er fælles fortid mellem den adm. dir. og storaktionæren eller reelle fakta, der er baggrunden for den gensidige uddeling af ros parterne i mellem.

    De offentliggjorte bevæggrunde synes svært forenelige med BankInvests forventninger til branchen jf. http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2251315.ece

    Hvad er det banken har gjort som er så godt professionelt?

    – Anmodet Staten om at garantere fortsat eksistens?
    – Fusioneret 2 af Finansiel Stabilitets problembørn, Skælskør
    Bank og Max Bank, sammen til et problembarn?
    – Fyret omkring 25 medarbejdere og måske flere efter fusionen?
    – Overskredet flere af parametrene i Finanstilsynets
    “tilsynsdiamant” til vurdering af en banks risikoprofil?

    Det sidste har Max Bank, så vidt jeg ved ikke opponeret imod i modsætning til andre banker ( http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2162329.ece )

    Er det din avis’ opgave at formidle pressemeddelser eller at lave kritisk journalistik om hvad der sker på alle planer i lokalområdet, så læserne er bedst muligt orienteret om virkelige forhold og ikke blot må forholde sig til diverse aktørers egne ensidige udlægninger af forhold og begivenheder i lokal området.

  15. @El Kay A,

    Du (og alle finansjournalisterne) bør lige være opmærksom på, at tilsynsdiamanten ikke er gældende endnu – der er naturligvis en rimelig og nødvendig implementeringsfase for bankerne – det har mange desværre overset i deres iver efter at påvise, at bankerne ikke overholder de nye (men altså i realiteten: kommende) grænseværdier inden for visse risikoområder fastlagt i diamanten (gælder således først fra ultimo 2012).

    Bank & Blog vender tilbage til tilsynsdiamanten på et senere tidspunkt (dog før 2012…)

  16. Og dette er fra ministerens tale i dag til Finansrådets årsmøde:

    “Gennem krisen er staten via Finansiel Stabilitet blevet ejer af en række banker, der har været for dårligt drevet. Og det er vigtigt at huske på, når der med mellemrum sættes kritisk lys på Finansiel Stabilitet.

    De tilbageværende kunder i Finansiel Stabilitet er ikke i en ønske-situation, og det stiller os i en række dilemmaer, som vi må forholde os til. Og jeg vil gerne understrege, at der ikke – som nogen giver indtryk af – findes nemme løsninger. Det ved I bedre end nogen andre.

    De tilbageværende kunder skal have en ordentlig og redelig behandling, mens de er i banker ejet af Finansiel Stabilitet, men vi kan ikke give dem særbehandling. Kunder med økonomiske problemer kan ikke behandles bedre end kunder med tilsvarende problemer i andre banker.

    Fremadrettet har vi derfor en fælles udfordring i at få håndteret de kunder, der af forskellige grunde sidder fast i banker ejet af Finansiel Stabilitet A/S. Det har jeg også understeget i et brev, jeg i fredags sendte til jeres formand. Finansiel Stabilitet har netop udbudt de resterende private kunder i Roskilde Bank, og jeg vil opfordre til, at I påtager jer et ansvar og medvirker til at finde en forsvarlig løsning for at få kunderne videre til andre pengeinstitutter.”

    Jeg er helt enig med ham i, at kunderne ikke skal have særbehandling, hverken bedre eller ringere.

  17. Hej,

    Jeg er en af de heldige der er strandet i EBH bank.

    Jeg har haft et uheldigt sammenfald med at min ex-kæreste og jeg gik fra hinanden nogenlunde samtidig med, at EBH begyndte at skrænte.

    Vi fik lavet en bo-deling og jeg købte min ex ud af vores lejligheder (er ikke spekulant, men vi var ved at flytte da vi fandt ud af, at det ikke skulle være os.

    Desværre fik jeg ikke lov til at tinglyse min ex ud af den ene lejlighed, da min kreditforening ikke ville tillade det uden bankens garanti!! Vi snakker midt 2008 og EBH kunne ikke stille nogen garanti som kreditforeningen ville godtage.

    Altså – hun har fået pengene før banken havde sikret sig at hun kunne tinglyses ud!!!

    Jeg har nu betalt rettigt på lånene de sidste 3 år, og har generelt ikke nogle problemer med min økonomi. Jeg er bare fandens træt af, at jeg ikke skifte bank pga den manglende tinglysning.

    Andre banker er egentlig interessede i at overtage engagementet – indtil jeg fortæller dem historien om den manglende tinglysning, så bliver jeg blankt afvist.

    Det har nu stået på i 2½ år, og jeg er kun blevet ringere stillet og fået lov at betale ved kasse et for bankens sløvhed. Jeg har løbene dialog med diverse rådgivere, og hvis jeg ikke bliver mødt med inkompetance, så er det mangle vilje/evne til at handle.

    For lige at klarlægge prislisten i hele træskolængder:
    Manglende omlægning (kunne ikke få godkendelse fra EBH) fra 4% og 5% til variabel rente i 2008 – 700.000 kr (hhv. kurs 82 og 90)
    Renteforskel fra 2008-2010 – 400.000 kr (før skat)

    Det er noget der gør en forskel hver måned på omkring 10.000 kr efter skat, så ikke småpenge for en enkeltperson.

    Til gengælde skal jeg finde mig i, at der nu kun er 1 privat-bankrådgiver til rådighed til alle privatkunder. Der ikke er forresten ikke nogen netbank!!! Jeg har udbedt et kontoudtog på min konti i sidste uge – jeg har ikke modtaget noget endnu!

    Jeg har beklaget mig til kreditselskab, finansielstabilitet og EBH – men de står i kø ved håndvasken og peger på hinanden, når der skal tages stilling.

    Jeg er derfor glad for, at det er blevet tid til at tage fat i denne problemstilling – og jeg vil RIGTIG MEGET gerne komme videre i mit liv og flytte til en beslutningsdygtig bank.

    For at belyse det absurte indefra, så har jeg siden september haft dialog med en jurist fra EBH om min situation.
    Jeg har af flere omgange fremsendt dokumentation for, at min ex og jeg ikke skylder hinanden noget – på trods af, at jeg har kommunikation fra 2007/2008 OG de overførte pengene selv.
    Dokumentationen blev i november endelig modvilligt godtaget. Hvorefter der så skal laves en vurdering af sagen!! (noget de har forsøgt før, men er løbet ud i sandet af uklare årsager).
    Jeg har løbende rykket for svar, men der kommer ikke noget tilbage – den er strandet hos den ene privatrådgiver, som skal tage kontakt til erhvervsafdelingen for at få en bevilling.
    Så kan jeg få lov at tinglyse min ex-kæreste ud af min lejlighed.
    Derefter skal de tage kontakt til kreditforeningen, som så skal se på sagen – jeg kunne umådeligt godt tænke mig at få omlagt lånene – især det på 5% – noget der kræver bankens godkendelse – specielregel mellem EBH og kreditforeningen.

    Hvis der er nogen der er interesserede i at høre mere om historien, så skal de være meget velkomne til at kontakte mig.

Comments are closed.