Banktilsyn kontra bankledelse – hvor går grænsen?

Med vedtagelsen af den store finansielle lovpakke tidligere på året gennemførtes væsentlige ændringer i den hastigt forandrende banklovgivning som reaktion på den finansielle krise. Ændringerne vedrørte især reguleringen af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og tilrettelæggelsen heraf. Tilsynet har således fået tildelt en række nye indgribende beføjelser over for bankerne med henblik på at sikre den finansielle stabilitet og dermed hindre fremtidige kriser af samme dimensioner som den nylige af slagsen.

Disse indgribende tilsynsbeføjelser – som kort beskrives nedenfor i bloggen – er led i en helt ny tilsynsstrategi benævnt “Strategi 2011 – Tilsyn med kant” , som Finanstilsynet allerede er begyndt at implementere, og som for alvor – som titlen indikerer – tages i brug i det kommende år. Man vil således fremover se et langt mere proaktivt og offensivt Finanstilsyn, som vil gå meget tættere på bankerne og på bankernes ledelse.

Spørgsmålet er herefter, hvor tæt banktilsynet kan gå på bankledelsen, før end grænsen mellem tilsyn og ledelse overskrides? For selv om krisen jo har vist, at der er behov for et skrappere tilsyn med bankerne, så er der jo stadig tale om et statsligt tilsyn med – dvs. kontrol af – bankerne og ikke en statslig ledelse af bankerne?

Men de nye tilsynsregler synes faktisk i et vist omfang at have ledelsesmæssig karakter. Og på denne vis kan man med rette tale om en principiel nyskabelse i den finansielle lovgivning, hvor Finanstilsynets nye, udvidede rolle rækker videre end gængs tilsynsvirksomhed. I visse henseender synes den nævnte grænse faktisk at blive brudt ved, at tilsynet bevæger sig ind på ledelsens domæne.  

Dette medfører en række interessante bankretlige problemstillinger, som således er genstanden for den højaktuelle minikonference om “Det nye finansielle tilsyn – nye rammer for tilsyn, ledelse og ansvar efter den finansielle krise”, som finder sted nu på mandag på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Her vil en række juridiske eksperter og ledende repræsentanter for både banksiden og tilsynssiden sætte fokus på de nye tilsynsbeføjelser over for bankerne med vægt på de særlige grænseflader og retlige problemstillinger, som de nye beføjelser giver anledning til i forhold til sondringen mellem offentligt tilsyn og privat ledelse og i forhold til Finanstilsynets ansvar som offentlig forvaltningsmyndighed.

De væsentligste af de nye tilsynsregler går overordnet set ud på følgende:

– Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af bankernes forretningsmodeller. Dermed har Finanstilsynet reelt fået tildelt en ny, udvidet rolle, idet tilsynet ikke længere blot skal vurdere, om en bank overholder banklovgivningen. Nu skal tilsynet i højere grad foretage en egentlig vurdering af, om bankens forretningsmodel medvirker til bankens levedygtighed, herunder en vurdering af de med forretningsmodellen forbundne risici.

– Finanstilsynet kan på et tidligere tidspunkt end hidtil påbyde en bank at foretage de nødvendige foranstaltninger for at rette op på bankens situation, såfremt der er en væsentlig risiko for, at bankens økonomiske stilling vil udvikle sig således, at banken vil kunne miste sin tilladelse. I denne forbindelse har Finanstilsynet netop lanceret ordningen med den såkaldte tilsynsdiamant, som for bankernes vedkommende opstiller en række pejlemærker for, hvad der ifølge Finanstilsynet må anses som værende bankvirksomhed med forhøjet risiko. Ordningen fastlægger således en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, som bankerne som udgangspunkt bør ligge inden for ifølge Finanstilsynet.

– Der er indført skærpede krav til bankernes indretning og styring, akkurat som kravene til direktions- og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed – de såkaldte fit & proper regler – er blevet skærpet. Nu skal bl.a. hensynet til den finansielle stabilitet inddrages i egnethedsvurderingen, og Finanstilsynet har allerede meldt ud, at man vil anvende fit & proper reglerne mere aktivt. Finanstilsynet vil samtidig skærpe kravene til ledelse og risikostyring på en lang række områder, herunder kravene til hvorledes bankledelserne skal organisere deres arbejde, og hvorledes arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion skal fastlægges.

Finanstilsynet har ikke lagt skjul på, at Finanstilsynet med den nye strategi har ændret både mission og vision. Finanstilsynet benytter således selv betegnelserne et proaktivt og offensivt tilsyn med skærpet fokus på de væsentlige risikofaktorer og holdbarheden af bankernes forretningsmodeller. Det lyder jo ganske fornuftigt.

Omvendt har Finansrådet ikke lagt skjul på, at visse af de nævnte beføjelser efter Finansrådets opfattelse er udtryk for, at tilsynet kan udøve egentlige ledelsesbeføjelser over for de enkelte banker. Derfor har det været afgørende for Finansrådet at fastslå, at det ledelsesmæssige ansvar for driften af de enkelte banker alene påhviler bankens ledelse, og at dette ansvar ikke må forflygtiges ved tilsynets virksomhed. Og det lyder jo lige så fornuftigt.

Den svære kunst bliver således at finde den rette balancegang uden helt at forrykke – eller ligefrem udviske – grænsen mellem bankledelse og banktilsyn.

Men hvor bør grænsen egentligt gå?

Finanstilsynet skal vel fortsat “kun” være et kontrollerende organ og ikke et ledende af slagsen? Det skal vel ikke ende med, at bankbestyrelsen i realiteten overtager bankdirektionens opgaver og ansvar, og at banktilsynet overtager bankbestyrelsens ditto? Men omvendt skal Finanstilsynet vel have nogle effektive beføjelser, således at tilsynsfunktionen får mere karakter af damage prevention end damage control?

Kom gerne med din mening i kommentarfeltet nedenfor.

Læs mere om minikonferencen, herunder om tema og program, på dens hjemmeside.

14 responses to “Banktilsyn kontra bankledelse – hvor går grænsen?

  1. Efter at have laest – genlaest – og laest endnu en gang, er det svaert at faa oeje paa det dilemma du laegger op til.
    Finanstilsynets opgave er at sikre et effektivt finansielt marked, hvor brugerne ikke bliver bragt i risiko pga finansielle virksomheders maade at tilrettelaegge deres virksomhed paa.
    Bankledelsers opgave er at sikre deres aktionaerer et godt afkast af deres investering under hensyntagen til, at virksomheden drives indenfor de rammer lovgivning og tilsynsmyndigheder udstikker.
    Den balance synes paa ingen maade i fare pga de regler tilsynsmyndighederne nu arbejder efter.
    Tvaertimod synes reglerne at aabne for muligheden af at banker kan gaa konkurs, med en ordentlig afvikling, i modsaetning til den nuvaerende situation, hvor banker bliver holdt i live alene paa grundlag af stoerrelse.
    Hvis disse regler kan foere til, at bankledelser konfronteres med de risici oenskede strategier kan foere til inden driftsbeslutninger traeffes, kan man da kun hilse aendringen velkommen.

  2. Har finanstilsynet selv kompetencen til at vurdere et pengeinstitut eller skal de have hjælp udefra?

    Når en bank kommer i vanskeligheder, så kommer den “uvildige” kreditvurdering vistnok ofte fra bankfolk i konkurrerende banker, fordi finanstilsynet ikke selv har ressourcer/kompetencer.

    Er der en kundeklausul på en finanstilsynmedarbejder, så vedkommende ikke kan tage arbejde i et konkurrerende pengeinstitut med fortrolig viden?

    Var det ikke tidligere medarbejdere fra det amerikanske finanstilsyn, der blev ansat i finanssektoren og vidste, hvordan man dribler udenom grænseværdierne og kontrollerne?

    Lidt ligesom en filmkonsulent er en instruktøruddannet, der aldrig slog igennem (Ifølge onde tunger 🙂

  3. @Hans,

    Tak for din kommentar – og for at have læst bloggen hele 3 gange.

    Der er nu tale om reelle problemstillinger og ikke bare tænkte teoretiske spidsfindigheder. Det er nemlig ikke sådan længere, at tilsynet blot skal påse, at “virksomheden drives indenfor de rammer lovgivning og tilsynsmyndigheder udstikker”, som du skriver ovenfor. Fremover kommer det nemlig i anden række. I første række skal tilsynet nu i stedet fokusere på bl.a. holdbarheden af bankernes forretningsmodeller som led i at sikre den finansielle stabilitet. Det er jo en væsentlig ændring af tilsynsfunktionen og prioriteringen af de enkelte elementer heri.

    Finanstilsynet beskriver det selv således:

    “Vi vil skærpe vores fokus på det væsentlige. Vores tilgang til den enkelte virksomhed starter med en overordnet vurdering af, hvor risikofaktorerne i virksomheden ligger, frem for en systematisk gennemgang af, om virksomheden på alle områder overholder lovgivningens bestemmelser. Vi vil i højere grad gå ind i en vurdering af virksomhedens forretningsmodel for at sikre, at virksomheden kan håndtere de risici, der følger med. Men vi vil ikke glemme den kritiske detalje.”

    Derfor har tilsynet nu fået en række beføjelser, som indeholder skønsmæssige vurderinger, som nærmer sig de skønsmæssige bedømmelser, som hidtil kun har ligget hos ledelserne (bl.a. på risikoområdet).

  4. @CH,

    Også tak for din kommentar. Finanstilsynet klarer som det altovervejende udgangspunkt det hele selv men har nu fået mulighed for at få hjælp udefra. Tilsynet kan således nu påbyde en bank (eller anden finansiel virksomhed) at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et bestemt risikofyldt forhold i banken.

    Det kan du læse meget mere om i denne særskilte blog om netop dette emne:

    http://camphausen.blogs.business.dk/2010/07/18/nu-skal-banken-selv-betale-for-en-unders%c3%b8gelse-af-sig-selv/

  5. @MC
    Der er forskel paa at traeffe beslutning om indholdet af en fremtidig forretningsmodel og paa at afvaerge en forretningsmodel, der udsaetter kunder og samfund for urimelig risiko.
    Hvis bankledelsen er i stand til at overbevise Finanstilsynet om at risikoniveauet er rimeligt, kan jeg ikke se, at nye regler laegger hindringer i vejen for bankerne. Det kan vel i den sammenhaeng kun vaere positivt, at mulige uovervejede strategier bliver udfordret.

  6. @MC

    Det maa jo saa ogsaa betyde, at du har vanskeligt ved at forstaa indholdet i Finansraadets betaenkeligheder. Hvis jeg forstaar dig ret, er Finanstilsynets indgreb overfor uholdbare forretningsmodeller, herunder uacceptable risici, jo netop et rimeligt indgreb i bankledelsernes ledelsesret.

  7. For mig er det et interessant spørgsmål: “Finanstilsyn kontra bankledelse – hvor går grænsen”. Tak til Michael Camphausen for en dybdegående analyse af problemstillingen.

    Alligevel sidder jeg tilbage med flere spørgsmål.

    Anledningen er, at jeg gennem en menneskealder har været chef for et større bankområde i det østjyske område, og jeg har adskillige gange haft besøg af Finanstilsynet. Kort beskrevet foregår det på den måde, at tilsynet på forhånd har pillet en række engagementer ud til vurdering, og så skal skal vi beskrive engagementet og forsvare en eventuel hensættelse, hvis der kan forudses en tabsrisiko. Det fungerede fint, men det er klart, at vi følte at blive set over skulderen, og var der uenighed, så rettede vi ind efter Finanstilsynets holdning.
    Og så er det, at jeg kommer til mine spørgsmål.
    Hvor har Finanstilsynet været henne i sagerne om f.eks. Roskilde Bank og senest Amagerbanken? Min viden er alene baseret på dagsbladenes artikler, og det er ikke betrykkende læsning for bankerhvervet. Men det er ubegribeligt for mig – med den erfaring, som jeg har med Finanstilsynet – at der ikke er grebet ind forlængst. Adskillige risikofyldte engagementer i f.eks. Amagerbanken – der blot er den sidste i rækken – har der slet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad været hensat på til imødegåelse af tab. Og her gælder forklaringen om, at der ikke var egenkapital nok i banken, og at man ventede på bedre tider i ejendomsbranchen ikke. Slet ikke endda.
    Så aktionærerne i en bank kan på ingen måde fæste lid til, at Finanstilsynet i sin nuværende form kan retlede en svag bankledelse.
    Den tidligere formand for Amagerbanken, N.E.Nielsen, som ellers i min opfattelse har nydt stor respekt som erhvervsadvokat, har fået nogle heftige ridser i lakken. Både ved styringen af risikofyldte engagementer i banken, og senest ved at indgå en fratrædelsesaftale med den administrerende direktør på ganske usædvanlige vilkår.

    Men først og sidst: Hvor har Finanstilsynet været henne i disse sager?

Comments are closed.