Efter Amagerbankens krak: gamle blogs med helt ny relevans

Det har med Amagerbankens krak forleden været en meget ulykkelig uge for hele den hjemlige finansielle verden og ikke mindst for de mange berørte aktionærer, indskydere, investorer, kreditorer, medarbejdere m.fl.

Det har samtidig været en ganske hektisk uge for alle involverede parter og aktører – lige fra bankledelser og bankkunder over tilsynsorganer og folketingspolitikere til finansjournalister og bankeksperter – med vurderinger af og stillingtagen til en lang række relevante problemstillinger og kritiske spørgsmål, som Amagerbankens triste sammenbrud forståeligt nok har sat fokus på.

Mange af de bankjuridiske spørgsmål i så henseende har fundet min vej i ugens løb (tak for de mange interessante henvendelser), og jeg har således flere gange måttet forsøge at stå fast og stå ved mit forskningsprincip om, at jeg gerne udtaler mig og står til rådighed for kommentarer om generelle bankretlige problemstillinger men altså ikke om helt konkrete sager, banker, kundeforhold og lignende.

Det er som bekendt det selvsamme princip, som Bank & Blog bygger på, og hvor jeg forsøger at tage udgangspunkt i aktuelle bankjuridiske spørgsmål og løfte dem op til brede bankretlige problemstillinger og retspolitiske debatter (og forhåbentligt lykkes det flere gange end det modsatte).

Dette blot for at forklare den umiddelbare tilbageholdenhed og måske påfaldende tavshed fra min side, som flere venligt har spurgt til i den forgangne uge.

Undtagelsen hertil er et par nye generelle udtalelser fra ugens løb om advokatundersøgelser i krakkede banker og om eventuelle mangler ved det overordnede tilsynssystem – se herom til allersidst i denne blog.

Men det betyder faktisk også, at der i Bank & Blog arkivet allerede findes en række gamle blogs, som har fået fornyet relevans i lyset af Amagerbankens krak, og som det måske kan være umagen værd at hive frem igen for at (gen)læse og/eller kommentere. Ingen grund til at genopfinde hjulet eller den dybe tallerken igen.

Disse gamle blawgs besvarer selvsagt ikke alle spørgsmål og løser på ingen måde alle problemstillinger; men de kommer faktisk godt og grundigt omkring mange af de nu igen højaktuelle emner.

Så læs (eller genlæs) gerne med nedenfor og følg eventuelt de markerede links, hvis de forskellige blogindlæg kan have din (fornyede) interesse – og som altid står kommentarfeltet naturligvis til rådighed for din mening:

Afviklingen af krakkede banker 

Amagerbanken er den allerførste bank, som afvikles under den nye afviklingsordning i medfør af Bankpakke 3, hvilken ordning man kan læse mere om i disse blogs om lynlukning af banker og om ny afviklingsordning for kriseramte banker. Hvad der i øvrigt er op og ned på de forskellige bankpakker, kan man læse i denne blog.

Konsekvensen for bankkunderne 

I denne særskilte blog kan man herefter læse om den nye bankafviklingsordning set gennem kundens øjne med fokus på ordningens helt praktiske betydning for den enkelte bankkunde / indskyder i tilfælde af et bankkrak og med nogle konkrete regneeksempler i kroner og øre for den enkelte kunde (med henholdsvis mindre eller mere end 750.000 kr. som indskud i banken). En rigtig god idé i denne forbindelse er også at læse Garantifondens information til netop indskyderne i Amagerbanken (også med konkrete beregninger).

Bankernes størrelse eller sundhed 

I forlængelse heraf kan man med fordel læse disse blogs om, hvorfor små eller mellemstore banker med den nye ordning ikke synes at være mere udsatte end store banker, og hvorfor bankindskyderne ikke af den grund bør handle i unødig panik – afgørende er således fortsat bankens sundhed, ikke bankens størrelse.

Undersøgelse af krakkede banker 

I disse blogs kan man læse mere om de meget omtalte advokatundersøgelser af krakkede banker og om disse nødvendige undersøgelsers formål og berettigelse.

Som jeg udtalte forleden, er det generelt vigtigt for sådanne advokatundersøgelsers troværdighed og brugbarhed, at undersøgelserne er så uvildige som muligt, at de foregår helt uafhængigt af både gammel og ny ledelse og øvrige parter, og at de også omfatter såvel gamle som nye ledelsesmedlemmers rolle helt op til sammenbruddet.

Det gælder i øvrigt også for eventuelle undersøgelser af myndighedernes rolle, hvad enten det drejer sig om Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller andre, hvor man også bør komme hele vejen rundt og inddrage alle aktører.

Det bemærkes, at Finanstilsynet ligefrem har en lovmæssig pligt til selv at komme med en redegørelse om tilsynets egen rolle i forbindelse med en banks krak, hvorimod en sådan pligt (desværre) ikke gælder for Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitets rolle

De nævnte advokatundersøgelser iværksættes af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, hvis noget ustabile lovgrundlag i forbindelse med udstedelsen af de individuelle statsgarantier, herunder især fastsættelsen af de særlige individuelle vilkår over for bankerne, er gennemgået i denne blog, og hvis magtfulde rolle i øvrigt er beskrevet i denne opfølgende blog. I nær sammenhæng hermed kan man også læse denne blog om de strandede kunder i de krakkede banker.

Finanstilsynets vurderinger og beføjelser 

Finanstilsynets syn på bankerne og tilsynets offentliggørelse af vurderingerne af bankerne kan man læse mere om i et par sammenhængende blogs. Og Finanstilsynets helt nye indgribende beføjelser over for bankerne i medfør af den nylige finansielle lovpakke er gennemgået i denne blog.

Banktilsyn contra bankledelse 

I denne blog kan man læse nærmere om den omdiskuterede (og nu mere flydende) grænse mellem banktilsyn på den ene side og bankledelse på den anden side. Hvad er tilsynets opgaver og ansvar – hvad er ledelsens opgaver og ansvar. Bloggen omtaler også Finanstilsynets helt nye strategi over for bankerne benævnt “tilsyn med kant”.

Eftersyn af tilsynsstrukturen

Der er også lige disse blogs om de nuværende overvejelser om at slå Finanstilsynet sammen med Nationalbanken og om det nye tilsynsudvalgs serviceeftersyn af hele tilsynsstrukturen, hvor man således kan læse uddybende om de forskellige fordele og ulemper ved en sådan eventuel sammenlægning.

Fejl og mangler i systemet 

Og læs eventuelt også denne artikel fra forleden om mulige mangler i tilsynssystemet, hvor jeg kommenterer de uheldige konsekvenser af et meget kompliceret og måske utilstrækkeligt kontrolsystem, hvor man tilsyneladende har forsøgt at sætte sig på to stole samtidig, men hvor man nok i stedet fik placeret sig midt imellem de to stole. Jeg tænker naturligvis her på Finanstilsynet som den ene stol og på Finansiel Stabilitet som den anden stol.

Finanstilsynet isoleret set og Finansiel Stabilitet isoleret set har formentlig begge handlet efter bogen (hver deres lovbog af slagsen). Finanstilsynet har således ikke ansvaret for, at Finansiel Stabilitet stiller en statsgaranti for en bank på adskillige milliarder kroner i forhold til en garantiordning, som tilsynet ikke er blevet en del af. Og omvendt har Finansiel Stabilitet i forbindelse med udstedelsen af statsgarantien ikke ansvaret for at føre tilsyn med banken og i denne forbindelse tjekke, om banken har det rigtige solvensbehov som fastlagt af Finanstilsynet. Men dermed falder ansvaret blot ned mellem de nævnte to stole, så at sige.

Effektive kontrolorganer hver for sig, men måske nok et ineffektivt tilsynssystem overordnet set. Med andre ord glider ansvaret ud af hænderne, fordi den ene hånd ikke i tilstrækkelig grad vidste, hvad den anden hånd lavede. Og så sidder den ene hånd og den anden hånd endda ikke på den samme selvbestemmende krop men på hver deres selvstændige og egenrådige krop.

Gav beskrivelsen mening?

8 responses to “Efter Amagerbankens krak: gamle blogs med helt ny relevans

  1. @Michael.
    Super med din grundige gennemgang af problemstillingerne og herunder i sær de lovtekniske forhold.
    Jeg synes dog som borger og skatteyder, at det er temmelig forstemmende, hvis du har to statslige institutioner, i øvrigt under det samme ministerium, som ikke taler sammen. Det er uforståeligt, og det kan jo betyde, at vi skal videre op i systemet i Øk. og Erhvervsministeriet, og selvfølgelig op til ministeren.
    I slutningen af 2008 går det op for alle, at den er gruelig gal i finanssektoren og man skruer så efterfølgende en række bankpakker sammen – så vidt så godt. Men det forekommer mig endog særdeles kritisabelt, hvis det måtte vise sig, at der ikke er koordineret noget som helst.
    Hvad er det, der forhindrer Finanstilsynet og Finansiel Stabiliteti at have et løbende, tæt samarbejde?
    Udover selvfølgelig det eklatante fejltræk, at ministeriet udpegede den tidligere chef for Finanstilsynet til direktør i Finansiel Stabilitet. Det er noget rod, og det har skabt dårlig kemi mellem FT og FS.

  2. @Jens

    Nu må vi afvente de forskellige undersøgelsers resultat. Det jeg skriver i bloggen er naturligvis ikke endegyldige konklusioner på nogen måde. Men vi var jo nogle (få), som allerede sidste år var bekymrede for og skeptiske ved dette i et vist omfang parallelle kontrolsystem med FT og FS. Ikke sådan at forstå, at jeg synes konstruktionen med FS er en dårlig idé – det har jeg aldrig sagt (selv om mange tror dette) – tværimod har jeg altid været tilhænger af bankpakkerne og konstruktionen med et afviklingsselskab. Kritikken er alene gået på konstruktionen med at lade de individuelle statsgarantier og aftalerne herom ligge i FS’ regi. Hvorfor forblev de ikke i departementets (eller FT’s) regi? Departementet havde jo allerede fint forvaltet aftalerne om statsligt kapitalindskud. Hvis også aftalerne om statsgaranti havde ligget i departementet, så havde vi måske netop haft et mere strømlinet system med “to hænder på samme krop” og ikke med “en hånd på hver sin krop”, jf. bloggen ovenfor – i så fald havde det alt andet lige været nemmere at kritisere, at “den ene hånd ikke vidste hvad den anden hånd lavede”. Nu er der måske “blot” tale om systemfejl, som ikke kan placeres hos nogen individuel instans. Dette må selvsagt ikke forveksles med, at bankernes ledelser natuligvis i sidste ende har ansvaret for bankernes drift – det har de offentlige instanser ikke; men derfor kan man jo godt interessere sig for det separate ansvar, så at sige, for de offentlige instansers kontrol og tilsyn.

    Som jeg konkluderede i en artikel i december måneds udgave af FinansInvest (og igen må jeg understrege, at jeg udtaler mig generelt og ikke specifikt om Amagerbankens forhold): “Finansiel Stabilitet bør vende tilbage til at være det, som det er sat i verden for, nemlig et rent og skært afviklingsselskab. Med ministerens oprindelige ord: staten skal ikke drive bank (hverken som garantistiller, ejer eller på anden vis). Lad således Finansiel Stabilitet håndtere de krakkede banker, lad Finanstilsynet håndtere de levende banker, og lad den finansielle stabilitet sikre af Finanstilsynet i et tæt samarbejde med Nationalbanken.”

  3. Med reference til tidligere blogs kan jeg anføre:

    Vedr. Aarhus Lokalbank A/S. Ny direktør tiltræder 1 mar 11 og man vil konvertere den hybride kernekapital til aktiekapital.

    Men, hvis man ikke er totalt hjernedød, så har man vel ikke penge i klemme i Aarhus Lokalbank? Vel?

    Men det forklarer den manglende offentliggørelse af Finanstilsynets rapport om Aarhus Lokalbank:

    Regnskabet vil vise et underskud for 2010 på 1/4 MILLIARD! På udlån på 4 mia. Det er sandelig dygtigt gjort!

    Nu er døden kommet til Aarhus og har indlogeret sig på Missionshotellet Ansgar.

    Ydermere har jeg kikket på Skjern Bank, som kommer ud med et overskud på 10 mio.

    Meeeeen det fremkommer ved:
    1) Man har halveret nedskrivningerne ifht. sidste år (forbedring på ca . 100 mio.)
    2) Man har tilbageført 60 mio. af de godt 200 mio. man nedskrev i 2009 – så mon ikke (realistisk bedømt) regnskabsresultatet er lidt ringere end underskuddet på 80 mio. i 2009.

    Rent regnskabsfup i bedste Danske Bank stil!

    Danske Bank lavede nemlig et lignende nummer i 2009.

  4. Det er vel noget nært uendeligt svært at få ondt af en aktionær i Amagerbanken – Hvad havde de forestillet sig??? Nåh jo, hurtige gevinster selvfølgelig, men igen, det er MEGET svært at få ondt af dem.

    Men mit spørgsmål ville være: Er det fornuftigt overhovedet at have aktier i nogle af de øvrige betændte finansielle institutioner?

    Det synes nemlig som en næsten umulig opgave, at genetablere tilliden til det finansielle system, sålænge der ikke er vilje til at rydde op – Og guderne skal vide, at der er IKKE ryddet op. Du godeste se blot hvem der fortsat sidder i spidsen for Danske Bank – Peter Madoff Straarup – Selveste personificeringen af den finansielle deroute.

  5. Okay – Men den situation Dansk økonomi er havnet i, synes nu trods alt lidt mere alvorligt end det, at påpege det.

  6. Det dybere liggende problem er jo, at man lige så godt kan lade være med at lovgive indenfor bankområdet – i det hele taget!

    1) Hvis vi ser på lovgivningens udvikling på realkreditområdet, så har det været en systematisk fjernelse af begrænsninger på bankers/kreditforeninger handlefrihed.
    Man indførte efter sidste krise en længere tilbagebetaling ved at realkreditlån skulle afvikles over 30 i stedet for 20 år.
    Indførelse af flexlån, hvorved man fjernede begrundelsen for realkreditlån: Nemlig at renterisikoen – i stærkt kontrolleret form -blev lagt på investor, hvilket investor så tager sig betalt for.
    Så indførte man afdragsfriheden, det gjorde op med den risikobegrænsning, der ligger i at lånet automatisk med tiden bliver mere sikker.

    Med andre ord: Så såre man påtraf en bestemmelse, der – med overlæg – var lagt ind for at begrænse bankernes mulighed for at lave noget dumt, så blev den ophævet – sådan plejer det jo at være: Nogle af de “kriselån”, der blev lavet i 1920’erne og 30’erne er tilsvarende kritisable ud fra et principielt synspunkt.
    Dengang ventede man dog til, at det var gået galt – denne gang SIKREDE man sig, at det gik galt.
    Hvorfor så i det hele taget lovgive?

    2) Det hører jo til de absolutte sjældenheder, at bankfolk bliver straffet. Glückstadt fik lov at dø inden sagen var færdigbehandlet.
    Det er almindelig kendt, at banker så vidt muligt undgår at anmelde bedrageri blandt eget personale – ser så dårligt ud på renommeet.
    Man kan jo ikke påstå, at diverse bankdirektører ikke vidste, hvad det var de gjorde – ellers havde man jo fjernet dem – nå, ikke.
    Når man påtænker den skade Danske Bank har påført samfundet: Statsministeren måtte tigge vore allierede om kapital nødhjælp. Hele landets eksistensgrundlag blev inddraget – alligevel sidder Straarup stadig i palisanderboksen.

    3) Når de umiddelbare konsekvenser af bankens egen uansvarlighed ikke længere kan skjules, så kommer alle mulige hjælpepakker.

    Det svarer til, at mord kun er forbudt, når der ikke bliver begået nogen; men så snart man begynder at skyde hinanden ned på gaden, så bliver det lige pludselig lovligt – i hvert fald gider man ikke spilde politiets tid på det.
    Tværtimod: Revolvermænd og lejemordere får særbevillinger og ordner.

    Det er ikke noget, der er specielt ved den nuværende bankkrise: Sådan gør man ALTID.
    Gå tilbage i historien, de straffe, der bliver pådømt og eksekveret er omvendt proportionale med forseelsens grovhed.

    Spørgsmålet er om lovgivning på bankområdet overhovedet er relevant?

Comments are closed.