Folketingsbeslutning: fra amagerbank til statsbank

Så skal Folketinget til det igen – og det skal tinget faktisk lige i dag [tirsdag]:

Man skal behandle et forslag til folketingsbeslutning om, at staten skal overtage Amagerbanken (kun de “sunde dele” heraf, vel at mærke) og herefter videreføre banken som en “offentligt ejet og drevet bank”.

Altså med andre ord: staten skal købe Amagerbanken ud af Finansiel Stabilitet og derefter drive banken som en rigtig statsbank i ordets bogstaveligste forstand. Fra statens halvdøde afviklingsbank til statens levende folkebank.

Forslaget er fremsat af [ja, du gættede rigtigt] den lille parlamentariske terrier, Enhedslisten. Og var der lige nogen, der sagde gammel vin på nye flasker? For det er netop, hvad det er tale om.

Tilbage i november måned sidste år forsøgte partiet sig nemlig med et lignende forslag til folketingsbeslutning (som også omtalt her på bloggen). Den gang var der tale om den kort tid forinden krakkede Eik Bank. Alle gode gange to, fristes man til at sige.

Og faktisk er de to beslutningsforslag stort set enslydende, når bare man skifter Eik Bank Danmark ud med netop Amagerbanken. Herefter er det mere eller mindre copy-paste, dog med en væsentlig sproglig ændring i det nye forslag sammenholdt med det gamle af slagsen.

I det oprindelige forslag var Enhedslisten nemlig ikke betænkelig ved at benytte udtrykket “statsbank”. Nu har man i det ellers ligelydende forslag erstattet betegnelsen med det ovennævnte “offentligt ejet og drevet bank”

Hvorfor i grunden? Alle ved jo, at der i realiteten er tale om det samme. Andet lader ingen vel sig overbevise om. Det gør vel ikke forslaget mindre kontroversielt eller mere passabelt at maskere det hårdtslående statsbank med det blødere offentlig bank?

Er det mon fordi selve statsbank-betegnelsen er blevet kontamineret og for udskældt siden sidst (tænk bare på al virakken om det statsejede Finansiel Stabilitet og det i nogles øjne semi-statslige ATP). Eller er det måske bare for at signalere, at den nye offentlige folkebank ikke må kunne forveksles med statsafviklingsbankerne under Finansiel Stabilitet.

Det oprindelige beslutningsforslag er tilsyneladende strandet i udvalgsbehandling, og siden er Eik Bank jo blevet solgt til anden side. Og mon ikke det samme sker med hensyn til det nye forslag, nu hvor Finansiel Stabilitet i øvrigt er ved at klargøre et salg af Amagerbanken.

I denne forbindelse meddelte Finansiel Stabilitet for få uger siden, at man allerede havde fået “adskillige henvendelser fra interesserede købere”. Jeg går ikke ud fra, at staten er én af dem – ikke endnu da.

Beslutningsforslaget er ledsaget af nogle bemærkninger, hvor Enhedslisten begrunder meningen med det hele. Det anføres således:

“Når der ses bort fra de spekulative dele af Amagerbanken, har den fortsat en stor del med sunde aktiviteter, 100.000 kunder og et stort filialnet. Der er således en oplagt mulighed for at videreføre banken som en offentlig bank, der kan sikre beboerne på Amager, men på sigt alle danskere, en billig og tryg bankforbindelse med lønkonto, mulighed for kassekredit, boliglån og andre almindelige bankydelser. Banken skal frigøres fra de spekulative forretninger, der væltede Amagerbanken, ligesom den ikke fremover skal gå ind i spekulative aktiviteter. Banken skal alene og billigst muligt tilbyde lønmodtagere og andre almindelige bankkunder basale bankydelser.”

Et eller andet sted kan man måske godt – en kort stund for the sake of argument – have en vis sympati for tanken om folkets billige og trygge fællesbank, som holder sig til de konservative bankforretninger og holder sig fra risikable spekulationsforretninger.

Men er det virkelig statens opgave at løfte en sådan opgave? Den finansielle krise har jo vist, at der også er plads til bæredygtige banker i ikke-statsligt regi som alternativ til de mere traditionelle banker (som også omtalt her på bloggen tidligere).

Og dér, hvor den ideologiske argumentationskæde netop hopper (helt) af, er den efterfølgende passage i forslagets bemærkninger om, at både etableringen og driften af den nye offentlige bank skal ske på “kommercielle vilkår af [konkurrence]hensyn”.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Med staten som ejer – og dermed med staten i ryggen – vil der jo alt andet lige være tale om konkurrenceforvridende vilkår. Eller tager jeg fejl?

Men ét er, at Enhedslistens konkrete forslag nok ikke har megen realistisk gang på jorden. Noget andet er, at Enhedslisten på denne vis igen får åbnet op for den generelle debat om statsbanker.

Og den debat er faktisk nok så vigtig i et folketingsvalgår som dette. Især nu, hvor der er stor risiko/chance [alt afhængig af øjnene som ser] for, at Enhedslistens nabopartier går fra at være i opposition til at være i regering.

For Enhedslisten er nemlig ikke det eneste parti, som under den finansielle krise har talt varmt om statsbanker (se fx denne artikel). Det har Socialistisk Folkeparti ligeledes gjort (se fx denne artikel) og tilmed også Socialdemokraterne (se fx denne artikel), begge i lyset af den nylige krise.

Alle tre partier har således haft hvert deres ønske om og forslag til en statsbank. Og det ene parti står altså vedholdende fast, som beslutningsforslaget ovenfor viser. Men hvad med de to andre partier? De to partier, som agter at danne regering sammen, og som derfor har travlt med at gøre sig regeringsduelige (også i forhold til den finansielle sektor).

Står Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti også fast i statsbank-debatten, eller er man ved at besinde sig? Kan nogen give mig/os et klart svar herpå – gerne inden det snarlige folketingsvalg løber af stablen.

Jeg hører også gerne din mening. Skal vi have statsbank(er) herhjemme? Eller skal staten afholde sig fra at eje og drive bankvirksomhed? Det overlades velsagtens bedst til bankerne selv?

8 responses to “Folketingsbeslutning: fra amagerbank til statsbank

  1. Problemet er: Har vi ikke allerede fået Statsbankerne?
    Vi så i oktober 2008, at Danske Banks vækstpolitik, der kun kunne fungere på baggrund af en uforsvarlig udlånspolitik, havde drevet landet så langt ud, at vi måtte tigge vore allierede om nødforstrækning.
    I den forstand har Danske Bank – med sin “to big to fail” politik tilrevet sig en national betydning, der ikke tilkommer dem.

    Danske Bank var så ikke alene: Hele laget under Danske Bank og Nordea kæmpede til de grader om at overleve: De mente kun at kunne overleve gennem vækst.
    Det samlede volumen af bankforretninger er i en given situation begrænset primært af risikovurderingen, hvilket betyder, at denne vurdering undlades, når væksten skal fremmes.

    Bankerne har desuden overtaget realkreditsektoren, en kreditformidlingsinstitution, hvor fortjenstmulighederne er begrænsede til administrationsbidraget.

    Danske Banks forsvar for sin position er – på det økonomiske plan – at stordriftsfordelene er så store, at en koncentration er uomgængelig.
    Dette argument er svagt, fordi man ikke kan se nogen rationaliseringer: I Danmark er mellem hver anden og tredie bankmedarbejder overflødig – sammenlignet med Sverrig.

    Vi har fra banksektoren en tydelig monopoldannelse, hvor den eneste reelle konkurrence er en tilsvarende svensk monopoldannelse som Nordea. Typisk: Ingen udenlandske banker har fået betydende markedsandele, skønt man nok ikke kan beskylde f.eks. Deutsche Bank for ikke at være ude med riven.

    Vi kan med sikkerhed sige, at den nuværende struktur IKKE er i nærheden af optimal – krisen har indtil videre kun ryddet ganske op i de mellemstore banker (gruppe 2).

    Dernæst må vi konstatere, at udlånsoverskuddet stort set er koncentreret om de store banker.

    Altså: Vi har koncentreret råddenskaben i form af udlån, der aldrig kan forrentes – endsige betales tilbage – i de store banker med deres kreditforeninger.
    Udlån, der aldrig kan hverken afdrages eller forrentes er faktisk en mere end brugelig definition af tab – set fra et nationaløkonomisk synspunkt: Omsætningshastigheden af pengenmængden er nemlig meget lav. Derfor har vi ikke en rablende inflation på trods af betydelige udpumpninger af penge fra det offentlige.
    Vi kan således – med god grund – stille spørgsmålet om vi OVERHOVEDET har en finanassektor? Vi er p.t. i det japanske rædselskabinet, hvor bankerne med deres kreditforeninger sidder og glor dumt på deres tabte fordringer på balancen: Realiserer man bare en lille del af tabene, så forsvinder egenkapitalen som vandet i badekarret, når man trækker proppen.

    Vi ser også at realkreditten har fået et omfang med negativ realrente og afdragsfrihed, der ikke er dækning for i hverken ejendomsværdier eller befolkningens (og erhvervslivets) indtjeningsevne.
    At bankerne holder liv i illusionen ved at opkøbe egne obligationer og stampe dem i repo-forretninger peger på, at man på et nært forestående tidspunkt må konvertere hele realkreditgælden til statsobligationer.

    Som det ser ud, har vi fået en bankejet stat!
    Hele banksektoren hænger i statsgarantier – mere eller mindre eksplicite – som erstatning for ansvarlig kapital. De 20 mia. som Danske Bank vil tigge deres aktionærer om forslår ikke!
    Ser vi på Irland, så prøver de at tvære tabene af på udenlandske banker – den går ikke!

    De tal vi har fra banker, der er gået ned, giver at egenkapitalen er tabt mellem 2 og 4 gange – lad så være, at Danske Bank og Nordea er lidt bedre (hvilket er et voveligt postulat, da ingen har turdet kikke efter), så er der ikke egenkapital tilbage i banksektoren.

    Enhedslistens forslag er absurd al den stund, at den taler om de “sunde dele” af Amagerbanken – man kunne ikke vælge et bedre eksempel på en bundrådden bank.
    Den store koncentration af store udlån til “platugler” gør erhvervsudlånet til en farce. Privatudlånet til insolvente flexnisser er ikke meget bedre.
    Filialnettet er en vittighed – to klumper på Amager og en række uinteressante forstadsfilialer – Glostrup?? Nu be’r jeg Dem, Fru Heilbunth.

    En rekapitalisering af bankvæsnet kræver så store summer, at det nok ikke er muligt at rejse den kapital. Indtjeningen på fallenter er nok god; men illusorisk, så bankvæsnet kan heller ikke rekapitalisere sig gennem ikke-udbetaling af udbytter.

    Det eneste sted, der er kapital er i pensionskasserne – staten får mere end nok at gøre med at undgå et totalt kollaps af realkreditten – og lade tabene derfra sive til skatteyderne.

    Selvfølgelig vil rød blok holde fast i statsbanker/offentlig ejede banker. Dels har vi dem allerede, dels er der ikke noget alternativ.
    Problemet er, at i genopbygningen skal man undgå foræringer til aktionærerne.
    Det er ikke statens opgave at drive bankvirksomhed har været fremført af blå blok – men det er – som vi har set – heller ikke bankernes!

  2. Fra en diskussion om en statsejet bank til en diskussion om en bankejet stat – kun som du kan gøre det, Thomas. Men tak for kommentarten i øvrigt.

    Hvad med jer andre? Jeg hører gerne jeres input til debatten om statsbanker? Er bankvirksomhed overhovedet noget, som staten permanent skal involvere sig i?

  3. Nu er Finansrådets skønmaleri af så abstrakt en natur, at du kom til at hænge det omvendt op!

    : D

  4. Jeg kommer til at supplere:

    De 4 største irske banker skal have tilført 180 milliarder kr. i ny kapital.

    Den største skal have 100 mia. kr – eller ca. Danske Banks “egenkapital”.

    Vi taler altså beløb samlet i størrelsesordenen bankernes samlede egenkapital for at dække de ubogførte tab.

    Som sådan er spørgsmålet om statsbanker uaktuelt – der er ikke noget alternativ.

  5. Det overrasker mig faktisk, at der ingen debat-interesse er for emnet om statsbanker her på bloggen. Anyway, her er lidt fra debatten i Folketinget forleden, som viser, at Enhedslistens forslag denne gang ikke kommer længere end partiets forslag sidste gang:

    K (ministeren):

    “Det her beslutningsforslag minder meget om et tidligere beslutningsforslag fra forslagsstillerne, som vi drøftede den 16. december 2010. I den forbindelse foreslås det at videreføre Amagerbanken som en offentligt ejet og drevet bank. Generelt set er jeg selvfølgelig enig i, at forbrugerne bør sikres gode vilkår. Det arbejder regeringen for dagligt ved at skabe fri, gennemsigtig konkurrence og nogle dårlige ordentlige forbrugerbeskyttelsesvilkår. Men dette skal ske, ved at bankerne reguleres og er i sund konkurrence med hinanden, og ikke ved at staten driver bankerne … Jeg mener ikke, at det er en statslig opgave at drive bank. Regeringen har derfor ikke noget ønske om, at staten skal eje banker og drive bankvirksomhed ud over det absolut nødvendige. Statens engagement i de danske banker skal i forlængelse af dette ikke udstrækkes længere end til Finansiel Stabilitet.”

    V:

    “Venstre kan, vel ikke til nogens overraskelse, ikke støtte Enhedslistens forslag om, at det offentlige permanent skal være ejer af Amagerbanken og stå for driften af banken. Som økonomi- og erhvervsministeren beskrev i sin tale har vi tidligere haft lignende drøftelser her i Folketingssalen, hvor vi også fra Venstres side afviste Enhedslistens forslag. Jeg vil derfor ikke gentage alle mine argumenter fra tidligere, men slå fast, at vi i Venstre ikke ser det som en permanent offentlig opgave at drive banker i Danmark. På grund af den finansielle krise har staten gennem Finansiel Stabilitet fået ejerskab til en række nødlidende pengeinstitutter, men vi ser jo allerede, at der frasælges aktiviteter, således at statens ejerskab alene er midlertidig som følge af den internationale finanskrise.”

    S:

    “Vi har ikke noget imod markedskræfter i banksektoren, men den finansielle sektor er så væsentlig for at udvikle et samfund, at vi har brug for den nødvendige regulering. Så uanset sympati for tanken om at lade staten drive bank, kan vi ikke støtte den, det falder uden for det, vi har etableret [bankpakke]aftaler om, men vi vil som omtalt medvirke til, at samfundet drager den nødvendige lære af bankkrisen og tager initiativer til at forhindre gentagelser som følge af manglende regulering, tilsyn og opfølgning.”

    SF:

    “Men det helt konkrete forslag her kommer SF ikke til at bakke op om, ligesom vi ikke gjorde om det tidligere forslag, som kom fra Enhedslisten. Der er for det første en lang række spørgsmål, der rejser sig, når man gerne vil have en offentlig, statsejet bank, som ikke bliver besvaret på de her 15-20 linjers bemærkninger, endda fordelt over to spalter, i beslutningsforslaget. Hvordan skal man lede sådan en bank? Hvad er det for nogle investeringsprincipper, der skal lægges til grund, ud over at man ikke må lave decideret spekulation, som er det, der fremgår af forslaget? Hvordan gør Amagerbanken som statslig bank egentlig livet bedre for den almindelige forbruger? Skal staten hæfte for de indskud, der er der og dermed give borgerne en risiko? Spørgsmålene står lidt i kø til sådan et meget kortfattet beslutningsforslag om noget så drastisk.”

    EL:

    “Tak for debatten. Ellers kan jeg vel indskrænke mig til at sige tak til SF, som godt nok ikke vil stemme for forslaget, men som dog udtrykker meget sympati for forslaget, som det er lagt frem, og – som jeg forstod det – for, at vi også skal have offentlige pengeinstitutter på et tidspunkt.”

  6. Camphausen: Jeg er tilsvarende forskrækket. Jeg havde ventet de sædvanlige hak over skinnebenene.
    Jeg frygter, jeg har mere ret end jeg selv troede.

    Der er andre indikationer: RD melder dd. ud med, at man betvivler at ejendomspriserne i Hovedstaden kan holdes. Så er man godt nok på den.

  7. Som jeg sagde: Amagerbanken er værdiløs!

    http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2387811.ece

    De resterende kunder ender med at blive nedskrevet til under 0 kr. (afhængig af om man kan komme uden om, at overtage garantierne overfor kreditforeningerne) og ende i Arbejdernes Landsbank – og på tvangsauktion.

    Amagerbankens ansatte er værdiløse: Arbejdernes Landsbank har nok.

  8. http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/article2423292.ece

    Hvad kan dog henstå i det uvisse, så man er nød til at bede om en uge mere?

    Er nogen i færd med at finde ud af så elendigt et bud, at man er sikker på, at det bliver afvist?

    Hvis det er tilfældet, så kan jeg forstå nervøsiteten. Amagerbanken er for dyr, hvis den er gratis.
    (der er opsigelsesvarsler til de ansatte, huslejekontrakter mv. – for ikke at tale om lageret af ubrugt brevpapir)

Comments are closed.