Bankpakke 3+ nu en realitet: en medgift som modgift?

I den forgangne uge blev den kontroversielle og meget omtalte afviklingsordning for nødlidende banker – bedre kendt som Bankpakke 3 – suppleret med den snart lige så omtalte medgiftsordning for sådanne kriseramte banker – benævnt Bankpakke 3+ her på bloggen (i mangel af en mere fantasifuld betegnelse fra min side).

Medgiften i Bankpakke 3+ er tænkt som en art modgift, der skal hæmme eller ophæve de utilsigtede giftvirkninger af Bankpakke 3, som ganske hurtigt har spredt sig til flere vitale dele af den sårbare finansielle sektor i lyset af Amagerbankens krak og kreditvurderingsbureauernes efterfølgende forgiftning af de største danske bankers kreditværdighed på de internationale lånemarkeder (i mangel af en mindre fantasifuld beskrivelse fra min side).

Det kan naturligvis ikke så tidligt i forløbet afgøres, om der er tale om en virkningsfuld modgift og om en tilstrækkelig dosis heraf til at reducere de uheldige følger af Bankpakke 3. Medgiftsordningen skal i øvrigt lige runde EU og opnå Kommissionens formelle godkendelse, førend loven herom kan træde ikraft, og ordningen tages i brug. Men spekulationerne om Bankpakke 3+ er allerede mange; og umiddelbart synes den generelle konsensus at være, at medgiftsordningen er et tiltrængt hjælpemiddel men på ingen måde et enkelt universalmiddel, som kan afhjælpe alle dårligdomme ved Bankpakke 3.

Det vender jeg straks tilbage til – men først lige en kort og simpel gennemgang af selve medgiftsordningen.

Medgiftsordningens indhold og betingelser

Den nye medgiftsordning går i al sin enkelhed ud på, at Garantifonden kan beslutte at tilføre midler eller stille garanti (en medgift) til dækning af en nødlidende banks almindelige kreditorer, herunder indskyderne, over for en sund bank, som måtte være interesseret i at overtage den nødlidende bank for på denne måde at redde den pågældende bank fra den endegyldige afvikling i statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet.

Hvor afviklingsordningen under Bankpakke 3 er et alternativ til en almindelig konkurs, skal medgiftsordningen under Bankpakke 3+ således i sig selv være et alternativ til afviklingsordningen under Bankpakke 3.

Medgiften skulle gerne gøre det mere attraktivt for den sunde bank at overtage den nødlidende bank og dermed muliggøre en smidig redningsløsning i privat regi i stedet for en rigid afviklingsløsning i statens regi.

Der gælder dog visse betingelser for, at den omhandlede medgift kan ydes af Garantifonden. Medgiftsløsningen skal således være den økonomisk mest fordelagtige løsning for Garantifonden. Og medgiftsløsningen skal også ud fra forretningsmæssige overvejelser være den mest rentable og mest holdbare løsning. Det må altså ikke vise sig, at man med medgiften har smidt gode penge efter dårlige. Den sunde overtagende bank skal stadig være sund efter overtagelsen – også på lang sigt.

Selve medgiften skal afspejle den underbalance, som den overtagende bank ellers selv skulle have dækket uden medgiften. Medgiften skal dog være markedskonform, og den overtagende bank må derfor ikke opnå en uberettiget økonomisk fordel i form af en for stor medgift. Det kan eventuelt være nødvendigt ved en meget stor og attraktiv medgift til den overtagende bank at gennemføre en åben budrunde, således at andre interesserede overtagende banker får mulighed for at komme med egne bud på den nødlidende bank (dette for at medgiften ikke får karakter af ulovlig statsstøtte).

Medgiftsordningens fordele og ulemper

Under disse helt rimelige og fornuftige betingelser giver medgiftsordningen jo ganske fin mening. Det giver på denne måde særdeles god mening at tilskynde til rent private, markedsmæssige overtagelsesløsninger, som i sidste ende ikke er fordyrende men billigere, og som samtidig dækker alle indskyderne fuldt ud, således at den statslige afviklingsløsning under Finansiel Stabilitet med den beløbsbegrænsede indskydergaranti kun bliver sidste udvej. Det ser alt andet lige også bedre ud over for omverdenen.

Det har faktisk under hele forløbet været meningen, at afviklingsordningen i statsligt regi under Bankpakke 3 skulle være den allersidste udvej. Men Amagerbankens krak har med al tydelighed vist, at det i praksis kan være vanskeligt at finde sådanne spiselige løsninger i privat regi, især hvis der ikke er nogen form for økonomisk lokkemad for en overtagende bank. Dette skal medgiftsordningen under Bankpakke 3+ altså gerne være med til at rette op på.

Det er i hvert fald formålet med medgiftsordningen, som det kommer til udtryk i bemærkningerne til loven herom. Hvad derimod ikke som sådan kommer til udtryk i de samme lovbemærkninger er, at medgiftsordningen også i et vist omfang er tænkt som den ovennævnte modgift, hvad angår de utilsigtede virkninger af Bankpakke 3 i forhold til kreditvurderingsbureauernes (læs: Moody’s) nedgradering af de danske bankers kreditværdighed netop i forlængelse af Amagerbankens krak. De fleste iagttagere er dog enige om, at dette også er et slet skjult formål med ordningen.

Og her er det så, at medgiftsordningen måske kan vise sig som en modgift uden tilstrækkeligt bid i, så at sige. For man kan med rimelighed argumentere for, at den håbefulde medgiftsordning ikke i tilstrækkelig grad distancerer sig fra den udskældte afviklingsordning og dermed fra Bankpakke 3. Og dermed er det langt fra sikkert, at medgiftsordningen kan berolige de magtfulde kreditvurderingsbureauer, der som bekendt har været blandt de mest højlydte i udskældningen af Bankpakke 3.

For det første kan medgiftsordningen kun benyttes i forhold til de banker, som lægger sig fast på ellers at ville lade sig håndtere efter Bankpakke 3 i en krisesituation. Medgiftsordningen er altså udtrykkeligt bundet op på afviklingsordningen, som ellers er frivillig for bankerne at lade sig omfatte af. Og da visse banker efter Amagerbankens krak på forhånd har meldt åbent ud, at man ikke vil tilslutte sig afviklingsordningen efter Bankpakke 3 (dvs. har sagt nej tak) – idet det ellers ville sende nogle uheldige signaler til de internationale lånemarkeder mv. – så har man ved at lukke døren i for Bankpakke 3 samtidig afskåret sig muligheden for at gøre brug af medgiftsordningen efter Bankpakke 3+. De andre banker, som har valgt at holde døren åben (dvs. har sagt ja tak) eller døren på klem (dvs. har sagt måske tak) for Bankpakke 3, holder naturligvis også døren åben eller på klem for Bankpakke 3+.

For det andet skal medgiftsordningen eksekveres af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet, når først Garantifonden har besluttet at yde medgiften. Selv om medgiftsordningen som nævnt skal fremme private redningsaktioner, har man altså valgt at lade ordningen administrere af selvsamme organ, som skal varetage de statslige afviklinger. Dette kan ikke udelukkes i sig selv at sende nogle uheldige signaler om, at medgiftsordningen ikke betragtes som en selvstændig og fuldgod løsning som et reelt alternativ til afviklingsordningen og Bankpakke 3.

Det nytter jo heller ikke noget, at omverdenen risikerer at få opfattelsen af, at den nødlidende bank er under afvikling i statens regi, når målet jo er en rekonstruktion i privat regi. Medgiftsordningen er med andre ord ikke løsrevet fra Bankpakke 3, selv om medgiftsordningen har til hensigt at virke som et oplagt og nyttigt alternativ til netop Bankpakke 3.

Finansiel Stabilitets afgørende rolle 

Dertil kommer, at det også er Finansiel Stabilitet, som skal stå for at gennemføre den ovennævnte budrunde, hvor andre interesserede banker om fornødent kan få mulighed for at byde ind på den attraktive medgift i forhold til en konkret nødlidende bank og en konkret overtagende bank. Det bliver altså Finansiel Stabilitet – der er sat i verden for at afvikle allerede krakkede banker – der skal have den afgørende rolle i forhold til, hvilke andre banker skal have mulighed for at komme i betragtning til at overtage en endnu ikke krakket bank. Det bliver således Finansiel Stabilitet, der i en sådan livsvigtig situation skal vurdere, hvilke interesserede overtagende banker opfylder kravene til forretningsmæssig holdbarhed, rentabilitet og økonomisk formåen og dermed hvilke andre banker, som efter Finansiel Stabilitets skøn kan få lov at komme i betragtning til at deltage i budrunden. Herudover skal Finansiel Stabilitet stå for selve overtagelsesaftalen.

Det ligner en ganske magtfuld rolle for Finansiel Stabilitet, som vi har set det før – faktisk for ikke så længe siden – nemlig i forbindelse med de kontroversielle aftaler på statens vegne om de individuelle vilkår for udstedelse af statsgarantierne under Bankpakke 2. Finansiel Stabilitet får altså på ny en aktiv rolle i forhold til de fortsat levende banker, selv om Finansiel Stabilitet i grunden er etableret med henblik på at optræde i en langt mere passiv rolle i forhold til de allerede døde banker. Er det virkelig meningen, at et rent og skært afviklingsselskab igen skal påtage sig en sådan proaktiv og dominerende rolle, vil nogen måske spørge forundrende.

For mange kokke fordærver som bekendt maden. Og der er også en nærliggende risiko for, at dette kan ske i relation til lokkemaden i form af den omhandlede medgift i forbindelse med en bankovertagelse. Garantifonden skal beslutte medgiften, Finansiel Stabilitet skal eksekvere den, og Finanstilsynet skal godkende overtagelsen. Måske Finansiel Stabilitet netop er den ene kok for meget i så henseende. Som jeg før har gjort mig til talsmand for her på bloggen: Lad Finanstilsynet håndtere de levende banker, og lad Finansiel Stabilitet håndtere de døde banker (og for mig at se er nødlidende banker fortsat levende – om end halvdøde – banker, som skal forsøges reddet og ikke afvikles).

Hvorom alting er, så er det altså langt fra sikkert, at medgiftsordningen vil blive opfattet som løsrevet i tilstrækkelig grad fra Bankpakke 3, således at medgiftsordningen umiddelbart fremstår som et reelt alternativ til afviklingsordningen og som et reelt opgør med Bankpakke 3 og de utilsigtede virkninger heraf. Det vil kun tiden – og kreditvurderingsbureauernes reaktion – vise. Jeg tillader mig dog at tvivle på, at Bankpakke 3+ vil formilde disse kreditvurderingsbureauer.

Kun ét succeskriterium

Dette fratager imidlertid ikke Bankpakke 3+ dens vigtighed og dens relevans. Det ændrer således ikke på, at medgiftsordningen er en tiltrængt og fornuftig ordning, som forhåbentlig kan medvirke til, at det ikke bliver nødvendigt at gøre brug af afviklingsordningen og Bankpakke 3 igen – i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid og da slet ikke før, at vi har fået et fælles EU-regelsæt for håndtering af kriseramte banker på plads. Og det jo selv om, at afviklingsordningen og Bankpakke 3 – uanset det (u)rimelige pres fra alle sider på ordningen – må betragtes som en i princippet vellykket ordning.

Succeskriteriet er for så vidt simpelt og enkelt: næste gang en bank bliver nødlidende, skal det død og pine ende i en Bankpakke 3+ medgift og ikke i en Bankpakke 3 afvikling.

At medgiftsordningen så desværre ikke kunne have gjort nogen forskel overhovedet i forhold til Amagerbanken og en eventuel redning af banken – såfremt medgiftsordningen allerede havde været en del af Bankpakke 3 til at begynde med – vælger vi ganske belejligt men knap så elegant at se bort fra i denne sammenhæng…

8 responses to “Bankpakke 3+ nu en realitet: en medgift som modgift?

  1. Du har IKKE fanget pointen!

    Hele hensigten med 3+ er at sætte Finansrådet og Danske Bank uden for indflydelse.

    Prøv at se bestyrelsen i Indskydergarantifonden:

    Formand, professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen
    Næstformand, økonomidirektør Charlotte Møller, PFA Kapitalforvaltning
    Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet
    Vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen, Finansrådet
    Direktør Ane Arnth Jensen, Realkreditrådet
    Direktør Claus N. Sørensen, DANSK O.T.C. A/S Fondsmæglerselskab
    Cheføkonom Carsten Holdum, Forbrugerrådet
    Direktør Tine Roed, DI

    Det er da rigtigt at Horrorvits også sidder og fjumser der; men som menigt medlem af bestyrelsen.

    Se bestyrelsen for Finansiel Stabilitet:
    Henning Kruse Petersen, Jakob Brogaard,Anette Eberhard, Christian Kjølbye, Birgitte Nielsen, Visti Nielsen, Flemming Hansen.

    Ikke én af Straarup skødehunde.

    Finanstilsynet, hvilket i praksis vil sige Nationalbanken – overflytningen sker nok, når vi omsider slipper af med en konservativ erhvervs- og økonomiminister.

    Hele formålet med øvelsen er at sætte Danske Bank (og Nordea) udenfor døren!

    Under bankpakke 3 var problemet at Danske Bank og Nordea blokerede for alle løsninger – og lempede fallenter af.
    Sådan noget glemmes ikke – og det har konsekvenser!

    Nationalbanken skal sikre, at vittigheden med, at Fjeldabebanken “vandt” budrunden – den IKKE gentager sig!

    I fremtiden kan Doggerbanken, Tæppebanken, Pallebanken og Motorbanken godt spare sig.

    Den byzantinske konstruktion er alene et modtræk mod Danske Bank.

  2. Se også denne artikel i dagens JP som gengivet i sit hele på FinansWatch:

    http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Realkredit/Nykredit/article2453538.ece

    Artiklen rammer lige ned i emnet for gårsdagens blog. Det anføres bl.a. i artiklen:

    “Banksektoren har brug for en bankpakke mere. Ellers bliver den oprydning i banksektoren, som alle higer efter ikke til noget. Det siger topchefen for den danske finansmastodont Nykredit, Peter Engberg.

    Han står i spidsen for en koncern, der omfatter Danmarks femtestørste bank og landets førende realkreditinstitut og lægger sig nu i åben opposition til Christiansborg, Finansrådet og Nationalbanken, som holder fast ved, at flere bankpakker ikke kan komme på tale.

    Jeg synes, at man skal lave bankpakke to og en halv. Bankpakke III håndterer det, der er væltet, og det er simpelthen for lidt. Det giver danske pengeinstitutter problemer ratingmæssigt og med renomméet i udlandet, siger Peter Engberg.

    Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er ved at genindføre en medgiftsordning til de banker, der vil overtage syge banker, men det er ikke nok, mener Peter Engberg.”

  3. Så den godt.
    Peter Engberg – der udmærker sig ved kun at begå fejl og dumheder – er der udmærket klar over den EGENTLIGE hensigt med Bankpakke 3 og 3+!
    Nemlig at skære Danske Bank ned til rette størrelse.
    Det har Engberg ikke nødvendigvis noget imod.

    Det Engberg tager op er et helt nyt problem: Nemlig hovedbankernes – specielt dem med kreditforeninger – elendighed.

    Af den “cirkulerende” realkreditobligations masse på ca. 2500 mia. ligger 500 mia. i realkreditternes egenbeholdninger.
    Hertil kommer 800-1000 mia. i bankernes obligationsbeholdninger.

    Altså over halvdelen af alle realkreditobligationer ligger i bankkoncernes skuffer.
    Hvis du tror, at pensionskasser og forsikringselskaber er kunder til realkreditobligationer, så er du godt nok ikke kommet ind i dette årtusinde.

    Det skal der godt nok skillinger til at finansiere!
    Som investor vil man nok stille sig skeptisk overfor den form for økonomisk selvbesmittelse – og kræve lidt mere end det Niagara, som Engberg og Straarup hælder ud af ørerne.

    Nu er Nykredit og Realkredit Danmark tilsammen 2/3 til 3/4 af hele realkreditudlånet.

    Gruppe 3 og 4 bankerne (10% af bankerne) er ikke noget samfundsproblem.

    Der er kun Spar Nord og Sydbank tilbage blandt gruppe 2 bankerne: De har IKKE kræfter til at vokse.
    Så det bliver fusioner indenfor gruppe 3 og 4.

    Hovedbankernes situation er så elendig og ustabil – at man indenfor en overskuelig tid bliver nød til at gøre noget
    Her skal Staten ud og finde – slag på tasken – 500 mia. i rekapitalisering af hovedbankerne med kridter – naturligvis er alle aktionærernes penge tabt!

    Det er den diskussion Engberg tager fat på.

  4. Jeg har netop redigeret et enkelt afsnit i bloggen ovenfor i anledning af et andet medies uheldige misforståelse/tolkning i dag (uden først at cleare det med mig) af min oprindelige formulering i nedenstående henseende. Beklager, hvis min oprindelige formulering ikke var præcis nok, men nu skulle der forhåbentligt ikke være noget at tage fejl af med den tilrettede formulering som følger:

    “For det første kan medgiftsordningen kun benyttes i forhold til de banker, som lægger sig fast på ellers at ville lade sig håndtere efter Bankpakke 3 i en krisesituation. Medgiftsordningen er altså udtrykkeligt bundet op på afviklingsordningen, som ellers er frivillig for bankerne at lade sig omfatte af. Og da visse banker efter Amagerbankens krak på forhånd har meldt åbent ud, at man ikke vil tilslutte sig afviklingsordningen efter Bankpakke 3 (dvs. har sagt nej tak) – idet det ellers ville sende nogle uheldige signaler til de internationale lånemarkeder mv. – så har man ved at lukke døren i for Bankpakke 3 samtidig afskåret sig muligheden for at gøre brug af medgiftsordningen efter Bankpakke 3+. De andre banker, som har valgt at holde døren åben (dvs. har sagt ja tak) eller døren på klem (dvs. har sagt måske tak) for Bankpakke 3, holder naturligvis også døren åben eller på klem for Bankpakke 3+.”

  5. Ja, jeg hoppede også direkte ind på denne blog.
    Nu er det sådan, at alt væsentligt i politik står i fodnoterne.

    Læg mærke til, at det Ørum Jørgensen fik for sin (og KD) stemme var 10 mia. til lån til landbruget.
    Dansk Folkeparti kan skrige op – alt det de vil (og det er meget) – om utilstrækkelige toiletforhold på rastepladserne i den sydlige ende af motorvejen.

    Dette er væsentligt: Det er et spørgsmål om at redde de hårdt trængte og mest effektive bedrifter ud af bankklemmen. De har investeret alt for meget – javel; men det er dem, der skal satses på. Det er bankerne ikke i stand til.

    Det er den ene side af sagen: Vi er nød til at gøre noget ved de små banker – de skal ikke have lov til at rive landbruget med sig i dybet.
    Læg mærke til diskussionen omkring bankernes ansvar for dyrevelfærden.
    Bankerne ER nemlig ved at rive landbruget.

    Sammenhold dette med:
    http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Vestjysk_Bank_/article2457707.ece

    1) Vestjysk Bank har et udlån på 23 mia (der ikke kan nedbringes), et indlån på 15 mia. og statsgaranterede kreditter på 8 mia – der skal erstattes 2013. Det er naturligvis ikke muligt – specielt ikke når indlånet falder med 3 mia. om året.

    2) Vestjysk Bank er en fusion fra 2008 af Vestjysk bank, Bonusbanken og Ringkøbing Bank. – Altså den løsning, der lægges op til i Bankpakke 3; nemlig at de små banker klarer problemerne selv.
    Den går ikke: Man har her lagt tre små fallenter sammen til en lidt større fallent.

    Man har fået lavet sig en ny Amagerbank – nu med ÆGTE staldaroma!

    3) Læg mærke til, at det er Bent Naur fra lokalbankerne, der udtaler sig. Finansrådet er slet ikke på banen – de er Danske Banks snakkemaskine: Det drejer sig slet, slet ikke om hovedbankerne.
    Hertil kommer, at Naur er direktør i Ringkjøbing Landbobank: Han skal under ingen omstændigheder have rodet sin bank ind i den grisebås – det kan ministeren godt glemme ALT om.
    Tanken er jo, at Ringkjøbing Landbobank og Vestjysk Bank skal fusionere (Ringkjøbing Bank ligger tildels noget sydligere). Det bliver IKKE for Ringkjøbing Banks penge: Det kan jeg love dig for.

    4) Man skal hæfte sig ved, at Ørum Jørgensen er valgt (oprindelig for de Konservative) i Holstebro-Herning. De har aldrig kunnet døje Venstre derude!
    Knud Kristensen var valgt på Djursland.
    Edvard Sørensen i Bælum i Nordjylland.
    Erik Eriksen – Ringe på Fyn.
    Så kom akademikerne – føj for Satan.
    Kristendemokraterne er en protestbevægelse mod Venstre (glem alt om abortsager mm. Det er bønder – de ved nok hvordan en ko kælver) – og har altid været det.
    De har lejlighedsvis stået til at komme i Folketinget på et KREDSMANDAT.

    Det her drejer sig om det Midt-/Vestjyske landbrug!
    Men det kan en Københavnsk akademikerfis som Camphausen ikke forstå noget som helst af – han kan også bare blive i sin del af landet!
    😉
    Hvordan han ligger og roder med sine banker ovre på Djævleøen, det må han selv om – men det dur ikke HER!

  6. EU har nu sagt god for medgiftsordningen, som derfor træder i kraft i dag klar til brug (om nødvendigt).

Comments are closed.