Jerry Seinfeld og bankerne

Jeg må indrømme – jeg er meget spændt og glæder mig som et lille forventningsfuldt barn – og har gjort det lige siden, at det lykkedes mig at få billetter til allerførste række midtfor – om et par timer drager jeg til Forum for omsider at opleve: Jerry Seinfeld live on stage.

Som superfan af Seinfeld og tv-showet af samme navn – det absolut bedste gennem tiderne – har jeg naturligvis varmet op de seneste mange dage med “Seinfeld – The Complete Series” dvd-boksen indeholdende alle episoder og mere til.

Dette har selvsagt intet med Bank & Blog at gøre – og dog.

For husker I mon den sidste episode i 7. sæson med titlen “The Invitations” (den med Georges forlovede og de giftige kuverter til bryllupsinvitationerne). Jeg faldt således over den forleden under min opvarmning.

Episoden indeholder nedenstående lille genialitet af en bi-scene, som med al tydelighed viser, at Seinfeld ej heller lader bankerne gå ram forbi, og at selv observationer om noget så trivielt som banker og jura – og kombinationen heraf – kan gøres til genstand for sublim humor.

Jeg måtte lige dele scenen med jer. Så lad dette være Bank & Blog’s lille hyldest til Jerry Seinfeld i anledning af aftenens forhåbentligt storartede comedy show.

Ses vi i øvrigt i Forum? I så fald: god fornøjelse!

Kramer: Hey! Did you hear that the bank on the corner is offering 100 dollars if you go in there and they don’t greet you with a hello? …

At the HOME FEDERAL SAVINGS BANK Kramer walks up to a teller.

Kramer: Hey!

Teller: Hey!

Kramer: Hey! wait a second. You didn’t say hello.

Teller: Yes I did.

Kramer: No no you didn’t …Hundred dollars.. I get a hundred dollars.

Teller: No, No I said Hello.

Kramer: No, No You said Hey!

Teller: Well.. Hey! is Hello, same thing.

Kramer: The ad said that the bank’s gonna pay a hundred dollars if you are not greeted with a hello.

Teller: You’re taking that much too literally. Now sir, do you have any business to transact.

Kramer: No, I want to speak to the manager.

Teller: Well, he’s not here right now.

Kramer: Then I’ll be back. …

Back to the Federal Home Savings Bank

Manager: May I help you?

Kramer: Yeah. uh.. I was in here the other day and I went up to that teller and he didn’t say hello.

Manager: Then you are entitled to a hundred dollars. That’s our policy.

Kramer: Yeah, but he wouldn’t give me the money.

Manager: Hummm, Jim, can I see you for a second.

Jim: Uh.. yes can you give me a minute.

Manager: Yeah. He’ll be, right over. (awkward pause)

Kramer: (knocks on desk) Is this oak?

Manager: I think it’s pine.

Kramer: Pine is good.

Manager: Yeah. Pine’s okay.

Jim the teller walks over.

Jim: You wanted to see me.

Manager: Yeah Jim, this man here says he came in the other day, and you didn’t say hello?

Jim: No, no that’s not true, I said hey! You know like a friendly greeting, hey.

Kramer: But that’s not hello.

Manager: That’s a tough one.

Kramer: Uhummm…

Manager: You know what, let me bring some other people in on this.. Barbara, Jane, Mike, can I see you please.

Barbara: How you doin’?

Jane: What’s happening?

Mike: What’s up?

Kramer looks baffled.

Manager: (to Kramer) Can you excuse us for one minute. Just one minute.

Kramer walks away.

Manager: Thanks. (They huddle)

Another bank employee to Kramer: How’s it going?

Manager: Thanks, thanks everybody. (They leave) Sir, have a seat. Well, we’ve discussed this, here’s the feeling. You got a greeting, it starts with an H, how’s twenty bucks sound?

Kramer: I’ll take it.

Manager: Awright sir. (They shake hands)

8 responses to “Jerry Seinfeld og bankerne

  1. Da jeg ikke er saa meget hjemme i min Seinfeld, har jeg vanskeligt ved at tidsfaeste 7. saeson, men det maa vaere en del aar tilbage.
    I dag ville kunden formentlig blive bedt om at betale et gebyr paa 50 $ for at faa sine 20 $, samt yderligere et gebyr paa 50 $ for at have faaet adgang til at tale med chefen. Det vil endvidere vaere et krav, at de 20 $ indsaettes paa en konto i banken med et oprettelsesgebyr paa 50 $, samt med et haevegebyr paa 25 $ for hver haevning. I tilfaelde af at kunden oensker kontoen lukket, forfalder et opsigelsesgebyr paa 100 $. Kontoen fornyes kvartalsvis automatisk mod et gebyr paa 25 $. I tilfaelde af, at kunden skulle have forsoemt at indsaette tilstraekkelige midler paa kontoen til at tillade traek af fornyelsesgebyr, vil kunden blive sendt til inkasso og kontoen lukket.
    Haaber du havde en fornoejelig aften!

  2. Tak for den skarpe kommentar, Peter. Den pågældende episode blev vist første gang i USA i maj 1996, dvs. før “gebyrgribben” (som du hentyder til) i dens nuværende skikkelse for alvor lettede herhjemme. Og jo tak, det var et fantastisk show, som til fulde indfriede alle mine høje forventninger (dog blev intet nævnt om bankerne, den finansielle krise eller lignende).

  3. Problemet for Jerry har nok vaeret, at hvis han begyndte at omtale bankerne, ville showet ende som een stor tragikomisk forestilling.
    Mht dateringen af “gebyrgribbens” foedsel, skal du nok lidt laengere tilbage. Flere banker i DK startede saaledes allerede i 1980-82 i det spaede, eksempelvis Finansbanken. Begrebet greb hurtigt om sig, isaer da Bikuben lancerede begrebet “tidsroevere”, som indvarslede bankernes forsoeg paa at drive kunderne ud af bankerne (det kostede nok Bikuben livet). Forsikringsbranchen var hurtige til at tage metoderne i brug, hvorefter det blev helt normalt at skulle betale for en forsikringspolice (!?), betale porto for fremsendelse af praemieopkraevning og meget andet sjov.
    Med tiden er den finansielle branche selvfoelgelig blevet bedre til at skjule, hvordan de tager sig betalt. Gennem de sidste par uger har det vaeret naevnt, at kun en meget beskeden del af de omkostninger kunderne betaler deres pensionsselskaber fremgaar af den aarlige pensionsoversigt. Tilsvarende ser koebere af investeringsforeningsbeviser kun en ringe del af de omkostninger deres investering koster dem, idet bankerne ikke “reklamerer” med den provision, de modtager fra investeringsforeningerne. At anbefalingen af en konkret investeringsforening “tilfaeldigvis” som oftest er den investeringsforening, der betaler den hoejeste provision, kan vel ikke overraske nogen. For kort tid siden saa jeg dog den mest perfekte maade for en bank at stjaele penge fra kunderne. Som det turde vaere enkelte laesere bekendt henslaeber jeg min tilvaerelse i Baltikum, og her har man den opfattelse, at ejendomsforsikring for en ejerlejlighed er en sag for indehaveren af lejligheden, bortset fra naar bankerne bliver bedt om at belaane (koebet af) en lejlighed. Paa trods af at forsikringsbranchen klogeligt naegter at forsikre mere end genopfoerelsesomkostningerne i tilfaelde af en skade, forlanger langt de fleste banker, at forsikringen tegnes med en forsikringssum, der som minimum er af samme stoerrelse som det laan kunden har modtaget. Praemien beregnes selvfoelgelig paa grundlag af forsikringssummen, og den praemie der vedroerer forskellen mellem forsikringssum og risikosum kan derfor fordeles mellem bank og forsikringsselskab efter aftale, og helt uden risiko. Det er da en gebyrpolitik, der sparker r.., undskyld mig udtrykket. Kunden snydes ikke alene med den forsikring han bliver tvunget til at tegne (langt over halvdelen af alle forsikringer paa ejerlejligheder tegnes paa grundlag af bankkrav), men ogsaa med den pris han bliver tvunget til at betale.
    Selv “gebyrgrib nr. 1” maa vaere imponeret over hvordan hans medarbejdere har evnet at drive konceptet til perfektion!

  4. Som ejeren af Vølund sagde om Henriksen fra Mercandia: “Han griner kun, når der er nogen, der er død.”

    Personligt må jeg tilstå, at jeg smilede bredt, da direktøren for Amagerbanken skvattede om efter den ubehagelige opringning fra Finanstilsynet.

    Så jeg kikker jævnligt efter efter tegn på bankdirektører med helbredssvækkelse. Der er en vis sammenhæng mellem jagtulykker og en pludselig vending til det dårligere i regnskaberne.

    Så vi går nok en munter sæson i møde. Glückstadt blev aldrig dømt – men han døde i fængsel.

    Jeg tror du skal tage popkornene frem, når talen falder på repo’er.

  5. Thomas, ironi og selvironi – selv sarkasme – er fint nok på bloggen – især i en elegant, skarp og velformuleret indpakning – bankerne, jeg m.fl. kan tåle det – men gå efter bolden og ikke manden – spydigheder eller lignende her på bloggen rettet direkte eller indirekte mod navngivne eller unavngivne personer er derfor at gå for vidt.

  6. Helt fint:
    Fodnote fra Danmarks Statistiks værdipapirstatistik:

    “Bemærk, at investorfordeling og tal for transaktioner vedr. danske realkredit- og statsobligationer fra og med dec. 2010 er forbundet med øget usikkerhed. Det skyldes en ufuldstændig korrektion for repoforretninger. Problemerne forventes løst, og data revideret, senest ved udgangen af sep. 2011.Kombinationsmuligheder og -begrænsninger ved udtræk af data om VP-registrerede værdipapirer, se http://www.nationalbanken.dk/C1256B730054214F/sysOakFil/DNVPDK_S_B_R_U_udtraek/$File/DNVPDK_S_B_R_U_udtraek.pdf

    http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

  7. En elegant kombination af to ellers inkompatible størrelse, banker og humor. Det mest tankevækkende/skræmmende ved Kramer-oplevelsen er, at den har endnu mere relevans 15 år senere.

  8. Ikke at det er et personangreb; men Frank Kristensen har selv bragt emnet på bane:

    http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Vestjysk_Bank_/article2457707.ece

    Her taler vi helt klart om en Bankpakke 3+ løsning:

    Egenkapital 2 mia.
    Udlån 23 mia.
    Indlån 15 mia.

    ” statsgaranteret gæld for 8 mia. kr. seneste i 2013″. læg mærke til at 15+8=23.

    At de har svært ved at rejse de penge undrer altså ikke mig.

    På indtjeningssiden var nettorenteindtægten 200 mio. mens tilbageførsler af tidligere nedskrevne fordringer var 111 mio – i første kvartal 2011.

    Man behøver ikke være akademiker for at se, at det ikke er levedygtigt.

    Forklaringerne der fremkommer kan ikke betegnes som usande – de er totalt blottet for relation til en klode, der har blot spor af atmosfære.

Comments are closed.