Udtalelser om Bankpakke 3

Dette er blot en ganske kort opfølgning på dagens artikel i Berlingske Business (avisudgaven) om Bankpakke 3 med overskriften “Uret tikker for ændring af bankpakke” (jeg kan desværre ikke linke til artiklen, idet den ikke er blevet lagt på online; men man kan læse uddrag her og her).

Artiklen er i sig selv en opfølgning på Berlingske Business’ store lørdagsartikel med ganske interessante udtalelser fra ministeren om, at den “Skrappe Bankpakke 3 kan blødes op” (sammenlign i øvrigt med ministerens præciserende udtalelser i dagens udgave af Børsen her)

Artiklen i dagens Berlingske Business indeholder et par løsrevet udtalelser fra min side, som oprindeligt var tiltænkt at skulle indgå i et mere sammenhængende interview (men af pladshensyn måtte der altså redigeres i citaterne; og så er det jo godt, at jeg har bloggen til at følge op og uddybe synspunkterne). For at give det fulde billede af min holdning til dette alt andet lige delikate og følsomme bankpakke-spørgsmål (og fordi jeg allerede har modtaget en række henvendelser herom i dagens løb) følger nedenfor – med Berlingskes accept – de resterende interview-udtalelser:

“Reguleringsmæssigt ser jeg ikke noget i vejen for at lave ændringer i Bankpakke 3, så ulemperne i forhold til de andre landes ordninger forsvinder. Om det så er nok i sig selv til at berolige markedet, det tvivler jeg på.”

“Vi vidste godt, at vi ville være et foregangsland, men det var aldrig meningen, at vi skulle være et enegangsland. Det er problemet, at de andre ikke er fulgt med, for vi gik ud fra, at de hele vejen lå lige bag ved os.”

“Der må ikke igen ske det, at en bank går ned under Bankpakke 3, inden vi får fælles EU-regler på området. Det må ikke være mere sandsynligt, at en dansk bank går ned på samme måde som Amagerbanken og med samme følgevirkninger end en bank i resten af Europa, for det giver i sidste ende konkurrenceforvridning (uneven playing field) og gøre det sværere for danske banker at hente finansiering i udlandet.”

“Hvis ikke man tager den fulde konsekvens af de høstede erfaringer, så kan man først bebrejdes. Man er nødt til at forholde sig til det faktum, at vores Bankpakke 2 ser ud til at udløbe, inden der kommer et endeligt fælles regelsæt i EU. For uanset hvad Kommissionen kommer med i september, så vil det ikke kunne vedtages og implementeres tids nok i forhold til de individuelle statsgarantiers udløb.”

“Vi gik først og forrest. Men omstændighederne efter Amagerbankens krak viser desværre, at det ikke er nok bare at stoppe op og vente på de andre. Vi er formentlig nødt til at gå tilbage, så vi kommer til at stå samme sted som de andre, når bankerne har brug for finansieringen, når de individuelle statsgaranterede lån udløber i 2013. Om det så bliver i form af en fornyelse / forlængelse af statsgarantierne under Bankpakke 2 eller en Bankpakke 4, det er ren politisk spekulation.”

“Nogen vil sige, at man ikke skal smide gode penge efter dårlige, og derfor må de banker, der ikke kan klare sig selv, falde. Men samlet set vil det jo også være at smide gode penge efter dårlige, hvis ikke man hjælper det sidste stykke ad vejen, for så vil de penge, man allerede har smidt ind i sektoren, være tabt. Hvis den hjælp, man gav i går, ikke skal være forgæves, så må man hjælpe i dag og måske også i morgen. Men det er naturligvis en politisk opgave at vurdere, hvornår man skal trække grænsen mellem gammel hjælp, fortsat hjælp og ny hjælp.”

Ovenstående citater udtrykker i grunden ikke andet end, hvad jeg allerede har skrevet om emnet her på bloggen.

Læs således også disse særskilte blogs om Bankpakke 3 på godt og ondt:

“Bankpakke 3+ nu en realitet – en medgift som modgift?”

“Bankpakke 3, Bankpakke 3+ og de mange bristede forudsætninger”

Bloggen følger naturligvis op, når vi ved mere om, hvilken retning ministeren og forligskredsen vælger at gå. Der er vel tre mulige retninger (og måske et par kombinationer heraf): en ændring af Bankpakke 3 og/eller en forlængelse af Bankpakke 2 og/eller en lancering af Bankpakke 4.

Først udsendte ministeren klart afvisende signaler. Det er nu afløst af mere imødekommende signaler. Men vi venter stadig på noget mere håndgribeligt og operationelt. Bare det så ikke i mellemtiden ender i opfattelsen af mixed signals, der peger i hver deres usikre retning, og som gør markedet endnu mere usikkert på de danske forhold. For der er behov for afklaring – ikke (yderligere) forvirring.

15 responses to “Udtalelser om Bankpakke 3

  1. Du har nogle gode, informative indlæg om dette svære emne Michael. Og jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Jeg er klar over, at du som ekspert meget forholder dig til det juridiske i disse komplekser, men der er jo netop i en sag som denne, hvor banksektoren selv har kørt sig ned under gulvbrædderne – jeg mener, at bankerne i vid udstrækning ligger som de selv har redt, men at alvoren endnu ikke er gået op for bankerne, i hvert fald ikke alle bankerne – der er brug for input til, hvordan fremtidens finansielle sektor skal se ud.
    Det kan være nødvendigt at staten endnu spænder sikkerhedsnettet ud, den alvorlige situation taget i betragtning, men hvad skal det koste? Jeg går ind for en privatejet finansiel sektor, men når skal staten skal spæde til, skal staten også have upsiden, hvis den måtte komme.
    Kunne man forestille sig en situation, hvor staten simpelthen overtog syge banker fuldt og helt (som i sin tid i Sverige), holdt dem i et antal år, fik dem rettet til, og så forhåbentlig ikke kunne vikle sig ud af sektoen med en pæn fortjeneste i baglommen?

  2. Ups – det gik lidt hurtigt.

    Sidste sætning igen:

    Kunne man forestille sig en situation, hvor staten simpelthen overtog syge banker fuldt og helt (som i sin tid i Sverige), holdt dem i et antal år, fik dem rettet til, og så forhåbentlig igen kunne vikle sig ud af sektoren med en pæn fortjeneste i baglommen?

  3. Som jeg også har pointeret er der tale om Vestjysk Bank. Her er det helt klart, at enhver hjælp udelukkende er at smide gode penge efter dårlige.

    Man HAR forsøgt fusionsløsningen i 2008, hvor man tvang den døve, den blinde og den stumme sammen i håbet om, at lave et Frankensteins monster ud ad ligdele. Ikke overbevisende – for at sige det mildt.

    Der er nok ikke nogen tvivl om, at Naur i Ringkjøbing Landbobank (samme geografiske område) har fået det selvdøde dyr tilbudt til sæbefabrikation. Jeg ville gerne have hørt svaret: Hvordan kan man slå ud i skralderlatter, mens man både holder sig for næsen og kaster op?
    Sagen er at aktivmassen i Vestjysk Bank formentlig er negativ – ikke egenkapitalen – men aktivsiden.
    Der ligger formentlig nogle garantier, som man har “glemt”.

    Den løsning man nu tilsyneladende vælger kom i stand i forbindelse med købet af Ørum Jørgensens stemme.
    Man laver nogle lån, så de landmænd, der har blot en minimal chance for at komme på fode igen, kan løftes ud af udlånet i Vestjysk Bank.

    Dernæst, hvad du nok har overset, så udsteder Nationalbanken nu skatkammerbeviser (der er så også længere anbringelser), så småbankerne ikke fristes til at anbringe overskudslikviditet i dødssejlerne.
    De skal heller ikke anbringe pengene i Danske Bank og dermed hjælpe dem i plejen af flexobligationerne.

    Se: Det var det, der kom ud af at manipulere CIBOR.

    T/N renten ligger p.t. på 1%.

    Det Amagerbanken viste var: Der er banker, der er så ringe, at de ikke MÅ reddes. Hvilket også er det Harry Potter siger.

    Tiltaget med statsobligationerne (der faktisk er lidt over Statens behov) skal også forhindre småbankerne i at bringe sig i yderligere vanskeligheder.

    Småbanker med indlånsoverskud har jamret over, at hvis de ikke låner flere penge ud så dør de. Ganske rigtigt: Udlånsoverskudsbankerne har misbrugt den virtuelle statsgaranti, der ligger i “to big to fail” til at manipulere indlånsrenten ned.

    Hvis en lille bank er utilfreds med renten i Danske Bank, så får de bare besked på, at de bare kan låne ud til Vestjysk Bank. Det gør de ikke – uanset rente – fordi så mister de pengene.
    Det er sandelig også meningen.
    Hvad der IKKE er meningen er: Danske Bank går ud og låner pengene i udlandet på 3 mdr. kreditter: Nationalbanken skal jo så holde et tilsvarende beløb i valutareserven, der er oppe på 454 milliarder.

    Altså man må give småbankerne en sikker; men lavt forrentet anbringelsesmulighed:
    Dels koster det ikke Staten noget videre, dels får Staten en honnet profit, når renten tordner op.

    Jeg citerer:
    “Det danske statspapirmarked har været velfungerende i 1. halvår 2011.
    Efterspørgslen efter statspapirer har været høj, og indtil 16. juni er der
    solgt statsobligationer for 56 mia. kr. Dermed er udstedelsesbehovet for
    2011 dækket, og staten har påbegyndt finansieringen af lånebehovet i
    2012.
    For at udjævne udstedelsesbehovet mellem 2011 og 2012 er det strategien
    at fortsætte med at afholde regelmæssige auktioner i statsobligationer
    i 2. halvår 2011. Dermed nedbringes statens refinansieringsrisiko,
    og likviditeten i de nye låneviftepapirer opbygges hurtigere.”

    At der skulle være afsætningsvanskeligheder for statsobligationer under valutauro???
    Og så siger man, at Onkel Nils ikke har humoristisk sans!

    http://nationalbanken.dk/C1256BE20056E3CB/side/F7FD81FA0E1F5815C12578B100424FF0/$file/L%C3%A5nevifte2011_DK.pdf

    Camphausen: Den hjælp man gav i går ER FORGÆVES – uanset hvad.

    Så drejer det sig også om at rydde op i småproblemerne inden det store sammenbud kommer – og det kommer!

    Over halvdelen af alle realkreditobligationer ligger i realkreditforeningerne og deres banker.
    Hvor meget over – DET er der ingen, der ved!
    Værdipapircentralen har kun en vag forestilling om, hvem, der ejer hvad – sådan lige for tiden.
    citat fra DST:
    “Bemærk, at investorfordeling og tal for transaktioner vedr. danske realkredit- og statsobligationer fra og med dec. 2010 er forbundet med øget usikkerhed. Det skyldes en ufuldstændig korrektion for repoforretninger. Problemerne forventes løst, og data revideret, senest ved udgangen af sep. 2011”

    Klartekst: Om 3-4 måneder ved vi forhåbentlig lidt mere.
    Det kan kun være hovedbanker, der er inde og lave fusk. At MFI sektoren ikke ved, hvem, der ejer denne eller hin obligation????

  4. Jens Chr. Hansen: Principielt set meget enig.

    Det vi skal have os for øje er:

    1) Det vi taler nu er oprydningen i gruppe 3 og 4 bankerne – og det må de altså selv ligge og rode med.
    Man skal have reddet nogle af kunderne ud af kviksandet – og man skal sørge for at de rimelige småbanker kan overleve.

    2) Hvad angår hovedbankerne (80-90% af sektoren) ser det ud som en tofold strategi.

    På den ene side skal der opbygges en ny banksektor med udgangspunkt i kapitaltilførsel fra pensionskasserne (in casu FIH, ATP). Det for at – først og fremmest erhvervslivet – ikke kommer i klemme, når nu hovedbankerne IGEN går ned.
    Hvorfor skal pensionskasserne låne penge ud til banker og kreditforeninger – der så igen låner penge ud til folk, der hverken kan eller vil betale tilbage.

    Den anden vej er en nationalisering og rekapitalisering af hovedbankerne. Her er problemet, at aktionærerne skal miste hver en klink.
    Ser vi på kurserne på bankaktier de sidste par måneder, så er vi godt på vej derhen.

    Problemet er, at tabene i banker og deres kreditforeninger er så gigantiske, at snoldede 100 mia. ikke er i nærheden af nok.
    Se bare på Amagerbanken, Roskilde Bank og Forstædernes Bank (hvor vi dog har en tåget forestilling om tabenes størrelse) – jeg tør slet ikke komme med noget tal.
    Det står dog fast, at de tab er så store, at de aldrig kan forvindes ved bankdrift.

  5. @Jens Christian,

    Tak for meget relevant kommentar. Jura, ja, når det kommer til hvorledes, man har strikket bankpakkerne teknisk sammen. Men som jeg skriver, så går det fra at være jura til at være politik, når man skal tage stilling til, om og/eller hvorledes bankerne skal have hjælp fremover. Og der udtrykker jeg mere en holdning end egentlig jura. Det lægger jeg jo ikke skjul på. Og min pointe er i den forbindelse tofoldig:

    1) Man kan på den ene side argumentere for, at samlet set vil staten have givet generelle og individuelle garantier til bankerne i 5 år (2008-2013), når Bankpakke 2 udløber, og nok må være nok, og 5 år må være nok i sig selv. Omvendt kan man jo også argumentere for, at hvis man først har hjulpet 90 % ad vejen, hvorfor så ikke også hjælpe de sidste 10 %; andet kan vel ikke svare sig. Er det at smide gode penge efter dårlige at blive ved at hjælpe, eller er det at have smidt gode penge efter dårlige at ophøre med at hjælpe. Man trækker vel ikke stikket 2 minutter i 12, når man nu har båret bankerne igennem i alle minutterne op til. Og bankerne er jo villige til at betale for den yderligere hjælp; på markedsvilkår og med vilkår om, at det kun skal være de helbredelige og ikke de uhelbredelige banker, som skal hjælpes. Men igen, det er selvsagt et politisk spørgsmål.

    2) Selv om man indtager det synspunkt, at Bankpakke 2 ikke skal forlænges, og bankerne skal til at klare sig selv, så må man også erkende, at man har gjort det meget vanskeligere for bankerne i så henseende med de utilsigtede følgevirkninger af Bankpakke 3. Og så må man tage konsekvensen heraf og udligne disse ekstra besværligheder, således at man i det mindste vender tilbage til de vilkår for bankerne, som gjaldt før Bankpakke 3. Alt andet vil være uansvarligt, vil jeg tillade mig at mene. Og det er vel derfor, at ministeren nu har ændret standpunkt med hensyn til en ændring/opblødning af Bankpakke 3 (dvs. ud over den nylige ændring med hensyn til den såkaldte medgiftsordning, som nok hverken gør fra eller til i forsøget på at formilde de vrede kreditvurderingsbureauguder). Det er jo i grunden ikke at hjælpe bankerne yderligere men kun at rette op på det, som fulgte i kølvandet på Bankpakke 3, Amagerbankens krak og Moody’s (over)reaktion. Men det er naturligvis også et politisk spørgsmål.

    Dette udelukker jo ikke, at man så samtidig mere fremadrettet undersøger og kommer med “input til, hvordan fremtidens finansielle sektor skal se ud”, som du skriver. Man lad os da også lige komme helt i mål med bankpakkerne og ikke give op kort før målstregen.

    Og så lige til sidst: Nej, staten bør ikke, som jeg ser det, have en decideret upside ved at hjælpe bankerne; staten skal ikke som sådan tjene på bankpakker; det vil svare til, at staten selv driver en form for bankvirksomhed. Men omvendt skal der naturligvis ikke være en downside, således at der er tab forbundet med bankpakkerne for staten og os skatteydere. Målet må være en form for break even. Staten skal skadesløsholdes men ikke have have en gevinst. Dette er min egen politiske holdning til spørgsmålet herom. Det har jeg i øvrigt skrevet en særskilt blog om tidligere på året.

  6. Camphausen to fejl:

    1) Den tidligere ydede hjælp er spildt mælk – og det man skal forholde sig til er: Er det muligt med yderligere hjælp at redde disse banker – evt. bedre situationen.
    Hvis det er tilfældet, så ok.
    Er det ikke tilfældet – så lad falde, hvad ikke kan stå.
    Det er ikke et spørgsmål om synspunkt fra din side:
    Der er en vurdering – og en vurdering, der efter al informations- og investeringsteori er forkert.

    2) Du taler hele tiden om utilsigtede virkninger – jeg mener ikke – ud fra en vurdering af det mellemliggende handlingsmønster – at der er tale om utilsigtede virkninger.
    Jeg mener det er ganske tilsigtet, at man vil undgå, at dødsdømte banker får mulighed for at køre samfundet længere ud i sumpen.
    Vi så kun alt for klart de uheldige virkninger af at lade Amagerbanken fortsætte og få tilført ny kapital.
    Bl.a. begav man sig ind i hasarderede valutaspekulationer – imod alle principper.

    Det synspunkt du indtager, at man skal forære bankerne pengene – det er så en holdning.

    Problemet er, at den holdning er irrelevant: Som påvist kan hovedbankerne ikke eksistere uden minimum en rekonstruktion af egenkapitalen, som på indeværende tidspunkt må anses for tabt.
    Tidligere meritter dur ikke til noget.

    Posthume medaljer har man ingen glæde af.

  7. @Thomas,

    Du tvister mine ord mere end godt er.

    De utilsigtede virkninger jeg taler om, går netop ikke på at redde alle banker, sunde som usunde. Det går kun på at udligne det utilsigtede set back, som Bankpakke 3 medførte. Man må simpelthen ikke ignorere eller undervurdere den situation, som bankerne er kommet i efter Bankpakke 3’s effektuering med Amagerbankens krak. Og det uanset om man synes, at bankerne bør ligge, som de selv har redt. Bankpakke 2 opstillede vilkårene for, at bankerne kunne få hjælp til at redde sig selv; men det lagde Bankpakke 3 så en hindring for; og det er denne ekstraordinære hindring, som skal elimineres, således at man kommer tilbage til udgangspunktet igen for at bankerne kan forsøge at redde sig selv på de forudsatte vilkår.

    Og jeg taler heller ikke om at forære bankerne penge. Der skal betales for hjælpen på markedsvilkår, og kun til dem, som er værd at redde. Men staten skal ikke som sådan tjene på det. Forrentning ja; upside nej. For så går man fra at være garant/kautionist til at være investor i forhold til bankerne. Og det skal ikke være statens rolle.

  8. Igen gruppe 3 og 4 bankerne har som helhed intet fundingbehov. De har indlånsoverskud.
    I det omfang en af dem med udlånsoverskud har sunde udlån, så må den fusionere med en bank med indlånsoverskud.
    Egenkapitalerne er jo intakte? Nå ikke!

    Den omstændighed, at indskyderne kan miste penge er KUN godt: Det afholder fra spekulation i statsgaranti.
    Det er som om det foresvæver dig, at der er sunde banker – eller i det mindste redningsværdige banker – der ikke kan funde eller fusionere.
    Det mener jeg ikke er tilfældet – jeg har ikke set noget eksempel på det.
    Derimod har jeg fremdraget skræmmende eksempler på det modsatte.

    At der skulle være negative konsekvenser af Bankpakke 3 mangler jeg at se.
    Ved nærmere eftersyn viser det sig jo at tudemarierne er sminkede lig – som oftest – dårligt sminkede lig.

    Det, der så kan undre er, at du overhovedet kan tillægge Finansrådet og andre propagandaorganers udtalelser og udlægninger så megen vægt, at du nævner dem – det udviser en naivitet fra din side.

    Imod dem taler veldokumenterede eksempler på et særdeles afslappet forhold til sandheden – og dit og mit. Her taler vi ikke skødesynder.

    For praktiske formål må man anlægge omvendt bevisbyrde.

  9. @Thomas,

    Der er måske nok samlet set sket en tilpasning på indlåns/udlånsfronten, men ultimo 2010 havde 25 små og mellemstore pengeinstitutter altså fortsat et indlånsunderskud ifølge tilsynets opgørelse. Det er da stadig hele 5 håndfulde pengeinstitutter.

    At jeg skulle gå Finansrådets ærinde er noget sludder. Finansrådet har jo netop ikke støttet op om de lokale pengeinstitutters anmodning om en forlængelse af Bankpakke 2 garantierne – nærmest tværtimod. Så undlad venligst at debatere på det usaglige plan, og jeg skal undlade at moderere dine kommentarer (om propaganda, naivitet og lignende fra min side).

    Jeg er helt enig i en vigtig pointe, du fremdrager ovenfor, og som jeg også har skrevet om et par gange i forbindelse med min gennemgang af de positive elementer i Bankpakke 3: ubegrænset statsgaranti/indskydergaranti tilskynder til såkaldt moral hazard, og det kan ingen være tjent med, ej heller indskyderne, som derfor må tåle et beløbsmæssigt loft for dækningen ifølge indskydergarantien.

  10. Hvis vi så tager småbankerne med udlånsoverskud så har du ret i, at der er det problem:

    De har formentlig mistet deres egenkapital et par gange eller 3 – hvis de er meget heldige.

    Hvis de så ikke har mistet mere end de statsgaranterede lån oveni, så skulle der rent fundingmæssigt ikke være det store problem – sådan en rundbarbering har det med at reducere udlånet – spørg bare FIH!

    Man lad os nu antage, at der er en smule udlån, der overlever revisionskniven, så vil den fusionerede bank ikke have et problem omkring funding; men et noget alvorligere omkring egenkapital.
    Udlånet vokser nu i den fusionerede bank; men egenkapitalen.

    Det er så her – så vidt jeg kan se – medgiftsproblematikken kommer ind.

    For at tage nogle tal ud af luften: Doggerbanken skal overtages og har et udlån på f.eks. 5 mia., indlån på 4 mia. og en “egenkapital” på ½ mia. og 2 mia. i statsgaranterede lån.
    I fusionen finder man hurtigt ud af at der snildt er tabt de 2½ mia. Overtagne bank har IKKE egenkapital til at overtage yderligere 2½ mia. i udlån – ikke uden at komme i konflikt med egenkapitalens dækning.
    Så er spørgsmålet om man i stedet for at tabsskrive de 2 mia. i statsgaranterede udlån så kun tabsskriver den ene milliard og giver den anden i medgift så overtagne banksudlån stiger med 3½ mia. og egenkapitalen med en milliard. Indlånet stiger så også med mere end det overførte udlån.

    Alle tal i den fusionerede bank ser så fremragende ud.

    Problemet omkring Vestjysk Bank er nok snarere det, at den “bundsolide” Ringkjøbing Landbobank dels ikke tror et hak på, at den “medgift” er andet en uafskrevne tab. Papir er tålmodigt, bankbogholderi er endnu tålmodigere.
    Dels er det muligt, at den “bundsolide” Ringkjøbing Landbobank – sådan heeelt privat – har sin tvivl om en enkelt lille husmand eller 2 – i egen gæringstank.

    Lad os så forudsætte det usandsynlige at den tænkte fusion går på plads.

    Så skal Brune Banken – der skal selvfølgelig nyt logo på – til at rekonstruere kunderne: Dvs. lave en betalingsaftale og efter et stykke tid tryller debitor nogle en sum frem kontant, som man ikke kan sige nej til – og så får debitor en saldokvittering på resten – og et mindre beløb indtægtsføres fra nedskrivningskontoen. Joooo. Man kan godt lave forretning, når man får sagerne foræret.

    Men så viser det sig jo:
    A) De udlån man overtog var ikke nedskrevet nok med 1½ mia. – det skulle have været minimum 2½ mia.
    B) Egne trofaste fallenter fra gamle dage – de begynder sgu at gøre knuder, når de ser naboen kan få en ordning – og de kan ikke: Jeg kan forsikre dig for at bankdirektøren ikke har lyst til personligt at sprede møg på marken.

    Derfor er man nød til at massere bogholderiet så man – ikke helt i ordningens ånd – kan flytte nedskrivninger over på egne gamle fallenter.
    Så kan man måske også få råd til at dyppe ned i “egenkapitalen” – ½ mia. penge.
    Men de nedskrivninger på 2 mia. De dækker så ikke blot Doggerbankens 5 mia i udlån; men også moderbankens gamle trofaste misligholdte udlån.

    Dette her har INTET med funding at gøre: Det har noget at gøre med at bankerne reelt er konkurs.

    En banks soliditet er i vore dage udelukkende et udtryk for revisorens synshandikap – det er ikke det mørke jakkesæt; det er de blå briller, der afgør om det er et godt revisionsfirma.

    Det er her Ørum Jørgensen pris for sin stemme på 10 mia. kommer ind i billedet!
    Det man skal have gjort er, at løfte for 10 mia. nødlidende engagementer over i en eller anden fond – både fra Vestjysk Bank og Ringkjøbing Landbobank – evt. fra andre småbanker i fusionsvanskeligheder.

    For gruppe 3 og 4 er der ingen fundingproblemer – de har masser af indlån i forhold til udlån!
    Det er så galt at Nationalbanken nu udsteder for 40 mia. kr. i skatkammerbeviser så småbanker ikke fristes til at skubbe dem i konkursboer.

    Fundingproblemet er alene hovedbankernes. Det fundingproblem har intet med Amagerbanken at gøre og det har intet med tab til indskydere at gøre – hovedbankerne er nemlig “to big to fail” – ender de med åsynet i remouladen, så ved ALLE, at Staten træder til igen.

    Hovedbankerne har fundingproblemer først og fremmest fordi de selv er nød til at købe deres flexobligationer – over halvdelen af dem ligger i egenbeholdninger og i bankerne.
    De obligationskøb/udlån skal finansieres – OG DET ER ET MEGA -PROBLEM.

  11. Altså Finansrådet er ligeglad med lokalbankerne – jo Horrorvits kan godt mumle et par bevingede ord; men Naur er da godt klar over, at det cykelløb må de små selv køre.

    Finansrådets grundlæggende problem er, at Danske Bank har knækket ryggen på både sig selv og realkreditten. I de desperate forsøg på at vifte dødsattesten væk har man lagt sig gevaldigt ud med både Nationalbanken og investorerne.
    APM har sat sin butiksslagter ind for at se om en frikadelle eller to kan reddes.

  12. Camphausen: Der har du den lige præcis!

    Bankpakke 3 med krummelurer er til gruppe 3 og 4 bankerne.

    Det løser IKKE problemet omkring hovedbankerne!
    Det problem er uløseligt forbundet med sammenbruddet af realkreditten.

    Sagen er jo den, at over halvdelen af realkreditobligationerne ligger i bankernes og realkreditternes egenbeholdninger – slå selv efter.
    Flexobligationer er usælgelige, hvis ikke egne banker køber dem : Min kaffe er så rigelig de 5.000 kr værd pr. kop, jeg betaler mig selv for den!

    Pensionskasser og forsikringsselskaber vil ikke eje dem! Siden sidste år har de smidt for ca. 120 mia. ud af 400.
    De vil ikke engang indlåne penge i banker! Det man gør er at indlåne på en repo forretning: Man køber realkreditobligationer mod et garanteret tilbagekøb senere til en aftalt kurs.
    Derved optræder renteudgiften ikke i bankernes nettorenteindtægt; men under kursreguleringer – der kan indeholde så meget.
    Før jul fortalte Lars Rohde, ATP Realkreditrådet ved Ane Arnth Jensen med skrigrøde blinkende bogstaver i tv, at realkreditobligationer var blevet til toiletpapirer.

    Altså storkunderne går deres vej . i nogenlunde god ro og orden!

    I udlandet ligger for 350 mia – op fra normalt 250 mia.
    Men hvordan vides ikke.
    Derimod er der en ætsende klar melding i Berlingske:
    http://mobil.berlingske.dk/touch/article.pml?guid=14658833

    Det er nok det nærmeste man kommer en officiel undsigelse fra udenlandske investorer.

    “Markedet” taler også klartekst:

    “Den typiske rygmarvsreaktion på sådanne dage hos investorerne er, at pengene søger mod såkaldt sikker havn, og her plejer de danske realkreditobligationer ellers at høre til og dermed nyde gavn af kursstigninger – og dermed rentefald. Denne rygmarvsreaktion har vi altså ikke set i dag,” skriver cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, i en kommentar.

    Citat fra:
    http://borsen.dk/nyheder/boligen/artikel/1/209480/5_pct_laanet_er_tilbage_i_morgen.html

    Danske Banks børskurs er faldet med et point om dagen den sidste halvanden måned.

    Realkreditsystemet er aldeles ikke reddet:

    Nu opfordres regeringen i stedet til at “overveje præventive tiltag”, der kan sikre stabiliteten på boligmarkedet, og at “granske funktionen af realkreditsystemet og ejendomsskattesystemet”.

    citeret fra:
    http://borsen.dk/nyheder/boligen/artikel/1/209650/eu_freder_danske_realkreditlaan.html

    Klartekst: Find på noget! Og lad det gå lidt villigt!

    Jeg kan ikke med min bedste vilje se andet end et totalt kollaps er forestående med statslig overtagelse af realkredit og hovedbanker.

    Hele diskussionen om upsides og downsides – irrelevant: Der er kun nedture.

    Beklager

Comments are closed.