En falliterklæring? – ikke bare for Fjordbank Mors men for Bankpakke 3?

Noget må gøres. Og det må gøres nu.

Dette er blot en kort og umiddelbar kommentar i lyset af gårsdagens begivenheder og udmeldinger. Kommentaren skal læses i forlængelse af mine nylige blogs om Bankpakke 3 og Bankpakke 3+ mv.

Det vi nu kan konstatere i forbindelse med Fjordbank Mors’ krak og bankpakkerne er følgende:

– banken afvikles efter Bankpakke 3 ordningen

– den nye medgiftsordning bliver ikke udnyttet

– en supplerende sektorløsning er ikke mulig

Hvor nyheden om Fjordbank Mors fredag var meget trist, så var den opfølgende nyhed om banken i går, søndag, endnu mere overraskende.

Desværre viste det sig altså, at det ikke var muligt for sektoren at nå frem til en løsning, som skulle supplere Bankpakke 3 afviklingsordningen ved at holde alle bankens indskydere skadesløse, dvs. dække alle indskud fuldt ud, også de store af slagsen over 100.000 euro.

Banken ville være krakket, men man ville i det mindste have reddet alle indskyderne. Efter omstændighederne nok en tålelig kompromisløsning.

Det viste sig desværre også, at den nye Bankpakke 3+ medgiftsordning aldrig rigtig var i spil. Medgiften var ikke den forventede modgift. Det blev med andre ord en ren og skær Bankpakke 3 afviklingsaftale uden nogen form for tillægsaftale, supplement, medgift eller lignende.

Og så er vi jo tilbage, hvor vi startede. Hvor ingen af os faktisk troede, at vi ville ende igen. Frem og tilbage er som bekendt lige langt. Vi er nu havnet i præcis den samme situation som ved Amagerbankens krak.

Ministeren og forligskredsen bag bankpakkerne vil nok sige, at staten har stillet alle mulige redningsinstrumenter til rådighed for sektoren, og at sektoren burde have bidraget det sidste stykke ad vejen med en supplerende løsning, hvis sektoren virkelig var så bekymret for flere følgevirkninger med hensyn til downgrading af ratingen mv. Sektoren vil omvendt nok sige, at man i forvejen indirekte skulle dække alle almindelige indskud i den krakkede bank omfattet af indskydergarantien, og at det ikke derudover var muligt direkte at dække også store indskud, idet en sektorløsning således samlet set ville blive for dyr.

Uanset hvad, kan vi nok allerede forsigtigt konkludere følgende:

Bankpakke 3+ medgiftsordningen vil tilsyneladende meget vanskeligt kunne bruges i praksis, og det vil tilsvarende blive meget vanskeligt at udfinde private sektorløsninger, når det ikke engang var muligt i forhold til en alt andet lige lille lokalbank som Fjordbank Mors (som faktisk endnu ikke var insolvent, hvis jeg har forstået det korrekt). Hvis ikke nu, hvornår så, kan man velsagtens spørge uden som sådan at bebrejde nogen (også selv om to bankkrak selvsagt aldrig er ens).

Derfor er vi altså helt tilbage ved udgangspunktet om en Bankpakke 3 afviklingsordning, som står helt alene, og som i praksis ikke fungerer efter hensigten. Jo da, teknisk set i forhold til alt det praktiske med at få den nye bank op at stå klar til brug mandag morgen, uden at kunderne umiddelbart kan mærke forskel. Men ikke i forhold til følgevirkningerne for sektoren og måske på sigt for samfundsøkonomien.

Og det understreger faktisk blot pointen fra mine forrige blogs fra før Fjordbank Mors’ krak:

“Mens vi fortsat venter på en afklaring af, hvilken retning ministeren og forligskredsen vælger at gå i forhold til den aktuelle bankpakkedebat – en ændring af Bankpakke 3 eller en forlængelse af Bankpakke 2 eller en lancering af Bankpakke 4…”

Nu er en sådan afklaring jo endnu mere nødvendig end før. Man kan altså ikke bare blive stående helt passiv og se til, mens Amagerbankens krak afløses af Fjordbank Mors’ krak, som afløses af [udfyld]… Det er situationen alt for alvorlig til for de mange fundingplagede og sårbare banker. Noget nyt, proaktivt, virkningsfuldt og operationelt må gøres. Man må vælge, i hvilken af de ovennævnte retninger man vil gå – og det kan nok ikke gå for hurtigt.

Derfor kan man med rette spørge, om der ikke blot er tale om en falliterklæring for Fjordbank Mors men også for Bankpakke 3 afviklingsordningen og for Bankpakke 3+ medgiftsordningen?

Jeg siger ikke, at det er tilfældet. Jeg håber ej heller, at det er tilfældet. Jeg siger blot, at man set udefra ikke kan undgå at tænke denne tanke.

Ordningerne skulle være udtryk for såkaldt krisehåndtering. Er det virkelig den måde, hvorpå vi herhjemme fortsat skal håndtere banker i krise?

Og lad mig så lige pointere, at det på ingen måde handler om, at skatteyderne skal til at holde for. Enhver ordning skal naturligvis fortsat være finansieret direkte eller indirekte af sektoren selv – som hidtil – ikke af dig og mig.

16 responses to “En falliterklæring? – ikke bare for Fjordbank Mors men for Bankpakke 3?

  1. Send bud efter Bo Lundgren
    Den dygtige , i Kristiansstad i Skåne fødte, Bo Lundgren –fra 1991-94 vice-finansminister (* Se note:) og fra 2004 chef for Rigsgældskontoret, hvor han i denne egenskab i 2008 stod for nationaliseringen af Carnegie Investment Bank ved bare hvordan en sådan, relativ simpel situation skal ordnes. Hans snusfornuft og pragmatisme på det økonomiske område harbevist sin succes, og de oparbejdede erfaringer fra to finanskriser har gjort ham til en meget efterspurgt foredragsholder i hovestæder som Washington og London — men hvorfor endnu ikke i København?

    —————–
    *) Note: (min fremhævning)

    The New York Times, September 22, 2008: Stopping a Financial Crisis, the Swedish Way

    Sweden did not just bail out its financial institutions by having the government take over the bad debts. It extracted pounds of flesh from bank shareholders before writing checks. Banks had to write down losses and issue warrants to the government.

    That strategy held banks responsible and turned the government into an owner. When distressed assets were sold, the profits flowed to taxpayers, and the government was able to recoup more money later by selling its shares in the companies as well.

    “If I go into a bank,” said Bo Lundgren, who was Sweden’s minister for fiscal and financial affairs at the time, “I’d rather get equity so that there is some upside for the taxpayer.”

  2. @Michael,

    Du skriver at banken endnu ikke var insolvent (i fredags?), men hvis banken var solvent skulle den have penge/aktiver nok til at betale den almindelige seniorgæld som var på 11,5 mia i ultimo 2010 regnskabet (men ikke nødvendigvis tilstrækkelig egenkapital til at fortsætte; det er en anden sag).

    Samtidig henviser du til en meddelelse fra Indskydergarantifonden om at ikke-sikrede indskud (dem over 750k) får en dækning på 74% som er fastsat ud fra salgsprisen på aktiverne ved salget til Finansiel Stabilitet. Det må betyde at salgsprisen for aktiverne er fastsat til 74% af seniorgælden (interbank deposits hvis der er nogle, almindelige indskud som der er mange af, og den statsgaranterede seniorgæld fra bankpakke 2 ordningen).

    En recovery rate på 74% for seniorgæld kan jeg ikke fortolke på anden måde end at Fjordbank Mors var insolvent ligesom Amagerbanken?

  3. @Jesper,

    Ja, jeg nævner ovenfor i bloggen det med solvent/insolvent om fredagen lidt forsigtigt i en parantes med forbehold, idet jeg simpelthen ikke kan huske, hvor jeg læste det i alt materialet og al omtalen de sidste par dage om banken. Men et eller andet sted blev det altså nævnt. Hvis nogen derude kan huske, hvor det er beskrevet, så sig endelig til. Jeg var i tvivl, om jeg overhovedet skulle nævne det i bloggen, så derfor blev det på den vage måde i parantesen ovenfor.

    Det med den foreløbige dividende på ca. 74 % fremgår af Finansiel Stabilitets meddelelse om overdragelsesaftalen. Beregningerne i øvrigt i forbindelse med fastsættelsen af den foreløbige overdragelsessum har jeg ikke dyrket nærmere.

    Du har i øvrigt helt ret i, at insolvens og tabt egenkapital ikke er det samme. Der var en uklarhed i så henseende i den finansielle lovgivning, som man fik rettet op på netop i forbindelse med vedtagelsen af Bankpakke 3. Det er beskrevet i denne særskilte blog fra dengang om lynlukning af banker:

    http://camphausen.blogs.business.dk/2010/03/20/bankpakke-1%c2%bd-pa-vej-nyt-til-krisev%c3%a6rkt%c3%b8jskassen/

  4. Nu tror jeg, at jeg har fundet ud af HVORFOR medgiftsordningen ikke kunne anvendes!

    Fjordbank Mors var nemlig storsælger af Totalkreditlån.
    I den forbindelse garantere banken for det yderste af lånet – mod at få administrationsbidraget i garantiprovision.
    Dermed er banken interesseret i at holde fallenter flydende – indtil garantien udløber.

    Problemet er, at NYK har spekuleret i medgiftsordningen!
    Så vidt jeg forstår har NYK skudt 100 mio ind i mere eller mindre ansvarlig kapital, som må anses for helt tabt – dermed har man holdt Fjordbank Mors flydende.

    Planen var nu, at når Fjordbank Mors gik ned – hvilket skete planmæssigt og på klokkeslet, så ville en udlånskunde blive overdraget til en anden bank – f.eks. Ringkjøbing Landbo bank til 0 kr. PLUS en medgift, der dækkede eventualforpligtigelsen overfor NYK/TOT.

    Da kunden jo ikke kan betale, så ryger ejendommen på tvang. Garantien til NYK/TOT udredes af medgiften.
    NYK/TOT erhverver ejendommen på tvangsauktion til f.eks. ½ pris.
    Ejendommen sælges tilbage til fallenten, der nu må være gældfri i banken (for praktiske formål).

    Det må godt nok have været en udfordring for Finansiel Stabilitets humoristiske sans.

    Herefter vil der ske følgende: Finansiel Stabilitet vil naturligvis ikke holde kunden flydende – og han går på tvang. Nykredit må nu byde før den ugaranterede del af lånet.
    Garantibeløbet kan NYK så fremsætte som et krav mod konkursboet – og se, hvad man får ud af det.

  5. Bankerne har selv bragt sig i den situation de er i.
    Bankerne har medvirket til at finansiere “udvikling” ved fortrængningskonkurrence hvor erhvervsdrivende / SPEKULANTER har opkøbt konkurrerende virksomheder og aktiver til overpris, – at der så kommer en finasiel krise kan vel ikke komme bag på nogen? Det er vel blot fordi aktiverne pludselig sættes til deres reelle værdi? Når unge landmænd kan etablere sig på bar mark med aktiver købt for priser som aldrig har kunnet forrente sig så har man selv skabt “finanskrisen”. Jeg mener der også må have været en uddannelsesmæssig krise på diverse uddannelsesinstitutioner i en længere periode når det har været “god rådgivning” at finasiere åbenlyst dårlige forretninger. Boligbobler var forudsigelige fordi der aldrig var behov for alle de boliger der blev bygget? Der var ikke boligmangel, men blot en forventning om at besiddelse af en bolig var en bedre forretning en f.eks passe et job/erhverv.
    Skatteyderne skal ikke betale for oprydningen i banksektoren, det må være aktionærerne, diarektion, bestyrelser og evt. nogle uddannelsesinstitutioner.

  6. @K.Dahl: Det er da forstaaeligt, at du skyder paa uddannelsesinstitutionerne, som part i kredsen af skyldige for den finansielle krise. Her boer man nok erindre sig Finansraadets/Danske Banks modstand mod at gennemtvinge en certificering af bankraadgivere, ligesom Danske Bank bevidst undlader at ansaette universitetsuddannede som bankraadgivere: “De er for kritisk indstillet til det bankens ledelse oensker at de skal saelge”. Der er saaledes fra ledelsesside tale om, at man bevidst har undertrykt enhver fornuftig risikoovervejelse hos eget personale.

  7. K Dahl: Bønder investerer sig ALTID ihjel – det har de gjort de sidste 2000 år.

    Knebet er at overbetale landmænd for deres produktion – så investerer de og går ned på de, som følge af produktionsforøgelsen, katastrofalt lave priser.
    Sådan går det HVER ENESTE GANG:

  8. I dag kom en befriende meddelelse fra den franske regering/praesident: Kaere banker, nu har i gennem lang tid investeret i graeske statslaan til taarnhoeje renter i forventning om at EU’s skatteborgere skulle betale jeres gevinst. ‘Den gaar ikke laengere, nu maa I selv vise at bakernes aktionaerer sammen med skatteborgerne skal loefte byrden at redde Graekenland og Euroen.”
    Tilsvarende tilkendegav Lars Loekke Rasmussen, at bankerne kan glemme alt om yderligere bankpakker.
    Rart med lidt politisk manifestation!

  9. Ja, statsministeren sagde nej til ny bankpakke men sagde jo faktisk samtidig ja til muligheden for “justering” i eksisterende bankpakke. Det hele er jo retorik i lyset af det kommende valg. Om det kaldes nyt, ændring, justering, tilføjelse, præcisering, Bankpakke 1, 2, 3, 3½, 4 eller lignende er jo ligegyldigt. Det handler om materien. Så lad os nu se, om det ikke ender i en tilpasning (for nu at bruge et helt syvende udtryk).

  10. @MC: Muligheden for at justere paa gaeldende regler er vel altid en fornuftig politisk synsvnkel. Det afgoerende skifte synes at vaere, at politikerne (ikke kun i Danmark) nu toer tage kampen med de finansielle institutioner, der hidtil har vaeret vant til at kunne faa lov til at slippe for byrder, naar de har drevet verdensoekonomien i saenk og uforstyrret har forlangt at politikerne skulle redde bankerne “af hensyn til verdensoekonomien”. Et positivt initiativ ville vaere, om der ville blive stillet krav om, at “golden parachutes” skulle tilfaelde statskassen ubeskaaret.

  11. Camphausen: De justeringer, der kan blive tale om er spørgsmålet om, hvordan man kan lukke for det misbrug (også mod bankkolleger), som Nykredit forsøgte.

    Medgiftsordningen ER fornuftig – hvis man kan få Nykredit til at holde sig væk.

    En bankpakke 4 vil være nationalisering af én eller flere hovedbanker. Her bliver hovedproblemet:

    Hvordan nationaliserer man en svensk nationaliseret bank i Danmark?????? Altså uden at blive budt på surströmming???

  12. Nu begynder Christiansborg tilsyneladende så småt at være mere imødekommende for sådanne nødvendige tilpasninger – her med et konkret eksempel:

    “Oven på de seneste dages krise i den danske banksektor har politikerne afvist at komme bankerne til hjælp med flere skattekroner, men nu bryder Dansk Folkeparti borgfreden. Partiet er som det første klar til at diskutere en ny statsgaranti for lån, som pengeinstitutterne har optaget i udlandet.

    Den udenlandske gæld står ofte i vejen for, at de danske banker kan fusionere og skabe en sundere forretning. Når pengeinstitutionerne fusionerer, kan de internationale långivere af frygt for konsekvenserne nemlig kræve, at bankerne betaler deres gæld tilbage her og nu.”

    Læs resten her: http://politiken.dk/erhverv/ECE1320109/df-aabner-for-statsgarantier-til-banker/

    Og læg mærke til denne passus:

    “[DF] afviser dog, at der kan blive tale om at lave en ny bankpakke, der ville være den fjerde inden for tre år. Det handler blot om at stille de nødvendige værktøjer til rådighed for bankerne.

    Det er præcis det, jeg mener, jf. min kommentar ovenfor: det er ren retorik, om det kaldes en ny bankpakke eller en tilpasning / justering af eksisterende bankpakke, idet resultatet er det samme. Bankpakke 2, 3, 3+ handler jo også blot om at “stille de nødvendige værktøjer til rådighed for bankerne”.

  13. For de af jer, som måtte have interesse i at se og høre flere argumenter for og imod statens fortsatte redning af banker:

    DR P1 Debatten fra i dag, som også udsendt på DR2:

    http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2011/06/29140358.htm

    Rangvid fra CBS repræsenterer et synspunkt, og jeg repræsenterer det modsatte synspunkt i debatten (I kan nok gætte hvilket) – men i grunden er vi nok ikke så uenige endda…

  14. Du har stadig misforstået problemstillingen.
    De nødlidende gruppe 3 og 4 banker skal aldeles ikke fundes fra udlandet!

    Bankerne – nok specielt Nykredit – får IKKE lov til at bruge nødlidende småbanker som skraldespande.

    Finansrådets argumentation er stråmandspåstande.

Comments are closed.