Finansiel Stabilitet på kant med loven? – og indskydere i klemme?

Lad mig slå det fast med det samme: denne blog bliver en kende mere juratung end de nylige blogs om bankpakkerne, som jo alle var mere holdningspræget, så at sige. Så er I advaret – eller måske tilskyndet, om man vil. Men jeg håber da, at I vil hænge på igennem bloggen nedenfor. Især hvis I er storindskydere i den nu krakkede Fjordbank Mors. For så vil følgende problemstilling, som Bank & Blog er den første til at præsentere, måske interessere jer:

Forsimplet eksempel for overblikkets skyld: Torsdag havde en indskyder 800.000 kr. stående på en ganske almindelig indskudskonto i Fjordbank Mors. Ingen gæld at modregne (eller allerede modregnet, dvs. nettoindskud). I løbet af fredag trækker indskyderen 50.000 kr. ud af banken. Herefter har indskyderen altså 750.000 kr. stående tilbage på kontoen i banken. Dette svarer lige til den maksimale indskyderdækning pr. indskud (når vi lige ser bort fra, at loftet rettelig er 100.000 euro). Søndag krakker banken og overgår til Finansiel Stabilitet. Mandag åbner den nye bank, og den gamle bank går formelt konkurs. Hvilken dækning og hvilke beløb har indskyderen krav på?

Det handler om, hvorvidt Finansiel Stabilitet eventuelt har handlet uden for Bankpakke 3 lovgivningens rammer i forbindelse med weekendens lynlukning af Fjordbank Mors. Ikke forstået således, at Finansiel Stabilitet ligefrem tilsigter at begå lovbrud på nogen måde. Mit ærinde er således ikke at udstille Finansiel Stabilitet som sådan. Mit ærinde er derimod at udstille en umiddelbar mangel – og en nok så vigtig af slagsen – ved Bankpakke 3 afviklingsreglerne, som blev taget i brug i forbindelse med Fjordbank Mors’ krak. En tilsyneladende mangel eller forglemmelse i loven, som altså kan ramme bankens storindskydere mere end godt er og måske mere, end der i grunden er lovhjemmel til.

Tilbagevirkende kraft

Det handler mere præcist om, hvorvidt Bankpakke 3 lovgivningen giver hjemmel til, at en bank kan krakke med tilbagevirkende kraft i forhold til indskyderne. Fjordbank Mors kollapsede som bekendt søndag, hvor banken indgik aftale med Finansiel Stabilitet, statens afviklingsselskab, om at overdrage banken til en ny bank i Finansiel Stabilitets regi. Finansiel Stabilitets pressemeddelelse herom fra søndag aften kan læses her. Overskriften lyder: “Finansiel Stabilitet har indgået overdragelsesaftale med Fjordbank Mors A/S” – og herefter fremgår det så: “Overdragelsen gennemføres i henhold til Bankpakke 3 og med virkning fra og med den 24. juni 2011, således at kundernes og bankens dispositioner fra og med denne dato er foretaget i regi af den nye bank”. Med andre ord: aftalen er indgået søndag den 26. juni 2011 men med virkning allerede fra fredag den 24. juni 2011 – altså med tilbagevirkende kraft.

Og så er det naturligvis, at det åbenlyse spørgsmål melder sig: er det overhovedet lovligt med en sådan tilbagevirkende kraft? Det tvivler jeg faktisk på – også selv om svaret næppe er helt sort eller hvidt. Det er det jo sjældent med bankjura. Og så må man samtidig erindre, at der jo med Bankpakke 3 afviklingsreglerne er tale om ny lovgivning, som træder helt nye veje, hvor ingen af os har været før, hverken Finansiel Stabilitet eller jeg. Vi har ikke andet at læne os op ad end selve loven og dens bemærkninger. Ingen praksis og ingen fortilfælde. Ej heller i forhold til Amagerbankens krak (det vender jeg tilbage til). Men selv om svaret på ovennævnte spørgsmål derfor ikke er givet på forhånd, så kan der for mig at se ikke være tvivl om, at der her ligger en vigtig problemstilling, som den nye lovgivning tilsyneladende ikke har taget fuld højde for, og som altså nu er blevet aktuel. En uklarhed i loven, som kan ramme indskyderne unødigt, når Finansiel Stabilitet – og juraen – bevæger sig i gråzonen.

Og nu er det altså, at det bliver den nævnte kende juridisk spidsfindigt (men det er jo derfor, jeg har denne bankblog, ikk’ sandt).

Loven om Bankpakke 3

Som bekendt gennemfører den nye lov om Bankpakke 3 en afviklingsordning for nødlidende banker, som gør det muligt at lukke en kriseramt bank lynhurtigt over en weekend (mens banken alligevel er lukket ned) og så åbne op igen mandag morgen som en ny afviklingsbank under Finansiel Stabilitet uden, at den enkelte bankkunde / indskyder mærker nævneværdig forskel i den praktiske håndtering af de forskellige bankforretninger. Det er således et alternativ til en normal træg konkursbehandling, hvor alt mere eller mindre ligger dødt i hele afviklingsperioden, og hvor kreditorerne således normalt må vente lang tid på at få deres tilgodehavender udbetalt mv.

Bankpakke 3 afviklingsordningen forudsætter på denne vis, at alt bliver håndteret i løbet af den famøse weekend, hvor der arbejdes bag kulisserne med at klargøre den nye bank, herunder med at få det nødvendige aftalegrundlag på plads, hvad angår den omtalte overdragelsesaftale mellem den gamle bank og den nye bank. Loven og bestemmelserne om selve afviklingsprocessen har netop denne centrale overdragelsesaftale i fokus og knytter således virkningerne af bankkrakket for indskyderne til indgåelsen af den pågældende overdragelsesaftale. Overdragelsesaftalen er altså den udløsende faktor i så henseende.

Loven forudsætter samtidig, at der er sammenfald mellem overdragelsesaftalens indgåelse og overdragelsesaftalens ikrafttræden. Loven omtaler få steder den overtagelsesdag, som skal fremgå af overdragelsesaftalen, men beskriver ikke nærmere – gør ej heller lovbemærkningerne – hvornår overtagelsesdagen kan fastsættes til. Afviklingsordningen forudsætter med andre ord, at overtagelsesdagen ikke bliver et selvstændigt issue i sig selv, fordi det hele alligevel sker i løbet af weekenden, hvor banken er lukket ned, og hvor der alligevel ikke kan gennemføres transaktioner, overføres penge mv.

Derfor undlader loven specifikt at fastsætte et tidsmæssigt fikspunkt, dvs. et decideret skæringstidspunkt, fra hvornår den nødlidende banks overgang til Finansiel Stabilitet skal have virkning for indskyderne. For det følger jo blot af, at parterne indgår den omhandlede overdragelsesaftale med en samtidig overtagelsesdag. Dette i modsætning til den normale konkurslovgivning, hvor der netop arbejdes med faste skæringstidspunkter (såkaldt fristdag og dekretdag), hvorfra konkursens retsvirkninger indtræder med virkning over for kreditorerne og andre interessenter (og hvor den udløsende faktor derfor ikke er indgåelsen af en eller anden overdragelsesaftale men i stedet konkursbegæringens indgivelse til Skifteretten og Skifterettens afsigelse af konkursdekret).

Et sådant bestemt skæringstidspunkt har man altså ikke indføjet i Bankpakke 3 lovgivningen, velsagtens fordi man mente, at det ikke var eller ville blive nødvendigt. Men nu viser det sig, at det faktisk er en uheldig mangel ved loven, som kan komme indskyderne til skade. Det var aldrig et konkret problem i forhold til Amagerbanken – første gang man skulle tage den nye afviklingsordning i brug. For i Amagerbankens tilfælde indgik man overdragelsesaftalen om søndagen og fastsatte overtagelsesdagen til netop selvsamme søndag, dvs. den i loven forudsatte samtidighed. Ingen tilbagevirkende kraft her og dermed ingen tilsvarende problemstilling i forhold til indskyderne i Amagerbanken.

Fjordbank Mors

Det helt særlige med Fjordbank Mors er imidlertid, at snakken i offentligheden om bankens mulige kollaps allerede var godt i gang tidligt om fredagen (godt hjulpet til af Børsens artikel fra dagen før med banken på en uflatterende sidsteplads i en risikovurdering af vist nok 99 banker og sparekasser herhjemme). På baggrund af al den snak i offentligheden og i markedet blev banken faktisk nødt til i løbet af fredagen at anmode Fondsbørsen om at indstille al handel med bankens aktier. Og fredag aften blev det officielt. Banken reagerede på alle rygterne ved at udsende en selskabsmeddelelse om, at man ikke kunne opfylde et markant forhøjet solvenskrav stillet af Finanstilsynet, hvorfor man nu ville anmode om at få banken afviklet under Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet reagerede allerede fredag ved at sige, at hvis det endte med en sådan afvikling af banken, så ville det blive med virkning fra i dag, fredag. Og dette blev så bekræftet i den ovennævnte pressemeddelelse søndag, efter man havde brugt hele weekenden til at få overdragelsesaftalen forhandlet på plads. Men man havde altså ingen aftale på plads allerede fredag.

Det giver jo egentlig god mening, at Finansiel Stabilitet ved at indgå overdragelsesaftalen med tilbagevirkende kraft fra og med om fredagen på denne måde siger til indskyderne, at det ikke har kunnet betale sig i løbet af fredagen at spekulere i bankens mulige kollaps og trække penge ud af banken. Man siger med andre ord, at man vil ramme alle transaktioner om fredagen, således at alle stilles lige i denne henseende. Ingen får fordele, som andre ikke får tilsvarende. I sig selv en fornuftig forklaring. Problemet er blot, at lovgivningen altså ikke udtrykkeligt giver denne mulighed for at indgå aftaler med tilbagevirkende kraft. Det er et generelt princip, at man kun kan indgå aftaler med tilbagevirkende kraft med virkning for selve aftalens parter men derimod ikke med virkning for tredjemand, og da slet ikke tredjemand i form af kreditorer (hvilket indskyderne jo er i dette tilfælde). Det kan man ej heller efter den sædvanlige konkurslovgivning. Andet må kræve udtrykkelig lovhjemmel.

Det betyder faktisk, at Bankpakke 3 afviklingsordningen som sådan ikke forbyder eller kan hindre, at der om fredagen kommer et såkaldt run på banken, hvor alle indskyderne skynder sig at stille sig i kø foran banken for at trække penge ud. Det er jo derfor man skal sørge for at holde alting hemmeligt om fredagen og i løbet af weekenden, indtil man søndag aften kan melde ud til offentligheden, at banken er krakket men åbner op igen i nyt regi i morgen, dvs. om mandagen. Et run er måske ikke hensigtsmæssigt – men det er ikke ulovligt.

Faktisk synes de almindelige omstødelsesregler i konkurslovgivningen ej heller at kunne bruges til at sige, at man omstøder (tilbagefører) den hævning eller den overførsel, som den enkelte indskyder foretog i løbet fredagen. Og det uanset om den enkelte indskyder var i god eller ond tro. Der skal i hvert fald noget helt særligt til. De danske omstødelsesregler sigter slet ikke til sådanne runs på banker. Og under alle omstændigheder kan omstødelsesregler ikke bruges til at skære indskyderne over en kam – man må rimeligvis vurdere den enkelte indskyder for sig. I denne forbindelse skal man også huske på, at almindelige bankindskud er såkaldt indskud på anfordring, hvor indskyderen har krav på at kunne få indskuddet udbetalt igen, så snart indskyderen ønsker det i princippet.

Og i øvrigt bemærkes, at den gamle Fjordbank Mors, dvs. den tilbageblivende tomme bank efter overdragelsen til Finansiel Stabilitet, først gik konkurs i lovens forstand om mandagen, dvs. dagen efter overdragelsesaftalens indgåelse. Og konkursbegæringen herom blev ikke indgivet om fredagen men først om mandagen. Dette kan derfor ikke bruges som en belejlig forklaring i forhold til den af Finansiel Stabilitet fastsatte skæring om fredagen – tværtimod peger det i den modsatte retning.

Det konkrete eksempel

Ja, jeg ved godt, at det hele kan lyde ganske juridisk akademisk (og så har jeg ikke engang berørt emner så som tvungent debitorskifte af indskydere til den nye bank, om tilbagevirkende kraft altid er ensbetydende med omgørelse af alle former for mellemliggende dispositioner, og om selve Garantifonden overhovedet kan tage udgangspunkt i en privat aftalt tilbagevirkende kraft). Men sådan er det nu engang med komplekse lovregler – især på det finansielle område – og dermed også her på bloggen af og til. Men det hjælper måske at konkretisere problemstillingen ved at overføre diskussionen ovenfor til det eksempel, jeg lancerede først i bloggen:

Hvis Finansiel Stabilitet ikke vælger at løse problemstillingen mere pragmatisk i praksis (ved at anse visse dispositioner – især indskydernes – foretaget frem til overdragelsesaftalens indgåelse som bindende for den nye bank men som foretaget af den gamle bank) men henholder sig til, at den om søndagen indgåede aftale skal have virkning fra og med om fredagen, indebærer dette for den pågældende indskyder i eksemplet ovenfor, at indskyderen får fuld dækning for de rangførste 750.000 kr. i overensstemmelse med indskydergarantiloftet, hvorimod indskyderen må tåle at tabe en del af de resterende 50.000 kr. – nemlig den del, som indskyderen ikke får udbetalt i dividende af de 50.000 kr. Jeg mener derimod, at indskyderen med rimelighed kan argumentere for, at indskyderen skal have alle 800.000 kr. udbetalt fuldt ud, idet krakket ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft til om fredagen.

Det er måske ikke mange penge, det reelt drejer sig om i det omhandlede eksempel (dividenden er jo foreløbigt fastsat til ca. 74 %). Men alligevel – og tænk jer bare, hvis der nu eksempelvis var tale om en indskyder i form af en kommune, som havde flere millioner kroner stående i banken (det så man jo i Amagerbanken). Eller tænk jer bare summen af de mange enkelte indskud over 750.000 kr. Mange bække små som bekendt. Hvis jeg var en sådan indskyder, ville jeg ikke sådan lige acceptere at blive mødt med en aftale, som jeg ikke selv var part i, og som ramte mig med tilbagevirkende kraft uden klar lovhjemmel. Den uklare lovgivning i sig selv ville få mig til at anmelde det fulde krav / den fulde fordring hos Finansiel Stabilitet og/eller i konkursboet efter den gamle bank – baseret på, at krakket havde virkning fra om søndagen og ikke om fredagen – og derefter overveje at køre en såkaldt fordringsprøvelsessag, hvis man valgte at afvise mit krav / min fordring. Og det altså uanset, om det måske i grunden giver god mening, at Finansiel Stabilitet vil fastsætte skæringen til om fredagen af hensyn til kreditorerne samlet set og af hensyn til opretholdelsen af den finansielle stabilitet.

Men hvis man føjer Finansiel Stabilitet i så henseende, kan man jo med rimelighed spørge: Hvornår stopper det så? Hvorfor ikke også inddrage torsdagen (der var der jo den nævnte artikel i Børsen, som de opmærksomme indskydere kunne have reageret på)? Og hvorfor ikke også inddrage onsdagen (hvor analyseinstituttet og Børsen kendte til morgendagens artikel)? Det åbner jo i princippet op for en form for vilkårlighed eller måske ligefrem tilfældighed, som Finansiel Stabilitet råder over i forbindelse med indgåelse af den altafgørende overdragelsesaftale. Og det modsvares jo af manglende gennemsigtighed og forudsigelighed for indskyderne.

Loven må ændres

For mig hersker der ingen tvivl (måske om lovhjemmelen, men ikke om hvad der skal gøres reguleringsmæssigt). Loven må således ændres fremadrettet – og i hvert fald før det næste bankkrak. Lovens forudsætninger, som beskrevet ovenfor, holder nemlig ikke længere. Et krak kan tilsyneladende ikke i alle tilfælde holdes hemmeligt op til weekenden og i løbet af weekenden indtil søndag aften, hvor overdragelsesaftalen indgås og derefter offentliggøres. Man bliver nødt til i Bankpakke 3 lovgivningen at indføre et tidsmæssigt fikspunkt, dvs. et skæringstidspunkt, som objektivt slår fast, fra hvornår overdragelsesaftalen skal have virkning over for indskyderne. Eller i det mindste bliver man nødt til at give den fornødne og tilstrækkelige lovhjemmel til, at Finansiel Stabilitet egenrådigt kan fastsætte dette for indskyderne vigtige skæringstidspunkt.

Men det sidste mener jeg nu ej heller er en holdbar løsning. Finansiel Stabilitet er jo ikke Skifteretten. Finansiel Stabilitet er jo ikke en domstol med retskraftbeføjelser, så at sige. Men i forhold til indskyderne har Finansiel Stabilitet reelt fået magt netop som Skifteretten. Og det må ikke kunne ende i magtfordrejning, endsige i den blotte risiko for magtfordrejning. Finansiel Stabilitet er jo bare et afviklingsselskab – ikke en traditionel myndighed med traditionelle myndighedsbeføjelser og magt.

Måske en løsning kunne være at indføre et objektivt konstaterbart skæringstidspunkt svarende til eksempelvis X timer/dage før det tidspunkt, hvor Finanstilsynets frist til opfyldelse af solvenskravet udløber, i fald banken meddeler ikke at kunne opfylde dette krav; eller måske blot det tidspunkt, hvor Finanstilsynet traf selve afgørelsen om forhøjelse af solvenskravet (nu tænker jeg bare højt – mange andre løsninger kan tænkes). Så ville det også være bundet op på Finanstilsynet som en offentlig myndighed og ikke Finansiel Stabilitet som en privat aftalepart.

Og i øvrigt er det jo et voldsomt slag mod retsbevidstheden og retssikkerheden, at et sådant samfundsøkonomisk vigtigt spørgsmål om beskyttelsen af indskyderne og disses retsstilling med hensyn til garantidækningen og skæringstidspunktet i så henseende ikke er udtrykkeligt afklaret i loven uden at give anledning til unødig fortolkningstvivl. Jeg har forståelse for, at lovgivningen er den første af sin art herhjemme og derfor ikke kan være perfekt fra starten af. Men så må man rette op og rette til, når manglerne opstår og forglemmelserne opdages. Og indtil da må Finansiel Stabilitet undlade at agere efter en lovhjemmel, som ikke er klart til stede. Der er jo ikke fri råderet på alle hylder i den finansielle stabilitets navn.

Man taler i denne finansielle krisetid om, at bankerne nu skal kunne stå på egne ben, og at deres forretningsmodeller nu skal være holdbare. Tilsvarende kan man som bankkunde / indskyder velsagtens forlange, at banklovgivningen skal kunne stå på egne sikre ben, og at afviklingsreglerne skal være holdbare – også i forhold til indskyderne, som ikke må komme i en såvel lovteknisk som økonomisk klemme. Men det er altså netop det, som tilsyneladende nu er sket, desværre.

11 responses to “Finansiel Stabilitet på kant med loven? – og indskydere i klemme?

  1. Meget enig.

    Der ligger et helt konkret problem.

    Der er ikke nogen tvivl om, at Nykredit har haft ikke ubetydelige indskud i Fjordbank Mors (at nogen bank vil kalde sig mors – det svarer til at blodbanken kalder sig Dracula – er mig en gåde.) – de har selv medgivet 100 mio. som tabt.

    Problemet er, hvis man fra Nykredit har overdraget et engagement (nødlidende eller på kanten dertil) til Fjordbank Mors og samtidig har indskudt et tilsvarende beløb på anfordring i FBM.
    På et tidspunkt mister man så tilliden til FBM – det kan ske meget let og meget., meget hurtigt – og hæver beløbet.

    Det er så meget mere betænkeligt, fordi man kan have adskillige engagementer af den karakter – og har dermed en latent trussel om, at såfremt yderligere dubiøse arrangementer ikke møder forståelse, så vil samtlige anfordringsindskud blive hævet omgående med uundgåelig og omgående betalingsstandsning til følge.

    Endnu mere speget bliver det, hvis f.eks. Nykredit indskyder mere eller mindre ansvarlig kapital som udgangspunkt med den mere eller mindre udtalte betingelse, at FBM vil medvirke til disse placeringer af dubiøse fordringer til overpris (dvs. i ikke nedskreven stand). Dette kapitalindskud af mere eller mindre yderlig karakter er naturligvis på opsigelse og opsagt, så såfremt man ikke i bekvemt omfang har villet fungere som skraldespand, så ryger solvensen på en nærmere given dato – så vil man indgive konkursbegæring eller noget andet grimt.

    Disse arrangementer vil nødvendigvis påføre Fjordbank Mors øvrige kreditorer tab.

    Eksemplet er IKKE grebet så ganske ud af luften:
    1) Jeg hæfter mig ved, at Nykredit ikke alene var aktionær i Amagerbanken; men også tegnede nye aktier sammen med Karsten Ree.
    2) Den nye ledelse i Amagerbanken undrede sig over, at siden sidste kvartalsrapport var der kommet store nye engagementer til i Amagerbanken, der prompte måtte klassificeres som nødlidende.
    3) Nykredit – eller rettere Totalkredit – havde Fjordbank Mors som “akvisitør” af realkreditkunder, hvis soliditet nu viser sig at være mere end tvivlsom.

    Set i relation til din problemsstilling omkring skæringsdato/-tidspunkt er det interessant, fordi skæringstidspunktet vil være Nykredit (i dette tænkte eksempel) bekendt – på et tidspunkt, hvor ingen andre – inkl. Finansiel Stabilitet A/S.

    Hvis mit tankespin er korrekt, så må Finansiel Stabilitet have en begrundet formodning om – ud fra fortilfælde – at en indskyder kunne have både midlerne og motivet til at fremkalde et sammenbrud efter behag med tabsovervæltende konsekvenser for andre indskydere – for ikke at tale om det offentlige.

    Jeg er ikke kvalificeret til at vurdere lovligheden i disse tænkte arrangementer; men jeg kan forsikre for, at de på ingen måde virker til fremme for den Finansielle Stabilitet.
    Det kan derfor være hensigtmæssigt, at Finansiel Stabilitet A/S fastsætter et skæringstidspunkt med tilbagevirkende kraft.

    Her melder sig så spørgsmålet om det tab som andre indskydere løber ind i uden mulighed for at værge for sig. Finansiel Stabilitet har således påført dem et tab, som det er min “fornemmelse”, at Finansiel Stabilitet hæfter for. Spørgsmålet er imidlertid (hvis det er rigtigt – at FS hæfter) om Finansiel Stabilitet kan gøre regres mod (i dette tænkte tilfælde) Nykredit?

    Det næste problem er: Hvad gør man med de andre trængte banker, der evt. er rodet ind i et sådan arrangement?

  2. Hvordan kan man vaere paa kant med loven, naar (bank)juraen kun sjaeldent giver klart svar paa noget som helst?

  3. Touché…

    (men stop endelig ikke debatten af den grund – tværtimod)

  4. Michael,

    Problemet er mere komplekst end som så. Dit eksempel er bedst, hvis du ændrer det til at en kunde gik ned i en filial og hævede kr. 50.000 i kontanter – og derved nåede ned på fx 750.000 kr. For i den situation er det helt klart, at saldoen er nedbragt og indlånet reduceret.

    I alle andre situationer er det mere komplekst – for en række transaktioner, som kunden anmoder om i løbet af dagen bogføres nok på kundens konto, men gennemføres reelt i løbet af aftenen/natten og hvis de lægges ind en fredag – reelt søndag aften.

    Så kan en kunde støtte ret på at man har bedt banken om at overføre 50.000 kr. til et andet pengeinstitut, når det faktisk ikke er sket på tidspunktet for overdragelsesaftalen indgåelse?

    Det mener jeg ikke – så problemets omfang er nok mindre ende du beskriver.

    I øvrigt fortalte Fjordbank Mors fredag aftten, at de havde lukket deres netbank i en periode fredag for at spærre for denne type transaktioner.

    Men herudover forekommer det ret oplagt, at der bør tages stilling til spørgsmålet i loven.

  5. @Claus,

    Tak for kommentar. Men jeg er ikke helt med: hvordan adskiller vores eksempler sig reelt fra hinanden?

    Der gælder særlige problemer ved betalingsoverførsler, og derfor har jeg ikke inddraget det. Det med netbank undlod jeg således også at tage med. Jeg taler i bloggen om transaktioner, hævninger mv., som er gennemført i løbet af fredagen. Det er også det, som ligger i udtrykket run mod banken, altså at man hiver pengene ud her og nu.

  6. Finansiel Stabilitet i Fjordbank ligner meget vel Amagerbanken – sidste bankdag var den 4.febr. 2011 og
    Konkursdekretet – konkursdagen, mandag den 7.febr.2011
    og her i mellem havde man lukket Net-bank så ingen kunne
    overføre penge. Det der førte til bankens konkurs var at man opdagede yderligere skeletter for 1,3 mia kr. tilsyneladende overset af Finanstilsynet ? og historien
    ender med at revisorer opdager en fejl af værdier på 6,7 mia i indskydernes favør – Amagerbanken er måske gået
    konkurs på et forkert grundlag – der er stadigvæk trængsel ved håndvasken og ingen til at tage ansvar.
    I rene indskydermidler har jeg tabt milioner og havde været bedre tjent med at have indestående i en græsk
    bank.

    ,

  7. @Kaj,

    Nej, Fjordbank Mors og Amagerbanken ligner ikke hinanden med hensyn til sidste bankdag. I førstnævnte tilfælde var sidste bankdag torsdag, idet Finansiel Stabilitet jo mener at have hjemmel til at fastslå, at fredag var første bankdag i den nye afviklingsbanks regi. I sidstnævnte tilfælde var sidste bankdag netop fredag. Det er jo netop det, som er hele pointen med bloggen ovenfor mht. den tilbagevirkende kraft i Fjordbank Mors tilfældet.

  8. Camphausen: Det interessante er, hvorfor man i det hele taget roder sig ind i den slags finurligheder.

    Der må være en grund.

  9. Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at kurator i boet efter den gamle Fjordbank Mors skriver følgende i sin første redegørelse til kreditorerne:

    “Konkursdag: 27. juni 2011” …

    “Saldoen for bankkunder, hvis samlede almindelige nettoindestående på konkurstidspunktet oversteg det garanterede beløb på EUR 100.000, vil pr. konkursen blive nedskrevet til dette beløb med tillæg af i alt ca. 73,6 % af det overskydende indestående.”

    Det tyder vel på, at selv kurator mener, at skæringstidspunktet skal fastsættes til om mandagen (selve konkursdagen den 27. juni) og ikke et tidligere tidspunkt (fredagen eller søndagen)? Eller hvorledes vil I læse og forstå ovenstående passus?

    Jeg poster en miniblog herom senere i dag.

  10. Næææh Camphausen: Jeg tror det betyder, at man har delt indskyderne op i to bunker:

    Dem, der har lavet noget man ikke kan lide (f.eks. fallenttrilleri), og dem der er almindelige indskydere.

    Som jeg på et tidligt tidspunkt skrev: Man vil finde en ordning for de almindelige indskydere. En ting er, at man har lavet noget juridisk snavs med konkursdatoen; men det skal ikke komme den sagesløse indskyder til skade.

    Læg mærke til den ret så høje dividende til simple kreditorer. Endte den ikke på ca. 80% i Amagerbanken – indtil videre?

Comments are closed.