Ny foreløbig status på resultatet af bankpakkerne

Denne miniblog er en opdatering af min blog fra tidligere i år om “Bankpakkerne: et solidt overskud for staten eller nu blot en lille buffer for skatteyderne?”, idet det allerseneste bankkrak således har nødvendiggjort en ny og ajourført beregning af resultatet for staten af bankpakkerne.

Bloggen var baseret på Økonomi- og Erhvervsministeriets notat af 8. februar i år med en samlet talmæssig opgørelse af statens indtægter og statens udgifter i forbindelse med bankpakkerne, som tog højde for tabene forbundet med Amagerbankens krak.

Og nu har ministeriet så offentliggjort et opdateret notat af 30. juni i år med en ny foreløbig status på resultatet af bankpakkerne, som tager højde både for tabene forbundet med Fjordbank Mors’ krak og for de korrigerede tab forbundet med Amagerbankens krak.

Det ajourførte notats konklusion er, at statens overskud nu kan opgøres til i alt ca. 9,3 mia. kr. (mod ca. 4,5 mia. kr. i det forrige notat). Dette nettooverskud kan henføres til nye posteringer på både indtægtssiden og udgiftssiden.

Den væsentligste ændring på indtægtssiden er indføjelsen af et yderligere års renteindtægter på de statslige kapitalindskud under Bankpakke 2 (ca. 3 mia. kr.).

Den væsentligste ændring på udgiftssiden er medtagelsen af statens tab på Fjordbank Mors (ca. 1,5 mia. kr.) og reduktionen af statens tab på Amagerbanken (med ca. 3 mia. kr.).

Det betyder faktisk, at staten med den nye høje dividende i forhold til Amagerbanken har fået råd til et par bankkrak mere, så at sige, førend det samlede regnestykke for bankpakkerne vælter (med forbehold for rettens prøvelse af de nye værdiansættelser i Amagerbanken).

Som nævnt er der kun tale om en foreløbig talmæssig opgørelse af resultatet af bankpakkerne for staten. En endelig bundlinje kan ikke opstilles på nuværende tidspunkt.

Der er således ikke medtaget samtlige statens garantiprovisionsindtægter på de individuelle statsgarantier under Bankpakke 2, idet indfrielsesmønstret ikke kendes.

Tilsvarende er det ikke muligt at skønne over størrelsen af renteindtægterne på de statslige kapitalindskud over en længere årrække, idet det er op til de enkelte banker at bestemme, hvornår disse kapitalindskud skal tilbagebetales.

Omvendt har staten fortsat betydelige udestående risici i forbindelse med de individuelle statsgarantier og de statslige kapitalindskud i bankerne. Flere bankkrak kan således ikke udelukkes.

Hvorom alting er, synes der dog stadig med det helt nye statusbillede at være tale om et solidt overskud for staten på bankpakkerne – selv med det seneste bankkrak. Faktisk ser det endnu bedre ud nu, end det gjorde for blot få måneder siden. Hvem havde mon troet det.

Læs i øvrigt også denne nylige blog om “Bankpakkerne: skal staten og skatteyderne ligefrem tjene på disse?”, hvor der for alvor kom gang i debatten her på bloggen om statens rolle i forbindelse med redningen af bankerne.

6 responses to “Ny foreløbig status på resultatet af bankpakkerne

  1. Meget fin pointe med revurderingen af tabene på Amagerbanken!

    Man sparer sammen til næste knæk!

    I den forbindelse kunne det være informativt at læse Finanstilsynets rapport fra BRFKredit Bank A/S.

    http://finanstilsynet.dk/da/Tal-og-fakta/Vurderinger-af-finansielle-virksomheder/2011/VU-BRFkredit-Bank.aspx

    Er du VIMMER! Jeg har ikke set noget lignende fra Finanstilsynet før.
    Men ryger den bank, så ryger BRFkredit – og så nøjes vi ikke med 10 mia. i tab.

    (mht. til evt. begivenheder d.d.: Så lader det til, at Danske Bank og Nykredit – med det sorte af neglene har får refinansieret deres flexobligationsbeholdninger endnu 3 måneder.
    Men det har KOSTET – se renteforhøjelserne.)

  2. Da danske banker i betydeligt omfang fundes fra udenlandske kilder, maa man antage, at S&P’s kategorisering af Graekenland som vaerende de facto i en statsbankerot, vil have en negativ indflydelse paa funding-mulighederne i den naermere fremtid. Som Danske Bank for kort tid siden kommenterede problemstillingen, “ville en graesk statsbankerot ikke have direkte konsekvens for Danske, men afledte effekter kunne naturligvis ikke udelukkes”. Med udsigten til at skulle fremskaffe frisk kapital paa den forkerte side 200 mia kr, vil denne statsbankerot nemt kunne forvride det oejeblikkelige billede af statens nettostilling i forhold til bankpakkerne i ugunstig retning. Opdateringen af notatet svarer dermed nogenlunde til at DMI foretager en revideret vejrprognose for september paa basis af den foreloebige vejrudvikling siden 1. juni.

  3. For en ordens skyld skal det måske nævnes, at ministerens notat ikke omtaler spørgsmålet om DBs planer om at indfri det statslige kapitalindskud (den hybride kernekapital) et par år tidligere (2012) end oprindeligt aftalt med staten (2014). Det kræver således en ændring (og dermed en genforhandling) af bankens aftale med staten. Hvad det skal koste banken at indfri før tiden, hvormed staten går glip af af to års renteindtægter (10 %), kan man altså ikke udlede af notatet, som alene medtager renteindtægter et par år frem (til og med 2012).

  4. En anden omkostning, man heller ikke inddrager er det faktum, at siden Nationalbanken i okt. 2008 – efter Danske Banks stunt har måttet ligge med en valutareserve på 450 milliarder.
    I okt 08 blev man fanget med underpermissionerne viklet ind i sokkeholderne – og man blødte noget, der minder om 35 mia. i løbet af okt. 08.

    Med 400 mia. realkreditobligationer hovedparten under 1 års resterende løbetid.
    Siden den ubehagelige episode ligger man med udenlandske værdipapirer på nu 250 milliarder – skal vi gætte på tyske statsobligationer?

    Hvis der kommer uro som følge af de særdeles ustabile hovedbanker og deres kurspleje af flexobligationerne – så skal de obligationer sælges i en fart: Det er naturligvis muligt – men gratis bliver det IKKE.

    Når man taler om indtægter og udgifter på bankpakkerne, så taler Finansrådet bekvemt udenom denne helt centrale problemstilling.

    Finansrådets trusler om kreditklemmer på erhvervslivet har heller intet at gøre med tabsrisiko på erhvervsudlån:
    Sagen er, at kreditforeninger og deres banker skal finansiere halvdelen af alle realkreditobligationer – formentlig med kreditter på 3 mdr. – dvs. 4 refinansieringer om året.
    De sidste 14 dage i hvert kvartal balancerer landet på randen af en valutakrise – hvis nu udlandet ikke synes det er sjovt at låne danske bank penge.

    Igen det er IKKE småbankerne, der er de ustabile, skønt de store banker gør, hvad de kan for at destabilisere de små banker, det er hovedbankerne, der er problemet.

    Hvorfor har småbankerne det ene problem efter det andet? Hvor kommer de tvivlsomme engagementer fra?
    Ok, Midtfjords Bank har rigeligt med dubiøse debitorer af egen avl; men …..

  5. JP bringer i dagens avis en artikel om ovenstående emne og skriver, at staten står til at tjene ca. 7 mia. kr. på bankpakkerne. Vær således opmærksom på, at JP i denne forbindelse kun har medtaget overskuddet på Bankpakke 2, og at JP således har glemt at lægge overskuddet fra Bankpakke 1 oveni. Derfor afviger JP’s sum fra min sum i bloggen ovenfor.

  6. http://www.business.dk/finans/eksperter-tror-paa-en-ny-hjaelpepakke-til-banksektoren

    Ganske rigtigt: Det er fallenttrilleriet, man vil til livs: Dårlige banker skal fusioneres INDEN de bliver offer for de fallenttrillende gribbe!

    Se:
    “Den store forhindring i forhold til at få fusionerne til at vælte frem er nemlig, at bankens likviditet forfalder, hvis der sker et ejerskifte, og dermed står den overtagende bank potentielt med et stort refinansieringsproblem.”

    Det er vist det nærmeste vi kommer en indrømmelse fra NyKredit af, at de står bag fallenttrilleriet.
    Hvorfor skulle likviditeten forfalde, hvis det ikke var at fallenttrilleren hev tæppet væk under den nødlidende bank – når man nu har fået placeret sine tabte fordringer, hvor stat, indskydere og kolleger kommer til at betale!

    Den fusionerede bank skal som udgangspunkt SLET ikke fundes: Gruppe 3 og 4 banker har i almindelighed INDLÅNSOVERSKUD, så de skal slet, slet ikke ud at låne penge!
    At den fusionerede bank så kan lide af manglende soliditet, det er noget andet; men det har ikke så forfærdelig meget med likviditeten at gøre.

Comments are closed.