Mere om bankkrak med tilbagevirkende kraft

Opdateret den 19. juli 2011, jf. sidst i bloggen, som følge af kurators udtalelse til Berlingske Business om den nævnte redegørelse til kreditorerne / indskyderne.

Denne miniblog følger ganske kort op på den kontroversielle problemstilling vedrørende Finansiel Stabilitets mulighed efter Bankpakke 3 afviklingsreglerne for at gennemføre et bankkrak med tilbagevirkende kraft, hvilken problemstilling som bekendt først blev lanceret her på bloggen for et par uger siden:

“Finansiel stabilitet på kant med loven? – og indskydere i klemme?”

For ganske interessant viser det sig nu, at kurator i konkursboet efter den gamle Fjordbank Mors skriver følgende i sin første redegørelse fra forleden til alle kreditorerne (min fremhævning):

“Konkursdag: 27. juni 2011 [dvs. om mandagen]” …

“Saldoen for bankkunder, hvis samlede almindelige nettoindestående på konkurstidspunktet oversteg det garanterede beløb på EUR 100.000, vil pr. konkursen blive nedskrevet til dette beløb med tillæg af i alt ca. 73,6 % [dvs. den foreløbige dividende] af det overskydende indestående. For disse bankkunder gælder, at de skal foretage anmeldelse i konkursboet af det beløb, hvormed nettosaldoen på deres konti er blevet nedskrevet.”

Det bemærkes, at der specifikt angives “konkurstidspunktet” og “pr. konkursen” og ikke “overdragelsestidspunktet” eller lignende med henvisning til overdragelsesaftalen indgået mellem den gamle Fjordbank Mors og Finansiel Stabilitet.

Det tyder vel på, at selv kurator mener, at det altafgørende skæringstidspunkt i forhold til kreditorerne, herunder indskyderne, skal fastsættes til selve konkursdagen (dvs. mandagen) og ikke et tidligere tidspunkt, dvs. hverken dagen for overdragelsesaftalen (dvs. søndagen) eller dagen for overdragelsesaftalens virkning (dvs. fredagen)?

Eller hvorledes vil I læse og forstå ovenstående passus i kurators redegørelse?

Måske det bare er en standardformulering for kurators side, som ikke tilsigter at tage stilling til problemstillingen?

Efter sigende (men ikke bekræftet) skulle Finanstilsynet have indtaget samme standpunkt som Finansiel Stabilitet – altså at Finansiel Stabilitet har mulighed for at gennemføre et bankkrak med tilbagevirkende kraft – med den (lidet overbevisende?) begrundelse, at loven ikke hindrer dette.

Dette er mere eller mindre det samme argument, som jeg anfører i ovenstående hovedblog – naturligvis blot med stik modsat fortegn:

Har Finansiel Stabilitet ret til at gennemføre et bankkrak med tilbagevirkende kraft, fordi loven ikke hindrer dette (glasset halvt fyldt), eller har Finansiel Stabilitet ikke ret hertil, fordi loven ikke hjemler dette (glasset halvt tomt)?

Opdatering:

Kurator (Kammeradvokaten) oplyser nu over for Berlingske Business, at der er tale om en fejl fra kurators side, når kurator i den ovennævnte redegørelse til kreditorerne / indskyderne skriver, at skæringstidspunktet i forhold til indskyderne og garantidækningen er konkurstidspunktet, dvs. mandagen efter krakket. Der skulle altså rettelig stå overdragelsestidspunktet, dvs. fredagen før krakket, oplyser kurator nu.

Det er naturligvis en meget uheldig fejl, som må formodes at have forvirret de indskydere, som efter at have modtaget kurators redegørelse var begyndt at tro og håbe på, at man alligevel ville løse problemstillingen med tilbagevirkende kraft på pragmatisk vis i praksis. Det er tilsyneladende ikke tilfældet, desværre. Jeg må jo indrømme, at også jeg blev vildledt af kurators redegørelse og den ikke så uvæsentlige fejlagtige formulering heri.

Så nu er vi – og indskyderne – tilbage ved udgangspunktet igen. Frem og tilbage er som bekendt lige langt – også for de ramte indskydere i Fjordbank Mors.

29 responses to “Mere om bankkrak med tilbagevirkende kraft

  1. Camphausen: Jeg tror, at der er sket noget i kulisserne, så det er ØKONOMISK ligegyldigt om det bliver den ene eller den anden dato.
    Jeg hæfter mig ved, at dividenden er oppe og ringe omkring den, der – i anden omgang – blev tilfældet i Amagerbanken.
    Der er noget, der er blevet pillet ud på både udlåns- og indlånssiden – og det skulle ikke undre mig, om det var præcis de samme engagementer, som man blev “opfordret” til at trille tilbage i Amagerbanken.

    Som du så prægnant har påpeget, så hænger de officielle synspunkter og forklaringer IKKE sammen. Det kan ikke passe, at man ikke kan kikke på en kalender!

    [kommentar modereret]

  2. Jeg må så bekræfte, at det er Finanstilsynets vurdering, at der i reglerne bag afviklingsmodellen til Finansiel Stabilitet, ikke er noget til hinder for, at overdragelsen finder sted med tilbagevirkende kraft. Hermed forstås, at man i reglerne bag afviklingsmodellen til Finansiel Stabilitet ikke har anført, at det ikke skal være muligt at foretage overdragelse med tilbagevirkende kraft og det er derfor Finanstilsynets vurdering, at en overdragelse kan ske med tilbagevirkende kraft.
    En meget interessant vurdering og juridisk problemstilling, at når det ikke fremgår af reglerne eller lovgivningen, så må man gøre, hvad man føler fornødent. Tilbagevirkende kraft er ikke konkretiseret, og jeg stiller derfor spørgsmålet, hvad er det? Er det i dag, i går, eller måske forrige mandag? Jeg må nok sige, den holder da vist ikke i byretten. Eller gør den? Ellere skulle man måske tage udgangspunkt l kurators § 125 stk. 1 redegørelse, som jo er hel konkret, pr. konkursen, altså den 27. juni kl.7.50?

  3. Michael,

    Jeg synes, at den anden artikel fra JP om lægen indikerer, at Fjordbank Mors reelt gik i stille betalingsstandsning fredag og som konsekvens deraf hindrede indskydere med indestående på mere end 750.000 kr. i hæve indeståendet, dels ved at nægte kontantudbetaling (som lægen fik oplyst) dels ved ikke at gennemføre betalingsordrer.

    Det betyder formentlig, at forskellen mellem saldi på de relevante konti fredag og mandag er for lille til, at kurator synes, at det er umagen værd at gå ind i diskussionen.

    Så denne diskussion er interessant – men måske mest fra et akademisk synspunkt. Jeg savner i hvert fald en case, hvor et stort beløb er udbetalt kontant og hvor det nu gøres gældende, at den udbetaling ikke skal tillægges retsvirkning overfor Garantifonden.

  4. @Bent,

    Tak for kommentaren og oplysningen om Finanstilsynets holdning til problematikken. Jeg er faktisk overrasket over, at Finanstilsynet har valgt officielt at udtrykke et standpunkt (selv om jeg som nævnt ikke selv har set det på skrift) i stedet for blot at sige, at dette ikke er Finanstilsynets bord (mht. selve afviklingen af en bank) for derefter blot at henvise til Finansiel Stabilitet som rette organ i så henseende (men omvendt skal overdragelsesaftalen jo i sidste ende godkendes af Finanstilsynet).

  5. @Claus,

    Tak for den ganske god pointe, du kommer med. Men jeg mener nu ikke, at det reducerer problemstillingen til en akademisk af slagsen. Tværtimod ændrer problemstillingen sig bare til en anden relevant af slagsen for indskyderne:

    Kan banken blot selv vælge at nægte indskyderne adgang til deres konti om fredagen og især nægte indskyderne at hæve deres indskud, som jo er indskud på anfordring? For i så fald kan Finansiel Stabilitet jo blot omgå problemet med tilbagevirkende kraft fremover ved at lade et bankkrak have formel virkning fra om søndagen men lade krakket have de facto virkning fra om fredagen (eller tidligere) ved at hindre indskydernes adgang til hæve indskud mv.

    Og problemstillingen kan vel blive endnu værre, for hvad hvis banken og Finansiel Stabilitet ikke samtidig hindrer indskydere i at sætte penge ind i banken i løbet af fredagen. Så får Finansiel Stabilitet jo det bedste af begge verdener – både i forhold til indskydere, som ønsker at hæve penge men ikke kan få lov hertil, og i forhold til indskydere, som ønsker at indsætte penge og kan få lov hertil. Dette kan jo ej heller være formålet med reguleringen. Det kan vel ikke være meningen, at bankkrakket skal have de facto virkning fra om fredagen kun i relation til de indskydere, som vil ud af banken, og ikke de indskydere, som vil ind i banken, så at sige.

    Så derfor synes jeg bestemt ikke, at der blot er tale om en akademisk problemstilling.

    I øvrigt, Claus, har jeg forstået det således, at man ikke som sådan vil omgøre udbetalinger foretaget om fredagen; man vil blot lade sådanne udbetalinger få virkning, som var de foretaget i den nye banks regi (dvs. om mandagen, så at sige) – og dermed indgår det udbetalte beløb i beregningen af hair-cuttet om fredagen og fratrækkes derefter i det til den nye bank overførte beløb efter hair-cuttet (håber forklaringen giver mening). Men måske jeg tager fejl?

  6. Camphausen: Jeg er sådan set enig, at der ikke blot er tale om en juridisk finurlighed.

    Der er vel tale om en eller anden form for finansiel undtagelsestilstand.

    Under en undtagelsestilstand laver man udgangsforbud for at undgå f.eks. gadeoptøjer – det rammer så også dem, der bare skal ned til købmanden for at hente en pakke cigaretter.
    Det kunne så være til at leve med; men det er en indskrænkning af de rettigheder og friheder, som sagesløse har.

    Claus H: Jeg tror også du har ret i, at der, hvor forskellen mellem fredag og mandag betyder noget – der har ingen af de skadelidte lyst til at tage den diskussion.
    Spørgsmålet er så hvorfor?
    Der var jo hele den uge, der endte med fredagen/søndagen sivende rygter – efter hvad jeg hørte – om at der var noget i gære.
    Dvs. der er nogen, der har haft lejlighed til at benytte intern information – og som har gjort det.

    Noget kunne så tyde på, at man – formentlig via Nykredit (derfor henviste jeg til Finanstilsynets afgørelser) og deres bogholderi – går efter “i tide” at rulle den slags “uheldige” transaktioner tilbage i tide.
    Så kunne man evt. undgå den slags dilemmaer fremover.

    Man står nemlig i en anden problemstilling: Man ønsker netop, at bankerne låner hinanden penge, hvorfor indskudsrenten i Nationalbanken er så lav.
    Men ønsker man så det alligevel?
    En lille bank med lånebehov (indlånsunderskud) er sandsynligvis dødsmærket.
    De store banker er dem med lånebehovet.

  7. Jeg kan sagtens følge argumentet med finansiel undtagelsestilstand. Det er hvad Finansiel Stabilitet kalder hensynet til den finansielle stabilitet. Det har jeg fuld forståelse for. Men det kræver vel stadig en form for hjemmel for at trykke på den udløsende knap i forhold til en sådan undtagelsestilstand. Ellers har Finansiel Stabilitet jo pludselig mere magt end selve Skifteretten, hvad angår afvikling af konkursramte virksomheder. Desuden skal den finansielle undtagelsestilstand vel ramme alle lige, jf. min kommentar ovenfor mht. indskydere, som vil hæve henholdsvis indsætte penge om fredagen.

  8. Camphausen: Hvad ville konsekvensen af at lave en “rigtig lov” være?
    For vi er enige om, at der er tale om det rene Wild Bill Hickock – og Mark Twains: “Begravelsen i Nevada!”

    Konsekvensen ville være, at man skulle finde et eller andet på Nykredit – og det citerede bødeforlæg er jo et vink med en vognstang om, at man har rigeligt.
    Altså “glemt” at indberette 1 million handler – vær nu lidt seriøs! Selvfølgelig har man ikke glemt det!
    Hvor mange snedkermestre har “glemt” at indberette moms i tre år? Ingen! For så kan jeg garantere dig for, at fars hammer falder – den helt store.

    Det bødeforlæg bliver da udelukkende offentliggjort for at informere den undrende offentlighed om, at man har nok (eller kan få det ved gennemgang af den million bilag) på Nykredit til at hele toppen kunne trilles direkte fra spjældet til plejehjem.

    Læg også mærke til den manglende forståelse fra Konkurrencestyrelsen vedr. adm. bidragsforhøjelse.

    Det minder mig om en lille historie fra en ferie i Tyrkiet. En flok overklasse rollinger havde begået indbrud hos Mr. James – at politiet så også havde gjort det, det er noget andet (bla. havde en betjent en forkærlighed for Ülker chokoladekiks – de er også gode).
    De unge mennesker var meget lidt meddelsomme – så de fik lov til at stå op ad en væg indtil snakkelysten meldte sig. Det tog godt og vel et døgn.
    Tortur? Vrøvl! Ingen betjent fik skrabet så meget som en kno!

    Hvorfor i alverden tror du, at forholdene er så meget anderledes i Danmark?

    At man så formentlig har sørget for, at de almindelige indskydere ikke har lidt overlast – det er nok noget andet.

    Hvorfor tror du Justicia står med en vægt? Fordi, der skal snydes på den! Hvorfor tror du hun står med et sværd? For at udsætte visse typer for grænsesættende adfærdsregulering!

    Som der stod i det gamle eksercerreglement: “Menigt personel må kun slås med den FLADE side af sværdet.”

  9. Det viser sig nu, at der er tale om en decideret fejl i den ovennævnte redegørelse fra kurators side. Berlingske Business bringer en artikel herom i morgendagens avis (onsdag).

    Kurator oplyser således nu, at det er en beklagelig fejl, når kurator i den ovennævnte redegørelse til kreditorerne / indskyderne skriver, at skæringstidspunktet i forhold til indskyderne og garantidækningen er konkurstidspunktet, dvs. mandagen efter krakket. Der skulle altså rettelig stå overdragelsestidspunktet, dvs. fredagen før krakket, ifølge kurator.

    Jeg har derfor nu opdaterer bloggen ovenfor i lyset af disse nye oplysninger fra kurator.

    Så nu er vi – og indskyderne – altså tilbage ved udgangspunktet igen. Frem og tilbage er som bekendt lige langt. Men det er vel ikke at gå for langt at kalde håndteringen af krakket med hensyn til virkningstidspunktet for noget gevaldigt rod set gennem indskydernes øjne.

    Og i øvrigt viser den uheldige fejl jo alt andet lige, at skæringstidspunktet normalt er netop konkursdatoen og ikke en mere eller mindre vilkårlig dato fastsat med tilbagevirkende kraft. Der har formentlig med redegørelsen været tale om brug af et almindeligt paradigme (skabelon) hos kurator, som således ikke er blevet tilpasset den særegne situation med hensyn til afvikling efter Bankpakke 3 reglerne og ikke de almindelige konkursregler.

  10. LOL 😀

    Kurator må desværre meddele, at han ved en MEGET beklagelig fejltagelse er kommet til at tage hensyn til lovgivning – for slet ikke at tale om grundlæggende juridiske principper.
    Kurator er dybt bedrøvet – ja, sønderknust – og vil fremover ansætte ekstra juridisk ekspertise, så man kan være sikker på, at INTET forlader kontoret uden mindst en overtrædelse Straffeloven. Kurator vil bestræbe sig på, at disse hånlige krænkelse vil være så eklatante, at de IKKE kan overses.

    Hvis man ikke kan lide bananer, så bliver man ikke jurist.

    Camphausen: Selvfølgelig er det noget rod.
    Det er da bevidst: Tænk, hvis det var sådan, at folk kunne finde ud af hvad det var vi gik og lavede?

    Nu har man i de sidste 20 år med aldrig svigtende ildhu fjernet alle de hindringer for at begå dumheder, som finanssektoren var underkastet.
    Man har revet sider ud af straffeloven og anbragt dem under rokkende bordben – altsammen for at skaffe et solidt fundament under bankerne.

  11. Ja nu bliver forvirringen total, såfremt udtalelsen, som ikke er mig bekræftet, står til troende. Jeg må antage at konkurslovens regler, da denne jo er præceptiv, stadig er gældende, således at fristdag efter §1 er den dag skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Dette blot for en præcisering, så man ikke måtte få den opfattelse, at fristdag kan ”bæres tilbage i tid” med mindre der efter § 1 pkt. 3 sigtes til solvent likvidation. Og det er jo ikke lige tilfældet her. Eller er det mig der i forvirringen er forkert herpå.
    Kurator fremhæver i sin § 125 stk 1 redegørelse at godkendelser fra Finanstilsynet og konkurrencemyndigheder forelå om aftenen den 26. juli 2011, og her vil den opmærksomme læser bemærke den 26. juli, hvilken dato vi først når i uge 26 i stedet for den 26. juni, hvorefter overdragelsesaftalen var endelig. Og måtte jeg så her betragte ”overdragelsesaftalen var endelig” i henhold til § 16 i bankpakke III, at datterselskabet skal på overdragelsestidpunktet opgøre, de enkelte indskyderes dækning i henhold til lov om en garantifond for indskydere. Altså om aftenen den 26 juni. Eller skal jeg forstå det på den måde, at kurator på basis af en subjektiv vurdering fra Finanstilsynet, men uden lovhjemmel, mener, at man kan bære overdragelsestidspunktet tilbage til natten mellem torsdag og fredag den 24.
    For så vidt angår den, efter min mening culpøse handling, at lukke netbank og spærre konti med nettoindeståender, må jeg knytte følgende kommentar. Under henvisning til God skik bekendtgørelsen Bilag 1 pkt. 3 former for adfærd, som under alle omstændigheder anses for urimelige i private kundeforhold, at den finansielle virksomhed hævder, at en adfærdskodeks er godkendt af en offentlig myndighed eller anden myndighed, selv om dette ikke er tilfældet.Der foreligger, efter mine undersøgelser ikke en godkendelse af en sådan adfærdskodeks. Jeg må således betragte det som beslaglæggelse af midler, og det strider mod den private ejendomsret, retsbevidsthed og retssikkerhed..

  12. Det ser ud til, at der er så mange tvivlsspørgsmål i denne sag, foruden en anklage om culpøse handling, at det må fordre en retsag. Er det muligt for indskyderne at indbringe denne problemstilling for domstolene? eller er dette udenfor rækkevide? eller slet ikke relevant i dette tilfælde?

  13. @Anders,

    Jeg kan henvise til, hvad jeg skrev herom i selve hovedbloggen om emnet:

    “Det er måske ikke mange penge, det reelt drejer sig om i det omhandlede eksempel (dividenden er jo foreløbigt fastsat til ca. 74 %). Men alligevel – og tænk jer bare, hvis der nu eksempelvis var tale om en indskyder i form af en kommune, som havde flere millioner kroner stående i banken (det så man jo i Amagerbanken). Eller tænk jer bare summen af de mange enkelte indskud over 750.000 kr. Mange bække små som bekendt. Hvis jeg var en sådan indskyder, ville jeg ikke sådan lige acceptere at blive mødt med en aftale, som jeg ikke selv var part i, og som ramte mig med tilbagevirkende kraft uden klar lovhjemmel. Den uklare lovgivning i sig selv ville få mig til at anmelde det fulde krav / den fulde fordring hos Finansiel Stabilitet og/eller i konkursboet efter den gamle bank – baseret på, at krakket havde virkning fra om søndagen og ikke om fredagen – og derefter overveje at køre en såkaldt fordringsprøvelsessag, hvis man valgte at afvise mit krav / min fordring. Og det altså uanset, om det måske i grunden giver god mening, at Finansiel Stabilitet vil fastsætte skæringen til om fredagen af hensyn til kreditorerne samlet set og af hensyn til opretholdelsen af den finansielle stabilitet.”

    Læs resten af hovedbloggen her:

    http://camphausen.blogs.business.dk/2011/06/30/finansiel-stabilitet-pa-kant-med-loven-indskydere-i-klemme/

  14. Jeg kan da lige berette om en konkret (uakademisk) oplevelse.
    Jeg har en personligt ejet virksomhed, hvorfor virksomhedens og min egen (manglende :-)) formue sammentælles. Jeg fik torsdag den 23. juni en større indbetaling fra en kunde, som gjorde jeg sammenlagt ville have væsentligt større indestående end de 750.000 – i det væsentligste skudt skat, moms samt midler til den næstkommende løn til mine ansatte…
    p.g.a. den store indbetaling vælger jeg torsdag den 23. juni (samme dag som indbetalingen) at overflytte et større beløb til en anden bank. Overførslen påbegynder jeg kl. 23.58 (uvidende om den forestående “krise”) og beløbet overføres kl. 00.04 idet jeg i mellemtiden skal modtage en SMS og bekræfte overførslen med en kode.
    Overførslen gennemføres uproblematisk og jeg føler mig på nogenlunde sikker grund – indtil jeg søndag – (allerede søndag) kan se min konto barberet kraftigt ned af Finansiel Stabilitet. Mandag forespørger jeg naturligvis banken om begrundelsen, men den kan de ikke give mig, og det er først senere jeg kan gennemskue, at det er det tilbagedaterede tidspunkt for overdragelse der spiller ind, og dermed, at denne overførsel (som faktuelt ér foretaget kl. 00.04 den 24. juni) ikke teknisk anses som værende gennemført.

    Denne tekst kan måske også synliggøre, at dem der mener det kun er spekulanter, aktionærer og rigmænd, der er ramt, ikke nødvendigvis har ret 🙂

  15. @Morten,

    Mange tak for din kommentar og personlige beretning.

    Lad os meget gerne høre flere konkrete beretninger fra jer, som er kommet i klemme netop ved, at krakket gennemføres med virkning fra og med fredagen i stedet for fra og med søndagen.

  16. @Micheal,

    Mange tak, Jeg havde misset det blogindlæg.

    Når ordene statskontrolleret og tilbagevirkende kraft kan findes i en og samme sag, så er det vigtigt, at nogen finder på at råbe op på en kvalificeret måde.

    Stor respekt for dit arbejde med at værne om dine medborgeres retssikkerhed.

  17. Mystikken og forvirringen breder sig.
    Den opgørelsesmetode, som er svært gennemskuelig, på konti, Fjordbank Mors har brugt til overdragelse, ser efter mine beregninger, også ud til at være fejlbehæftet. Jeg har fået af banken fået oplyst, at tidspunktet for opgørelsen er kl. 00.00 fredag den 24. juni.
    Man har efterfølgende tillagt hævninger foretaget den 24. juni ultimo saldoen den 24. juni. for at få primo saldoen den 24. juni.. Men man har ikke på ultimo saldoen korrigeret for indbetalinger foretaget den 24. juni., men så får banken jo også både i pose og i sæk.
    Hvem tilhører indsættelser foretaget den 24. juni. Er det Fjordbank Mors, som hævder de overgået til Finansiel Stabilitet den 24. kl 00.00, eller tilhører de Fjordbank Mors af 2011, altså mig, og skal således ikke indgå i beregning af et tab? Ja jeg er ikke i tvivl, men hvad mener du Michael. Tangerer dette ikke det rene tag selv bord, at når jeg får en indbetaling på kr. 100.000 til den nye bank må jeg foreløbig aflevere kr. 26.400 til den gamle bank. Måske er min opgørelse en enlig svale, men det skulle da være underligt om man ikke har behandlet alle konti på samme måde.

  18. @Bent,

    Tak for din beretning. Jeg kan dog ikke på bloggen rådgive/kommentere på den enkelte, konkrete kundesag/indskydersag. Men som jeg generelt anførte ovenfor i en tidligere kommentar om problematikken:

    “Kan banken blot selv vælge at nægte indskyderne adgang til deres konti om fredagen og især nægte indskyderne at hæve deres indskud, som jo er indskud på anfordring? For i så fald kan Finansiel Stabilitet jo blot omgå problemet med tilbagevirkende kraft fremover ved at lade et bankkrak have formel virkning fra om søndagen men lade krakket have de facto virkning fra om fredagen (eller tidligere) ved at hindre indskydernes adgang til hæve indskud mv.

    Og problemstillingen kan vel blive endnu værre, for hvad hvis banken og Finansiel Stabilitet ikke samtidig hindrer indskydere i at sætte penge ind i banken i løbet af fredagen. Så får Finansiel Stabilitet jo det bedste af begge verdener – både i forhold til indskydere, som ønsker at hæve penge men ikke kan få lov hertil, og i forhold til indskydere, som ønsker at indsætte penge og kan få lov hertil. Dette kan jo ej heller være formålet med reguleringen. Det kan vel ikke være meningen, at bankkrakket skal have de facto virkning fra om fredagen kun i relation til de indskydere, som vil ud af banken, og ikke de indskydere, som vil ind i banken, så at sige.”

  19. @Anders,

    Tak for din venlige kommentar og for opbakningen til bloggen. Det værdsættes.

  20. Og ja Michael, problemstillingen er blevet endnu værre.
    Det er faktisk tilfældet for mit vedkommende.
    Med lidt galgenhumor og filosoferen i en del elementære logiske emner, hvis man må tillade det, åbner den nye bank først for indbetalinger om mandagen og den krakkede regulerer kun for udbetalinger efter den 24. juni, altså eksisterer der ingen bank for indbetalinger i tidsrummet, med mindre man vil aflevere 26,4% af indbetalingen. Hvis du kan følge mig. Det bliver jo spændende at se hvad indskydergarantifonden ser på det.

  21. Camphausen, jeg tror du skal hæfte dig ved denne afgørelse fra Finanstilsynet:
    http://finanstilsynet.dk/da/Regler-og-praksis/Afgoerelser/2011/FIL-225-Forlaengelse-frist-til-solvenskrav-Fjordbank-Mors.aspx

    Hvad er kurator nu rendt ind i, som han ikke vidste for en måned siden? Læg i øvrigt mærke til den oprindelige dato 21 juli 2011……Hvad skete der 21 juni 2011?

    Jeg begynder at tro, at jeg får ret i, at det hele skyldes Nykredits fallenttrilleri, som skal føres tilbage.
    Nu skal man så til at glatte ud overfor de indskydere, der er kommet i klemme. Sidder man ved ringside, så risikere man at blive sprøjtet til i blod under en nedslagtning. Nu uddeles Kleenex.

    Jeg tror også du skal hæfte dig ved at der er rygter om SparNord, MaxBank og MønsBank lige p.t. (kan ikke genfinde dem).
    Min vilde formodning er, at man fra Finansiel Stabilitets side – i tæt (formentlig så intimt, at det grænser til det sjofle) samarbejde med Finanstilsynet – er gået i gang med at vikle Nykredits nussede renommé ud af ganske respektable og ærbare konkurser.

    Nykredit har fået en streng advarsel ved Amagerbankens konkurs – det hjalp ikke – de har formentlig lavet det samme nummer med Midtfjords Bank, nu er formaningerne ovre: Nu falder der lussinger.

    Du har ret i – helt ret i – at det er noget rod; nu skal der ryddes op!

  22. @Thomas,

    Jeg har netop læst, hvad du skrev på nabobloggen om “kommentarkloakken”:

    “…Det næste er, at kvalificerede folk, som f.eks. Camphausen, diskuterer noget ret uvæsentligt. Det er rigtigt, at det giver problemer, at Finansiel Stabilitet sætter konkursdatoen som det passer dem. Mens Camphausen sidder med urmagerluppen i øjet og tæller tænder på tandhjulene så overser han den egentlige historie: Nemlig at større banker tværer deres tab af på det offentlige og indskyderne. Det er en historie, “ingen” ønsker frem for den slags ubehageligheder ordnes bedst på herretoilettet efter en bedre middag.

    Man kunne også se det, da han forsøgte at rejse en debat om det betimelige i hvad bankerne betaler for bankpakkerne. Her kom han så til at kolportere – og jeg tror oprigtigt, at Camphausen mente, at Finansrådet havde en “god sag” – vildledende og lidt mindre end reel propaganda fra Finansrådet. Det havde ikke nogen interesse…”

    Du er naturligvis berettiget til at have din egen holdning om undertegnede og min blog; men det ville da være klædeligt, om du fremturede hermed på netop denne blog i stedet for på nabobloggen, således at der ikke går “kommentarkloak” i den andre uvedkommende steder. Man gør vel “rent i egen kloak” først, så at sige…

    At bankkrak med tilbagevirkende kraft skulle være uvæsentligt for indskyderne (trods de mange indskydere som nu viser sig at være kommet i klemme hermed), at der ikke skulle være kommet en debat ud af bloggen om statens indtjening på bankpakkerne (trods de foreløbige 35 kommentarer i debatten), og at jeg skulle gå Finansrådets ærinde (trods det faktum at min blog altid kun repræsenterer egne synspunkter), må alt sammen stå for din egen usaglige regning.

    Apropos spørgsmålet om “kommentarkloak”: husk nu at gå efter bolden og ikke manden – og husk også at gå efter bloggens emne og ikke egne svinkeærinder. Det vil skabe en bedre, overskuelig og varieret debat med flere deltagere og flere synspunkter – forhåbenligt også på denne blog. Det kan således ikke afvises, at jeg fremover vil moderere kommentarer, som ikke følger disse simple principper for bloggen.

  23. Lige en lavpraktisk bemærkning.

    Legitime indskydere burde ikke kunne tabe penge:

    1) Er ens nettoindskud under 3/4 mio. så er der ikke nogen ko på isen. De er under alle omstændigheder garanterede.

    2) Har man overskudslikviditet derudover, så kan man altid købe statsobligationer – til nød tyske (dem er der masser af) – skatkammerbeviser findes med meget kort løbetid. Renten er ikke noget at prale af; men pengene er sikre.

    Et lille juridisk spørgsmål:
    Skatkammerbeviser er ikke rentebærende, hvorfor differencen mellem indfrielsessummen og købsprisen vel næppe er skattepligtig?

    Jeg mener, at Nationalbanken udsteder for 30 milliarder skatkammerbeviser om året p.t., så de skulle være til at få fat i. De fås så kun i værdier på hele millioner. Det gør dem imidlertid velegnede til risikoparkering for stort likviditetsoverskud.

    Dårlige banker skal ikke fundes: De skal gå ned.

  24. En opdatering.
    Nu kan vi se konsekvenserne af den vilkårlighed, som tilbagedateringen bevirker.

    Nationalbankdirektøren vil nu ud og belåne “gode” udlån i likviditetstrængte banker.
    Hvorfor?

    Jo, der er jo ikke nogen bank, der vil låne en kollega i vanskeligheder penge. Banker med indlånsoverskud sætter det dels i statsobligationer, dels i Nationalbanken på indskudsbeviser (til en elendig rente).
    Det med at låne 20 mio. til “på fredag” – det er slut!
    Det har ikke noget med usikkerhed at gøre; nej: Man har nemlig temmelig stor sikkerhed for, at man bliver “bøffet”.

  25. Bankpakke 1,2,3,4 – makværk på makværk på makværk på makværk

    af Peder Bisgaard

    Horror-witch
    Hvorfor dog ikke med det samme at gå ind og tage ejerskab af de banker der skal hjælpes, sådan som Den svenske stat gjorde med Nordbanken (’hovedstammen’ i dagens Nordea) i begyndelsen af 90?erne – og som den dygtige, i Kristiansstad i Skåne fødte, Bo Axel Magnus Lundgren [fra 1991-94 vice-finansminister (* Se note) og fra 2004 chef for Rigsgældskontoret] gjorde i 2008, da han stod i spidsen for nationaliseringen af Carnegie Investment Bank? Han ved bare hvordan en sådan, relativ simpel situation skal ordnes. Hans snusfornuft og pragmatisme på det økonomiske område har bevist sin succes, og de oparbejdede erfaringer fra to finanskriser har gjort ham til en meget efterspurgt foredragsholder i hovedstæder som Washington og London — men hvorfor endnu ikke i København?

    —————–
    *) Note: (min fremhævning)

    The New York Times, September 22, 2008: Stopping a Financial Crisis, the Swedish Way

    Sweden did not just bail out its financial institutions by having the government take over the bad debts. It extracted pounds of flesh from bank shareholders before writing checks. Banks had to write down losses and issue warrants to the government.

    That strategy held banks responsible and turned the government into an owner. When distressed assets were sold, the profits flowed to taxpayers, and the government was able to recoup more money later by selling its shares in the companies as well.

    “If I go into a bank,” said Bo Lundgren, who was Sweden’s minister for fiscal and financial affairs at the time, “I’d rather get equity so that there is some upside for the taxpayer.”

  26. Men Hr. Camphausen, du gør dig vel ret beset selv til en del af problemet, netop ved fortfarende at fremture med måneskins historier om, at den finansielle sektor selv betaler for politikernes gaveregn.
    Man skal ikke være professor i økonomi for at forstå, at det ikke er sandt overhovedet (jeg har iøvrigt så rigeligt argumenteret for, hvorfor det ikke lader sig gøre)

    Den slags må og vil jo uværgerligt tære på troværdigheden.

Comments are closed.