Den nye EU-regulering af bankerne: mere end blot kapitalkrav

I sidste uge lancerede Europa-Kommissionen som bekendt det længe ventede forslag til en omfattende finansiel lovpakke – under betegnelsen CRDIV – som skal styrke EU-reguleringen af alle Europas forskelligartede banker og realkreditinstitutter (samlet benævnt kreditinstitutter i det formelle EU-sprog).

Der er ubetinget tale om det største reguleringsmæssige tiltag på det finansielle område i EU i lyset af den finansielle krise – selve forslaget er på knap 700 siders lovtekst i alt (så rigtig god læselyst til den ukuelige bankjurainteresserede; der er lige lidt læsestof til en stille sommeraften eller to).

Bank & Blog burde jo egentlig ligge sommerstille nu (for at færdiggøre den ph.d.-afhandling, som i øvrigt er baseret på regulering, som CRDIV nu vil ændre markant på – suk). Men en sådan vigtig bankregulatorisk omvæltning, kan bloggen naturligvis ikke lade passere i fuldstændig tavshed. Idet de 700 siders lovtekst i skrivende stund kun er offentliggjort i en foreløbig version, er denne blog undtagelsesvis baseret på Kommissionens resumé af CRDIV-forslaget (ganske belejligt, ja, men det bliver bloggen nu ikke kortere af, og som nævnt er arbejdet med afhandlingen vigtigst lige nu og her).

Avisernes erhvervssektioner har allerede bragt talrige artikler de seneste mange dage om betydningen af de kommende kapitalkravsregler i CRDIV for danske banker og dansk realkredit med fokus især på bankernes mulighed for fremover at lade danske realkreditobligationer med høj likviditet indgå på lige fod med statsobligationer i bankernes likviditetsstyring. Disse kapitalkravsregler er nok så vigtig en del af CRDIV. Men lovpakken indeholder meget mere end det.

Betegnelsen CRDIV

Hvor CRDII og CRDIII således “blot” indebar ændringer i og tilføjelser til det såkaldte kapitalkravsdirektiv – med engelsk-betegnelsen Capital Requirement Directive (CRD) – er det nye CRDIV udtryk for en egentlig revision (reformation) af hele kapitalkravsdirektivet, som i realiteten erstatter den hidtidige regulering på området med en helt ny af slagsen. Og ikke kun for så vidt angår reglerne om kapital og likviditet – hele den grundlæggende bankretlige regulering i EU bliver faktisk berørt af CRDIV.

Dette hænger sammen med, at CRD lidt misvisende er samlebetegnelsen for to forskellige direktiver, nemlig det såkaldte kreditinstitutdirektiv og så det egentlige kapitalkravsdirektiv. Selve kreditinstitutdirektivet er hovedhjørnestenen i gennemførelsen af det indre marked på det finansielle område (og er i øvrigt i sig selv en sammenskrivning af de oprindelige bankdirektiver).

Kreditinstitutdirektivet er således det helt centrale direktiv om banker og om adgangen til at udøve bankvirksomhed, som herhjemme er implementeret med lov om finansiel virksomhed. Og kreditinstitutdirektivet suppleres altså af kapitalkravsdirektivet, hvis regler ligeledes er indføjet i vores hjemlige lov om finansiel virksomhed (den mest omfangsrige lov herhjemme efter retsplejeloven; så der skal virkelig være tale om en dybtfølt og vedvarende læselyst, der rækker videre end bare et par sommeraftener).

Og CRDIV-forslaget udskifter faktisk hele det velkendte kreditinstitutdirektiv med et helt nyt kreditinstitutdirektiv samtidig med, at CRDIV udskifter hele det velkendte kapitalkravsdirektiv med en helt ny kapitalkravsforordning. Altså fra gammelt direktiv til nyt direktiv og fra gammelt direktiv til ny forordning i én og samme forslagspakke fra Kommissionen. Ja, der var ingen som lovede, at det skulle være nemt, enkelt og overskueligt. CRDIV er bestemt ingen af delene.

Formålet med CRDIV

Kommissionen præsenterede CRDIV-forslaget med en erkendelse af, at bankerne spillede en helt central rolle i den finansielle krise, som har præget verdensøkonomien de seneste år. Men Kommissionen mener nu at have lært af erfaringerne og at have fundet den reguleringsmæssige opskrift for, at fortidens fejltagelser ikke gentager sig, som det selvsikkert fremføres i den udsendte pressemeddelelse om lovpakken. Forslaget skal således ifølge Kommissionen ændre adfærden blandt de ca. 8.000 banker, der i dag driver virksomhed i Europa.

Det overordnede mål er at styrke modstandsdygtigheden i hele EU’s banksektor samtidig med at det sikres, at bankerne fortsat kan finansiere den økonomiske aktivitet og væksten. Forslaget har i denne forbindelse tre konkrete mål:

For det første skal bankerne i medfør af forslaget have større og bedre kapital for selv at kunne modstå fremtidige chok. Bankerne gik ifølge Kommissionen ind i den finansielle krise med en kapital, der var utilstrækkelig med hensyn til både kvantitet og kvalitet, hvilket resulterede i en uhørt stor støtte fra de nationale myndigheder. Med CRDIV-forslaget omsætter Kommissionen de internationale standarder for bankkapital, som blev vedtaget på G20-niveau (kendt som Basel III). Ifølge Kommissionen vil Europa således blive førende på dette område, idet disse regler vil blive anvendt på samtlige 8.000 banker i EU svarende til mere end halvdelen (!) af de globale aktiver.

For det andet indføres med forslaget en ny styringsramme, der giver tilsynsmyndighederne nye beføjelser til at overvåge bankerne nøjere og til at træffe foranstaltninger via eventuelle sanktioner, når myndighederne får øje på særlige risici. Kommissionen anfører det eksempel, at kreditmulighederne skal kunne indskrænkes, når det ser ud til, at der er ved at opstå en kreditboble.

For det tredje skal forslaget samle al den lovgivning, der gælder på det finansielle område i overensstemmelse med Kommissionens arbejde med at skabe et fælles regelsæt for reguleringen i banksektoren. Dette vil ifølge Kommissionen forbedre både gennemsigtigheden og håndhævelsen. Forslaget afløser den hidtidige direktivregulering med både en ny forordning og et nyt direktiv, som ifølge Kommissionen udgør endnu et stort skridt i retning af et sundere og mere sikkert europæisk finansielt system. Dette er i hvert fald ambitionen.

Indholdet af CRDIV

Kommissionens lovpakke indeholder som nævnt to dele: et direktiv, som regulerer kreditinstitutters adgang til at udøve bankvirksomhed og til at engagere sig i indlånsaktiviteter, og så en forordning, som via særlige krav til kapital og likviditet mv. regulerer den måde, hvorpå kreditinstitutters aktiviteter udøves. Begge disse reguleringsmæssige instrumenter udgør ifølge Kommissionen en helhed og bør derfor betragtes samlet. Den nye forordning indeholder de nærmere tilsynsmæssige krav til kreditinstitutterne vedrørende kapital og likviditet mv.:

– Kapital: Forslaget øger størrelsen af den kapital, som bankerne skal ligge inde med, og kvaliteten af denne kapital. Desuden regulerer forslaget de forskellige fradrag i kapitalen for at fastslå størrelsen af den lovpligtige kapital, som det er hensigtsmæssigt at anerkende til lovmæssige formål.

– Likviditet: For at forbedre den kortsigtede modstandsdygtighed for kreditinstitutternes likviditetsmæssige risikoprofil indfører forslaget en såkaldt likviditetsdækningskvote, hvis nøjagtige sammensætning og kalibrering vil blive fastsat efter en observations- og vurderingsperiode i 2015 (det er netop det, som er særligt interessant i forhold til dansk realkredit).

– Gearing: For at begrænse en uforholdsmæssig stor opbygning af gearing på kreditinstitutternes balance omfatter forslaget også, at en såkaldt gearingskvote (leverage ratio) underkastes tilsynsmæssig bedømmelse. Virkningerne af en sådan gearingskvote vil blive nøje overvåget, før den eventuelt gøres til et bindende krav i 2018.

– Modpartskreditrisiko: I overensstemmelse med Kommissionens nye politik vedrørende såkaldte over the counter (OTC) derivativer indeholder forslaget ændringer, som skal tilskynde bankerne til at cleare sådanne OTC derivativer via såkaldte centrale modparter (CCP).

– Fælles regelsæt: Den finansielle krise har sat fokus på faren ved divergerende nationale regler. Et fælles marked kræver således et fælles regelsæt (a single rule book). I modsætning til direktivformen gælder forordningen umiddelbart og direkte uden behov for national implementering og fjerner dermed en af kilderne til en sådan divergens. Forordningen fastsætter desuden et fælles kapitalregelsæt.

Det bliver vel i grunden forkert fremover at tale om kapitalkravsdirektivet og CRD – nu er der rettelig tale om kapitalkravsforordningen og CRR (Capital Requirement Regulation).

Det nye direktiv dækker områder af det nuværende kreditinstitutdirektiv, hvor EU-reglerne skal omsættes af de enkelte medlemslande på en måde, der passer til deres egne forhold, så som kravene til adgangen til at optage og udøve bankvirksomhed (dvs. betingelserne for banktilladelse), kravene for kreditinstitutternes udnyttelse af den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser (dvs. det såkaldte europæiske pas – single license) samt principperne for forsigtighedstilsyn. Nye elementer i direktivet er:

– Styring: Forslaget styrker kravene med hensyn til ordninger og processer for god virksomhedsledelse (corporate governance) og indfører nye regler med det formål at øge effektiviteten af bestyrelsernes risikoovervågning, forbedre risikostyringsfunktionens status og sikre en effektiv overvågning af risikostyringen fra tilsynsmyndighedernes side.

– Sanktioner: Hvis kreditinstitutterne ikke overholder EU’s krav, vil forslaget sikre, at alle tilsynsmyndigheder kan anvende sanktioner, der reelt skal virke afskrækkende men også effektive og rimelige, eksempelvis administrative bøder på op til 10 % (!) af en banks årlige omsætning eller midlertidige forbud rettet mod medlemmer af bankens ledelse.

– Reservekapital: Der indføres med forslaget to krav om reservekapital oven i selve mindstekapitalkravene, nemlig en kapitalstødpude, som er den samme for alle banker i EU, og en konjunkturudjævnende reservekapital, der fastsættes på nationalt plan.

– Tilsyn: forslaget vil styrke tilsynsordningen med et krav om årlige tilsynsprogrammer, som udarbejdes på grundlag af en risikovurdering for alle kreditinstitutter under tilsyn, en udvidet og mere systematisk anvendelse af tilsynsinspektioner på stedet, mere solide standarder samt mere indgribende og fremadrettede tilsynsvurderinger.

Herudover tilsigter CRDIV-forslaget så vidt muligt at reducere kreditinstitutternes afhængighed af eksterne kreditvurderinger (Moody’s m.fl.) ved at kræve, at alle bankers investeringsbeslutninger ikke blot er baseret på kreditvurderingsbureauernes ratings men også på egne interne kreditvurderinger. Og ved samtidig at kræve, at banker med et betydeligt antal eksponeringer i en given portefølje udarbejder interne vurderinger for denne portefølje i stedet for at lægge eksterne ratings til grund for beregningen af deres kapitalkrav.

Udtalelse om CRDIV

Bank & Blog rundes af for denne gang med følgende udtalelse fra EU-kommissæren med ansvaret for det indre marked, som blev fremsagt i forbindelse med præsentationen af CRDIV:

“Den finansielle krise har ramt europæiske familier og virksomheder hårdt. Vi kan ikke lade en sådan krise opstå igen, og vi kan ikke tillade, at nogle få aktører i finansverdenen bringer vores velstand i fare. Derfor har vi i dag fremsat forslag om at gøre de flere end 8.000 banker, der er aktive i Europa, stærkere. Banksektoren skal besidde mere kapital og kapital af en bedre kvalitet, hver gang den tager en risiko. Det er et særdeles vigtigt skridt fremad, hvor der tages ved lære af krisen og indtages en ny holdning til risici. Det glæder mig at kunne konstatere, at Europa fortsat er førende og er den første jurisdiktion på globalt plan, der efterlever G20-tilsagnene [dvs. Basel III]. Først når alle disse regler er på plads, kan vi virkelig sige, at vi fuldt ud har taget ved lære af krisen.”

Det giver jo egentlig god mening – eller hvorledes? – måske lige på nær konstateringen af, at krisen ligger bag os…

Læs mere om CRDIV i denne ganske uddybende FAQ-sektion på Kommissionens hjemmeside.

5 responses to “Den nye EU-regulering af bankerne: mere end blot kapitalkrav

  1. Tak for resumé.

    Det er nok at strække den, at konstatere at krisen ligger bag os!
    Når man både strammer kapitalkravene og strammer kravene til kreditkvalitet, så vil det afsløres, at den bestående egenkapital i rædselsvækkende omfang kun består af uafskrevne tab (undervurderede risici).

    Med Arbejdernes Landsbank som mulig undtagelse, så tror jeg ganske enkelt ikke på, at nogen dansk bank kan leve til DAGENS krav.
    Det kan man så begrave i en lemfældig inspektion – som vi har eksempler er sket.
    Det bliver imidlertid ulig sværere med ensartede standarder, hvis de vel at mærke bliver håndhævede.

    En tro på fremtiden kræver at man har lukket begge øjne fast i – og har fingrene i begge øren.
    Nu lukkes det ene øje op på klem og uden briller – i erkendelse af, at skal vi nogen sinde igennem dette, så kræver det at vi narrer os selv – bare en lille smule mindre – ellers ender vi i den japanske situation med den forskel, at vi aldrig kommer ud af den – og her mener jeg vitterligen aldrig.

  2. Her følger interessant Folketingsnotat om CRDIV:

    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/eru/bilag/5/1030481/index.htm

    Er CRDIV i strid med EU’s grundlæggende nærhedsprincip? Det mener Sverige tilsyneladende.

    ————-

    Og her følger så det uddybende, opfølgende Folketingsnotat om CRDIV:

    http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/eru/bilag/9/1032188/index.htm

    Det fremgår bl.a. heraf, at det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fællesregler. I forhold til direktivets bestemmelser om sanktioner vurderes der imidlertid at være behov for nærmere undersøgelse af, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt.

Comments are closed.